HA(fil.) - erhvervsøkonomi og filosofi

Mikroøkonomi

ormål

Det er fagets målsætning at give de studerende en indføring i a) den enkelte forbrugers og den enkelte virksomheds rationelle adfærd på et givent marked, b) hvilke konsekvenser denne adfærd har for prisfastsættelse og mængdeallokering på markeds- og brancheniveau, og c) den påvirkning forbrugernes og virksomhedernes handlinger har på velfærden for alle i økonomien.

Indhold

Kurset tager udgangspunkt i teorier for den enkelte rationelt agerende husholdnings og virksomheds adfærd under fuldkommen information. Der lægges vægt på analyse af, hvorledes den enkelte husholdning og virksomhed tilpasser sig ændringer i sine omverdensbetingelser. Disse ændringer kan f.eks. være i udefra givne priser, i antallet af agenter på markedet, eller i skattesatser.

Følgende emner tages op:

• Den rationelle forbrugers valg under fuldkommen information.
• Er den rationelle model korrekt: 
• Forbrugernes og virksomhedernes interaktion på et marked i ligevægt.
• Strategisk adfærd på markeder med flere konkurrerende virksomheder.
• Eksternaliteter, 
• Offentlige goder,

Læringsmål

For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål:

ECTS

7,5

Etik

Faget lærer dig om etik og ansvarlighed i den filosofiske tradition og udforsker etikkens rolle i samfundet i dag. Ved at introducere til en række af filosofihistoriens vigtigste etiske tænkere igennem læsning af deres egne tekster og værker, spørger det til hvad ansvarlighed egentlig er og hvad det betyder for mennesker, såvel som for institutioner. Ved hjælp af en undersøgelse af filosofiske grundbegreber som frihed, dømmekraft, beslutning, pligt og nytte stiller det skarpt på moralske og etiske værdier og på kriterierne for det at kunne redegøre for sine handlinger og beslutninger.

Læringsmål

For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål:

ECTS

7,5

Finansiering

Faget omhandler de centrale principper i finansiel teori. Fokus er især på værdiansættelse af betalingsstrømme, investeringsplanlægning, porteføljeteori, kapitalstruktur og udbyttepolitik. Danske institutionelle aspekter med relevans for finansiel beslutningstagning inddrages.
 

Faget giver faglig baggrund i Finansiering såvel for en erhvervsmæssig karriere direkte efter opnåelse af bachelorgraden som for en kandidatoverbygning med specialisering i Finansiering.

Læringsmål

For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål:

ECTS

7,5

Macro Economics

This course offers a general introduction to macroeconomics. We ask questions such as, ‘What determines production, unemployment and inflation in the short and medium run?’ To answer this, we develop an analytical framework based on equilibrium conditions in three markets: the goods market, the financial market and the labour market. This framework is also used to analyze questions like, ‘What is the scope for a government to stabilise the economy using fiscal and monetary policy?’ Moreover, issues related to the open economy are addressed, such as capital mobility, exchange rates, balance of payments etc. 

Learning Objectives

Course aim: The purpose of the course is to give students an understanding of: (i) movements in the economy over the business cycle; (ii) macroeconomic stabilisation policy (monetary and fiscal) in closed and open economies; (iii) basic aspects of financial markets and expectations; (iv) economic growth in the long run.

ECTS

7,5

Valgfag / Udveksling / Praktik (30 ECTS)

På 5. semester kan du tage valgfag på CBS eller andre universiteter, tage på udveksling eller i praktik hos en virksomhed.

Bachelorprojekt

-

Læringsmål

For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål:

ECTS

15

Virksomheden i samfundet

Under overskrifter om ansvarlighed og bæredygtighed foregår der i disse år en lang række vigtige diskussioner blandt erhvervsfolk, akademikere, politikere og observatører om virksomheders rolle i samfundet. Retningen i disse diskussioner er klar. En virksomhed er ikke længere blot et sted, hvor kapital bliver investeret i et produktionsapparat, der leverer varer og tjenesteydelser, hvor kapital investeres med henblik på et afkast, hvor ansatte tjener en løn, eller hvor staten opkræver skatter. En virksomhed kan være et instrument til andre og større forandringer i et samfund.

Udgangspunktet for dette fag er den reciprocitet, der er mellem en virksomhed og det samfund, den er en del af. Virksomheden virker ind i samfundet, og omvendt virker samfundet ind i virksomheden. I anderkendelse af denne gensidighed er det centralt, at virksomheder styres og ledelse efter ideer om værdiskabelse fremfor for værditransferering, og der vil hele vejen igennem være opmærksomhed på denne vigtige distinktion.

Faget introducerer den studerende til nogle af de centrale ideer inden for corporate governance, der netop beskæftiger sig med styring og ledelse af virksomheder. Givet fagets placering på HA(fil) forbindes disse ideer i noget omfang til den politiske filosofis historie; det kan for eksempel være synet på mennesket eller forestillingen om ejendomsret, der er med til at forme relevante teorier om, hvad en virksomhed er og efter hvilke mål, den bør styres og ledes.

Foruden en introduktion til nogle grundlæggende og dominerende teorier om virksomheders eksistens og grænser (’Theory of the firm’) og styring og ledelse af virksomheder (’Agency theory’) er det en væsentlig del af faget at gøre den studerende bekendt med forskellige virksomhedsformer; ud over det traditionelle kapitalselskab præsenteres også fonde og kooperativer. I relation til det vil der blive lagt vægt på spørgsmål om, hvad ejerskab er, hvilke muligheder det indebærer, og hvad dets begrænsninger er.

Når en virksomhed er etableret, er den noget i sig selv uanset hvordan og af hvem, den er oprettet og finansieret. I fagets anden del introduceres nogle af de centrale organer, der er mere direkte involveret i styring og ledelse af en virksomhed; nemlig bestyrelsen og den daglige ledelse og forholdet mellem disse to. Som en væsentlig del af dette gøres den studerende også bekendt med medarbejderinddragelse og relaterede spørgsmål om retfærdighed.

Et centralt element i faget er gennem opgaver og diskussioner at opøve den studerendes evner til at vurdere og forholde sig til nogle af de forskellige interesser og hensyn, der er, for derigennem at hjælpe den studerende til en bedre forståelse af potentielle implikationer for virksomheder af forskellige governance strukturer.

Læringsmål

For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål:

ECTS

7,5

Business Ethics and Sustainbility

The aim of the course is to provide students with in-depth knowledge about current – and highly urgent – developments in the broad field of business ethics, CSR and sustainability. Our starting point is that questions about corporate social responsibility are fundamentally ethical questions that have to do with the contribution of business to human flourishing and sustainable development.

The course familiarizes students with the research frontiers as well as the most recent practical developments in the field, ranging from corporate practices to new forms of regulation. Overall, the course provides a nuanced and multi-faceted understanding of the lay of the land – opportunities, threats and barriers to development in an era of climate crisis and Global Goals. On the empirical side of things, students will have opportunity to explore the ethical dilemmas around issues like whistleblowing, discrimination, diversity and trust and build analytical skills in ethical decision-making. The course makes use of a variety of cases, including live guest presentations, to ensure that the theoretical reflections are rooted in practice.

The course is divided into three parts. The first part provides a mapping of the responsibility landscape, that is, an overview of relevant theory developments, research streams and concepts in the realm of business ethics, CSR and sustainability. The second part focuses on ethical choices and strives to put the individual and individual responsibilities at the center of discussions. Here, we will explore ethical choices and dilemmas relating to the role of being a consumer and an employee, alongside the managerial challenges involved in dealing with diversity and inclusion issues. The final session is a workshop based on norm-critical design thinking methods where we will work with a real-life case to develop diversity and inclusion strategies. The third part provides a summary and overview of the course and prepares the students for the exam. It contains two lectures, one on the role of government and regulation as external forces driving sustainable development, with a particular focus on EU developments, the other on relational ethics as an internal driver of responsible behavior. 

Overall, the course invites students to engage, critically and constructively, with current developments in business ethics, CSR and sustainability. It combines and oscillates between two scholarly perspectives or starting points: one taking its point of departure in the business and society literature as it is builds on and mainly reflects developments in the Global North, the other drawing on feminist and post-colonial scholarship with more emphasis on globalization, diversity and inequality issues and the Global South.   

Course outline:

PART ONE – MAPPING THE RESPONSIBILITY LANDSCAPE

1. Setting the scene: Developments in sustainability
2. The theory and practice of business ethics
3. CSR and sustainability in perspective
4. Ethical dilemmas in global business

PART TWO – MAKING ETHICAL CHOICES

1. Ethical consumption – In an age of aspirational talk and greenwashing
2. The ethical employee: Dilemmas of whistleblowing
3. Diversity, inclusion and management
4. Workshop: Diversity lab

PART THREE – POLITICS, ETHICS, DIFFERENCE

1)    Government, regulation and responsibility

2)    Ethics of relationality and care

3)    Final reflections and exam

4)    Project workshops and feedback

Learning Objectives

To deserve the grade 12, students must be able to

ECTS

7,5

Erkendelsesfilosofi

Læringsmål

For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål:

ECTS

7,5

Argumentationsteori

Argumentationsteorifaget har til formål at bidrage til de studerendes teoretiske forståelse af argumentation som kollektiv deliberation, samt at udvikle deres evne til at indgå i kollektive deliberative rum. Den filosofiske og videnskabelige tradition er, fra Platon og frem, baseret på ideen om kollektiv deliberation som en form for ideal samfundsinstans. Det er gennem kollektiv deliberation, at vi sikrer os at videnskab adskiller sig fra personlig holdning og overtro. Politisk og moralsk set er det via argumentation forstået som kollektiv deliberation, at vi går fra at overtale til at overbevise hinanden; fra et spørgsmål om retorik og magt, til et spørgsmål om, hvad der er velbegrundet ud fra fælles indsigt i det gode og det sande.

Fagets formål er dermed at introducere de studerende til de filosofiske principper bag det kollektive deliberative fællesskab som en ideel menneskelig kommunikationsform, samt at udforske de empiriske betingelser, der kræves for at muliggøre at argumentation fungerer som kollektiv deliberation. Faget vil opøve de studerendes kompetencer til sagligt at indgå i både akademiske, erhvervsmæssige, samt demokratiske samtaler. Det vil også være et nyttigt fag i forhold til at forberede de studerende på at udvikle et konsistent og overbevisende argument i deres BA-projekt.

Faget er opdelt i tre overordnede emner. Første emne præsenterer de normative idealer som strukturerer kollektiv deliberation, samt de abstrakte antagelser disse idealer hviler på. Næste emne omhandler den argumentative praksis som muliggør, at man stræber mod disse idealer. Det sidste emne præsenterer eksempler på en serie empiriske betingelser, som kan underminere muligheden for at praktisere kollektiv deliberation i et forum. Her vil vi problematisere ting som politisk debatkultur, uenighed om videnskaben autoritet, samt moderne medier og teknologier, så som chatGPTs, indflydelse på kollektive deliberative rum.

Læringsmål

For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål:

ECTS

7,5

Entreprenørskab

Formålet med kurset er at give de studerende en grundlæggende introduktion og forståelse af den proces, der er involveret i at skabe en ny virksomhed. Dette er en rejse, der spænder fra idéudvikling, via en opstartsfase, til at skabe en levedygtig virksomhed. Kurset er opdelt i to dele. I den første del introduceres de studerende til grundlæggende teoretisk arbejde indenfor iværksætteri, herunder Joseph Schumpters teori om kreativ ødelæggelse, Israel Kirzners arbejde med årvågenhed over for muligheder og Frank Knights arbejde med usikkerhed og dømmekraft. Fokus vil være på at forstå de grundlæggende filosofiske og økonomiske spørgsmål, der er på spil i disse tekster. Ligeledes diskuteres disse teorier i en nutidig kontekst ved at trække på aktuel iværksætterteori. I anden del præsenteres de studerende for en række praktiske cases om en række start-ups, der giver dem indblik i de mange dilemmaer og udfordringer der er ved at skabe en ny virksomhed. Ved at kombinere teori og praksis lærer de studerende, at reflektere over de muligheder, afvejninger og udfordringer, der er forbundet med iværksætteri. Især vil de studerende få indsigt i de dilemmaer, der spænder over livscyklussen for en ny virksomhed, såsom udfordringen med at skabe et team, opdele roller og egenkapital, tiltrække investorer og beslutningen om at trække sig ud af virksomheden. 

Læringsmål

ECTS

7,5

Organisationsteori

Faget introducerer til en række centrale begrebs-, problem- og teorikomplekser, der karakteriserer organisationsteorien. Gennem læsning af en række væsentlige primærtekster vil de studerende ikke blot blive opøvet i at identificere teoriernes væsentlige bestanddele og forudsætninger; de vil tillige blive sat i stand til at operationalisere disse i selvstændige organisationsanalytiske udforskninger.

I den første del af faget introduceres der til en række grundforestillinger og teorier, der historisk og aktuelt har præget og stadig præger det organisationsteoretiske felt. Vi vil her dykke ned i den klassiske organisationsteoris nøglebegreber såsom fx formel- og uformel organisation, ligesom vi vil diskutere disse begrebers rækkevidde, relevans og implikationer. I den anden del af faget vil vi beskæftige os med den moderne organisationsteoris viderebearbejdninger og problematiseringer af klassikkernes teorier. Her vil centrale begreber bl.a. være ’institution’, ’beslutning’ og ’kultur’. Ud over tekstgennemgang og forelæsninger vil der til flere af fagets sessioner være forskellige former for inddragelse af de studerende. Til alle lektioner forventes det, at den studerende møder velforberedt op.

Centrale spørgsmål, der adresseres i forbindelse med faget vil være: Hvad er en organisation overhovedet? Hvordan træder organisation frem i de præsenterede tekster? Hvad er nøglebegreberne? Hvordan bliver organisationer gjort til genstand for analyse? Hvilke implicitte eller eksplicitte handlingsanvisninger synes at følge af de respektive perspektiver? Hvordan kan perspektiverne supplere hinanden og udvide vores forståelse af organisationen og dens forskelligeartede dynamikker?

Læringsmål

For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål:

ECTS

7,5

Eksternt regnskab

Faget har til formål at indføre den studerende i udarbejdelsen og analysen af det eksterne regnskab. Gennem forløbet opnår den studerende en faglig forankret viden omkring udarbejdelse og analyse af virksomheders eksterne regnskab, således at den studerende bliver i stand til at foretage en vurdering af virksomheders økonomiske situation og performance i en bredere kontekst, herunder:

• måling og kommunikation af finansielle og ikke-finansielle informationer til beslutningsformål.
• modeller for virksomheders indtjening (resultatopgørelsen), kapitalforhold (balancen) samt pengestrømme (pengestrømsopgørelsen).
• reglerne for indregning og måling af aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger.
• analyse af virksomhedens økonomiske situation.
• betydningen af ledelsens regnskabsmæssige valg/beslutninger for det billede, der med det eksterne regnskab tegnes af virksomheden.

Faget giver en indsigt i det eksterne regnskab fra

a) et regnskabsudstedersynspunkt (hvordan udarbejdes det eksterne regnskab i henhold til gældende regulering) 

b) et regnskabsbrugersynspunkt (analyse af eksterne regnskaber). Herigennem er det ønsket at stimulere den studerendes analytiske tilgang til data og håndtering af ambiguitet samt at hjælpe den studerende med at udvikle en høj grad af kritisk tænkning med fokus på både ”hvordan” og ”hvorfor”.

Læringsmål

For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål:

ECTS

7,5

Kvalitativ metode

Generally speaking, when you want to know something about human beings, the university sorts researchers into two big piles – those who count and do math (quantitative researchers), and those who talk and care about meaning (qualitative researchers). This split, however, is a harmful fiction. There aren’t any “counting” methods that don’t make some sort of assessment of significance; and there are no meaning methods that don’t enumerate as part of their argument for validity. More to the point, there are no good questions you can ask about humans that wouldn’t require both counting and assertions of meaning.

So, if the quantitative/qualitative split is more a bureaucratic convenience than any sort of real comment on the operation of the human science, what are we left with? The very short answer is “specific objects of analysis.” That is to say, specific things that researchers assume exist out in the world and then allow them to do research. Sociologists tend to assume that there is some sort of thing like society out there in the world that they can know about. Similarly, anthropologists tend to act like there is something out there in the world like culture that they can know about. Each discipline has a sort of presupposition about the world, and then has developed methods that allow them to know about it.

This course will take culture and society as it’s starting points and introduce you to a few methods (interviewing methods, observational methods, library research) that allow you to answer questions human culture and human society. In addition to these methods, this course will teach you about designing research, analyzing data, and reporting on what you have learned.

Each class session will be divided in half and will start with a workshop on the previous week’s topic, and then a lecture on a new topic.

Læringsmål

To achieve the grade 12, students should meet the following learning objectives with no or only minor mistakes or errors:

ECTS

7,5

Strategy and Leadership

Leadership and strategy introduces to the student philosophical analysis of organization. 

The aim of the course is to introduce the students to concepts in leadership and strategy and to employ analytical tools that can help them in their later professional career. The predominantly contemporary curriculum is designed to develop the student's capacity to identify problems, challenges and potentials within organizational leadership and strategy. Furthermore, the course shows students how philosophy can become a productive force in the analysis of organizations.

Læringsmål

ECTS

7,5

Økonomisk filosofi

Faget Økonomisk Filosofi beskæftiger sig med et udvalg af de grundlæggende begreber og fænomener, der på én gang er gjort til genstand for filosofisk og økonomisk diskussion, hvad enten dette er sket henover et disciplinært grænseskel eller i forskellige forsøg på faglig integration. Sådanne fænomener og begreber er grundlæggende og uundværlige, såfremt man skal gøre sig håb om at forstå og navigere såvel fagligt og professionelt som skabende og mellemmenneskeligt i en stadig mere kompleks samtid. Eksempler på emner for økonomisk-filosofisk diskussion tæller blandt andet værdi og nytte, rationalitet, usikkerhed, fordeling, arbejde, kapital, information, etc.

Faget har til formål er at gøre den studerende i stand til at forholde sig kritisk reflekterende til denne diskussion. Det drejer sig om at kunne redegøre for, hvilke emner diskussionen omhandler, og hvorfor disse vedblivende kan og må diskuteres. Ligeledes handler det om at kunne identificere, eksemplificere, analysere samt vurdere, i hvilke sammenhænge og på hvilke måder disse emner både implicit og eksplicit er på spil indenfor erhvervsøkonomiens forskelligartede områder, samt hvilke implikationer disse fremtrædelsesformer kan have såvel i epistemologisk som i moralsk og etisk forstand. På denne måde tillærer den studerende sig en dyb viden i den brede historiske og sociale kontekst, hvori erhvervsøkonomisk teori og praksis aktuelt gør sig gældende. Fagets arbejde med både at anskueliggøre og redegøre for denne viden gennem forelæsninger og præsentationsøvelser fører den studerende frem til erhvervelsen af de kritiske kompetencer, der samtidig muliggør nye muligheder for frugtbart samarbejde og udvikling af erhvervsøkonomiske problemstillinger. I og med at Økonomisk Filosofi finder sted samtidig med uddannelsens bachelorprojekter er det et kriterium, at udvalget af grundlæggende økonomiske og filosofiske begreber og fænomener forekommer anvendelige i dette den studerendes afsluttende arbejde især med hensyn til at forstå og forklare de antagelser og betingelser samt muligheder og begrænsninger, som både har at gøre med både eget projektarbejde og dets emner fra en økonomisk-filosofisk betragtning.     

Læringsmål

For at opnå karakteren 12 skal den studerende være i stand til selvstændigt

ECTS

7,5

Politisk filosofi

’Politisk filosofi’ introducerer de studerende til filosofi i en erhvervsøkonomisk kontekst ved at beskæftige sig med primærtekster af nogle af de politiske filosoffer, som har været særligt vigtige for vores moderne begreber om fællesskab, marked, rationalitet og arbejde. Kurset giver dermed en overordnet forståelsesramme for diskussionen af erhvervsøkonomiens grundlag og formål. De studerende lærer at identificere og klargøre de vigtige politiske problemstillinger, som er på spil i moderne erhvervsøkonomi gennem kendskab til indflydelsesrige ideer og begreber fra politiske tænkere. Samtidig træner faget dem i den filosofiske metode at kunne spørge, argumentere og diskutere stringent og sagligt på baggrund af primærtekster. Kurset vil diskutere grundlæggende spørgsmål såsom:

• Hvad er arbejdets formål, og hvordan bør mennesket forstå sig selv som et arbejdende væsen?
• Hvad er begrundelsen for politisk fælleskab, og hvilken rolle bør ejendomsretten spille i et politisk fælleskab? 
• Hvad er kapitalismens formål, og hvordan bør vi udvikle kapitalismen?
• Hvordan skal mennesket forstå sig selv som et rationelt, sansende og affektivt væsen, og hvilken rolle spiller menneskeopfattelsen for vores forventninger til ledelse?
• Hvordan kan vi forstå fænomener i virksomhedsledelse og arbejdsliv ud fra pensums diskussioner af grundbegreber som politisk fælleskab, arbejde og kapitalisme?

Læringsmål

For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål:

ECTS

7,5

Statistik og sandsynlighedsregning

Kursets formål er at give den studerende indsigt i statistisk metode, samt evnen til kritisk at forholde sig til statistiske undersøgelser. Hensigten er, at den studerende skal blive i stand til at bruge statistiske værktøjer på en måde, hvor den studerende er klar over væsentligheden og grundlaget for de metodiske valg, der tages. Den studerende vil lære at gennemføre statistiske undersøgelser, samt at forholde sig kritisk til statistisk materiale. Kurset vil først og fremmest præsentere basale statistiske metoder, samt oplære den studerende i at bruge disse. Det filosofiske aspekt af kurset vil bestå i en præsentation af forskellene mellem statistisk og ikke-statistisk viden. Ydermere vil det blive diskuteret i hvilket omfang rummet for empirisk viden, eller kausal forståelse, falder sammen med rummet for det som kan analyseres med statistiske modeller.

Kurset vil gennem forelæsninger og praktiske øvelser dække emnerne

• Logik og mængdelære
• Sandsynlighedsregning: Sandsynlighedsfortolkning, stokastiske variable, sandsynlighedsfordelinger og fordelingsmæssige egenskaber, betinget sandsynlighed
• Deskriptiv statistik: Både numerisk og grafisk
• Statistisk inferens: Estimation, konfidensinterval og hypotesetest
• Regression: Simpel og multipel regression
• Variansanalyse: Sammenligning af flere end to grupper
• Analyse af kontingenstabeller
• Logistisk regression.
• Forskellene og relationerne mellem kausalitet og statistisk inferens.
• Forholdet mellem kriterierne for anvendelsen af empirisk viden og kriterierne for anvendeligheden af statistiske modeller.

Nordic nines: NN1, NN2, NN4 og NN6

Læringsmål

ECTS

7,5

Videnskabsteori

Erhvervsøkonomisk forskning stiller – ligesom erhvervsøkonomisk praksis – hele tiden sig selv spørgsmål. En virksomhedsleder kan f.eks. spørge sig selv, hvordan hun bedst planlægger en fusion med en anden virksomhed, og en erhvervsøkonomisk forsker f.eks. spørge om der er nogle faktorer, som generelt kendetegner succesfulde fusioner. Men hvordan svarer man på sådanne spørgsmål på en ansvarlig måde? Og hvordan formulerer man et godt spørgsmål? Hvis man ikke blot vil gætte sig frem ved at give et tilfældigt svar på et måske dårligt formuleret spørgsmål, så er det nødvendigt, at man anvender en bestemt metode, dvs. en bestemt og videnskabsteoretisk informeret fremgangsmåde, som man er i stand til at forsvare og gøre rede for.

Videnskabsteori er altså erhvervsøkonomisk relevant. Videnskabsteori er imidlertid også en filosofisk disciplin, som overvejer hvilke typer af argumenter, data, forklaringer og fortolkninger, som bør anvendes inden for forskellige videnskaber. På dette fag opdyrkes altså forbindelsen imellem videnskabsteori - forstået som en filosofisk disciplin - og erhvervsøkonomisk forskning.

Læringsmål

Den studerende skal ved afslutningen af faget kunne:

ECTS

7,5

Marketing

This course provides students with an introduction to the key principles, theories, and concepts of marketing, with an emphasis on marketing in terms of a process-oriented business philosophy. Students will become familiar with the key areas of marketing-related decision making and learn what concepts, methods, and tools are available to marketing managers when making marketing decisions in a challenging and competitive business environment. The goal of this course is not only to provide an overview of the fundamental principles of marketing-related activities within firms, but also to demonstrate how understanding the broader global context in which businesses are embedded influences long-term success.

The course is conducted in 14 sessions, with each session consisting of 3 confrontation hours (i.e., 42 confrontation hours in total). In the introduction and in another 9 sessions we will cover the key concepts, theories and methods of marketing. These marketing sessions are all grouped into three overarching themes: Understanding Marketing, Capturing Marketing Insights, and Value Management. Each theme will be followed by a session (3 total) in which students reflect on the previous theme from a philosophical perspective. In these sessions, students will analyze marketing theories in the context of ethics, social justice, and sustainability from an in-depth philosophical perspective. The course will conclude with a final wrap-up session that will allow students to reflect on the course in a holistic manner.

Læringsmål

ECTS

7,5