Explore our knowledge

Så­dan sø­ger du med re­fe­ren­cer

Brug re­fe­ren­cer som ud­gangs­punkt for din søg­ning. Det er en fan­ta­stisk sø­ge­tek­nik, der hjæl­per dig med at fin­de tek­ster, der hand­ler om sam­me em­ner, uden at du skal fin­de på sø­ge­ord. Det er en ge­ni­al måde at op­da­ge re­le­vant lit­te­ra­tur på.

Søg­ning på ci­ta­tio­ner og re­fe­ren­cer

Søgning på referencer og citationer er en fantastisk søgeteknik til at finde ud af, hvilke andre værker der citerer en tekst og hvilke kilder en tekst er baseret på. Det er en søgeteknik, hvor du ikke skal brainstorme en masse emneord, men i stedet tage udgangspunkt i nogle gode kilder, du måske kender på forhånd.

Ved at kombinere reference- og citationssøgning kan du lave en grundig og struktureret litteratursøgning. Det er især nyttigt, når du laver literature reviews eller oversigtsartikler, eller når du har svært ved at få hul på søgningerne med emneord.

Der findes flere spændende metoder inden for søgning med referencer. Her fokuserer vi på søgning på citationer, som viser fremad i tid og referencer i litteraturlisten, som viser bagud i tid. 

Hvem har citeret en tekst - nyere tekster?

Forestil dig, at du har en vigtig artikel, en nøgleartikel. Det kan være en vigtig artikel fra pensum eller en tekst din underviser har anbefalet. Ved at finde citationer, kan du finde ud af, hvilke andre tekster, der har citeret denne artikel. Det der i databaserne kaldes cited by. 

Teknikken er effektiv, hvis du ønsker at se, hvad der er skrevet om emnet efter artiklen blev udgivet. Eller hvis du leder efter kritik af artiklen. Brug værktøjer som Scopus, Web of Science eller Google Scholar til at udføre denne type søgning.

Hvad er teksten baseret på - ældre tekster? 

Med søgning på referencer går du den modsatte vej. Du undersøger, hvilke publikationer din "nøgleartikel" har citeret ved at gennemgå dens referenceliste, altså de kilder, der er blevet brugt. 

Teknikken er fantastisk til at få et overblik over de kilder, der har formet din "nøgleartikel". 

Lit­te­ra­tu­ren på en tids­linje

Fo­re­stil dig at lit­te­ra­tu­ren lig­ger på en tids­linje. Hvis du vil fin­de ny­e­re tek­ster, skal du lave ci­ta­tions­søg­ning, hvis du vil fin­de æl­dre lit­te­ra­tur, skal du kig­ge i re­fe­ren­ce­li­sten.

Hvem ci­te­rer hvem?

Det kan du fin­de ud af ved at bru­ge ci­ta­tions­ba­ser. Her er nog­le af de on­li­ne res­sour­cer, vi an­be­fa­ler at bru­ge til at søge med re­fe­ren­cer som ud­gangs­punkt.

Sco­pus
Sco­pus er vo­res ynd­lings­da­ta­ba­se til den­ne type søg­nin­ger. Den har så man­ge spæn­den­de funk­tio­ner, at du slet ikke har lyst til at stop­pe, når du først er kom­met i gang.

Sco­pus dæk­ker et me­get bredt spek­trum af em­ner og de man­ge ana­ly­se­værk­tø­jer, der gør det mu­ligt at føl­ge ci­ta­tio­ner, for­fat­te­res ind­fly­del­se og forsk­nings­om­rå­ders ud­vik­ling over tid.
Prøv Scopus
Web of Sci­en­ce
Web of Sci­en­ce har en bred em­ne­mæs­sig dæk­ning. Dens styr­ke lig­ger i dens høje kva­li­tets­kon­trol og lan­ge hi­sto­ri­ske dæk­ning, der gør den sær­lig vær­di­fuld til at fin­de æl­dre, men ind­fly­del­ses­ri­ge ar­tik­ler.
Prøv Web of Science
So­ci­al Sci­en­ce Ci­ta­tion In­dex
En del­ba­se i Web of Sci­en­ce med fo­kus på sam­funds­vi­den­ska­be­li­ge om­rå­der som so­cio­lo­gi, psy­ko­lo­gi, øko­no­mi, ud­dan­nel­se og po­li­to­lo­gi. Dens styr­ke er den dyb­de­gå­en­de dæk­ning af net­op sam­funds­vi­den­ska­be­li­ge tids­skrif­ter, som ofte kan være un­der­re­præ­sen­te­ret i an­dre da­ta­ba­ser.
Prøv Social Science Citation Index

Gem de kil­der du fin­der

Brug et re­fe­ren­ce­pro­gram til at gem­me alle de gode kil­der, du fin­der. Så und­går du at skul­le lede ef­ter dem igen.
Og det bli­ver let­te­re at ind­sæt­te hen­vis­nin­ger og lave lit­te­ra­tur­li­ster i dine tek­ster.