Gå til hovedindhold
Nyhed

Bliv klar til kvo­te 1-fri­sten!

Skal du søge ind på CBS i kvote 1, så er ansøgningsfristen 5. juli kl. 12.00. I denne artikel deler vi 5 ting, du skal vide om at søge ind.

1) Opfylder du uddannelsens adgangskrav?

For at komme ind på CBS via kvote 1 skal du:

  • have en adgangsgivende gymnasial uddannelse 
  • opfylde adgangskravene til den uddannelse, du søger ind på
  • som international ansøger skal du også have et omregneligt gennemsnit. Det vil sige, at dit gennemsnit skal kunne omregnes til den danske karakterskala. 

Bemærk: CBS modtager flere ansøgninger, end der er studiepladser. Det betyder, at du ikke er garanteret en plads, selvom du opfylder adgangskravene.

Er dit gennemsnit omregneligt? 

Du kan tjekke, om dit gennemsnit fra din udenlandske adgangsgivende eksamen er omregneligt på cbs.dk > Step 1: Entry requirements > Find your country.

Hvilke adgangskrav skal du opfylde?

Du kan læse mere om adgangskrav til vores bacheloruddannelser på cbs.dk > Adgangskrav.

2) Hvordan udvælges ansøgere i kvote 1?

Det er dit karaktergennemsnit fra din gymnasiale uddannelse, der afgør, om du bliver tilbudt en studieplads. Vi kender ikke på forhånd karaktergennemsnittet (også kaldet adgangskvotienten) for de enkelte bacheloruddannelser i 2026. 

Du kan se karaktergennemsnittene fra tidligere år på cbs.dk > Optagelsestal.

Gode råd til studievalg

Dit valg af uddannelse er afgørende for, hvordan din studietid bliver. Du skal studere i tre år, og det vil til tider blive udfordrende og hårdt. Derfor er det vigtigt, at du søger ind på den eller de uddannelser, der passer til dig og dine interesser.

Før du søger, anbefaler vi, at du læser vores gode råd til studievalg.

Læs mere om Det gode studievalg

3) Søg i god tid

Vi modtager hverken ansøgninger eller dokumentation efter fristen. Husk derfor at godkende og underskrive din ansøgning på Optagelse.dk inden 5. juli kl. 12.00.

Vi anbefaler, at du laver din ansøgning i god tid inden fristen. Vi kan nemlig se, at jo tættere på fristen man søger, jo flere fejl er der i ansøgningerne.

Gå til Optagelse.dk

4) Søg med MitID

Du skal søge ind på CBS via Optagelse.dk. Har du MitID, skal du bruge det, når du søger – det gør nemlig ansøgningsprocessen nemmere for både dig og os.

Når du søger med MitID:

  • får du en kvittering via mail på, at du har ansøgt. Gem mailen som dokumentation.
  • bliver dit gymnasiale eksamensbevis automatisk vedhæftet din ansøgning.

Bemærk: hvis du har udenlandsk gymnasial eksamen, skal du selv uploade dit eksamensbevis til Optagelse.dk. Det gælder også, hvis du har en International Baccalaureate. 

Har du ikke MitID? 

Læs mere om, hvordan du opretter din ansøgning uden MitID på Optagelse.dk på cbs.dk > Sådan søger du > Din ansøgning.

5) Tjek, at du har uploadet de rigtige dokumenter 

Det er dit ansvar, at alt er uploadet rigtigt inden fristen. Du får ikke en bekræftelse på, at CBS har modtaget dine dokumenter. 

Det er derfor vigtigt, at du tjekker, at alle dokumenter er vedhæftet og tilknyttet de rigtige ansøgninger. Hvis du kan se, at du har vedhæftet og tilknyttet dine dokumenter, så kan vi også se dem.

Find en oversigt over de dokumenter, du skal uploade til din ansøgning på cbs.dk > Dokumentation.

Skal du til sygeeksamen i august?

Får du først dit eksamensbevis efter 5. juli, fordi du skal til sygeeksamen i august, kan du læse mere om, hvad du skal gøre på cbs.dk > Dokumentation > Skal du til sygeeksamen?

6) Skal du opfylde Engelsk A eller B?

Alle bacheloruddannelser på CBS har et adgangskrav i Engelsk. Her kan du se, hvilket engelskkrav de enkelte bacheloruddannelser har:

Engelsk på A-niveau opfylder engelskkravet til: 

Engelsk på B-niveau med minimum 6,0 i gennemsnitskarakter opfylder engelskkravet til: 

Engelsk på B-niveau opfylder engelskkravet til: 

Bemærk: Vi accepterer ikke supplering i sommerferien til at opfylde adgangskrav til vores bacheloruddannelser til optagelse i 2026.

Spørgsmål?

Har du spørgsmål til din ansøgning, optagelse eller vores uddannelser, er du velkommen til at ringe til vores studievejledere. Du kan ringe til os på: 

  • Tlf. 3815 2710 

Vi har særlige åbningstider, når du får svar på din ansøgning: 

  • Tirsdag 28. juli kl. 10.00-16.00
  • Onsdag 29. juli kl. 10.00-16.00

Se vores kontaktoplysninger og åbningstider hen over sommeren her.

Held og lykke og god sommer!