Gå til hovedindhold

Så­dan sø­ger du med em­ne­ord

Det kan være svært at få hul på em­ne­søg­nin­gen og struk­tu­re­re den på en for­nuf­tig måde, når ens pro­blem­stil­ling in­de­hol­der en mas­se delem­ner. Se hvor­dan du kan få over­blik og struk­tur på em­ne­or­de­ne og sam­men­sæt­te en sø­ge­streng, der vil give dig mere re­le­van­te kil­der.

Følg de 4 trin

Når du le­der ef­ter lit­te­ra­tur til en op­ga­ve, hand­ler det ikke kun om at fin­de no­get, men om at fin­de det rig­ti­ge. Ofte skal du kom­bi­ne­re fle­re em­ne­ord for at få re­le­van­te og dæk­ken­de re­sul­ta­ter.

Hvis din pro­blem­stil­ling rum­mer man­ge delem­ner, kan det være svært at kom­me godt i gang med søg­nin­gen. Hvil­ke be­gre­ber er cen­tra­le? Hvad skal du søge på og hvor­dan?

Følg de 4 trin og fin­de re­le­van­te kil­der.

1. Lav brain­storm

En måde at komme i gang med en brainstorm er ved at lave en sætning, der lyder som titlen på en tekst, du godt kunne tænke dig at læse. Bryd så sætningen ned i søgbare ord som for eksempel denne sætning:

Consumer attitudes toward labelling of genetically modified foods

Opdel ordene i blokke, og tænk over synonymer og relaterede begreber. Så kan du tydeligere se, om du mangler nogle emneord.

Der findes mange forskellige metoder til brainstorm og mindmapping. Hvis du ikke allerede har brugt brainstorming metoder, så søg på YouTube og bliv inspireret. Her er nogle ideer:

  • Lav et mindmap
  • Chat med generativ AI
  • Brug leksika, ordbøger eller en tesaurus til inspiration f.eks. i Business Source Ultimate
  • Lav en "quick and dirty" søgning på Google Scholar og skim resultaterne for alternative nøgleord.
Opdeling af emneord i 4 kolonner TEST

2. Brug de bool­ske ope­ra­to­rer AND OR

Der findes mange søgeteknikker, men de boolske operatorer er effektive til at udvide og indsnævre søgninger.

Når du har lavet blokke af ord, kan du sammensætte dem til en søgning ved hjælp af de boolske operatorer; OG ELLER IKKE.
 

  • Brug ELLER inden for blokken.
  • Brug OG, når du vil kombinere to blokke for at få tekster, der indeholder mindst et udtryk fra hver blok.
  • Brug IKKE, når du er sikker på, at et ord ikke må være med i resultaterne.
Emneordene kombineres med AND og OR

3. Ma­skér, trunkér og fra­se­søg

Du kan bruge forskellige teknikker og symboler til at tilpasse dine resultater.

  • Trunker og skjul ordets slutninger med * eller ? 
    Eksempel: ethnic* = ethnic, ethnicity, ethnical, ethnically
     
  • Maskér et bogstav med ? 
    Eksempel: Behavio?r = behavior, behaviour
     
  • Søg efter fraser ved hjælp af citationstegn. 
    Eksempel: "relationship marketing"
     
  • Brug nærhedsoperator, hvis ordene skal optræde inden for et antal ord fra hinanden. 
    Eksempler: (organi * n3 strategy) (organi * W / 3 strategi)

Symbolerne kan variere fra en database til en anden. Se hjælpefiler i den database, du bruger.

Anvendelse af frasesøgning, maskering og trunkering

4. Lav sø­ge­streng

Nu skal emneordene og de boolske operatorer overføres til et søgesystem. Det fungerer bedst i databaser, der har en avanceret søgeflade, hvor man kan lave flere rækker og kombinere dem.

I Libsearch kan du indsætte alle dine søgeord i forskellige rækker og kombinere dem med OR og AND. Teknikken kan også bruges i andre databaser med artikler som f.eks. Business Source Ultimate og Scopus.

Hvis der ikke er rækker, men bare et blankt søgefelt, så skal hver række skrives med en parentes i hver ende. 

Eksempel på søgestreng

(consumer OR customer OR shopper OR buyer)
AND
(attitude OR behavio?r OR preferences OR perception OR acceptance)
AND
(label* OR sticker OR tag)
AND
("genetically modified" OR GMO OR "GM food")

Se søgningen i Libsearch

Emneordene er indsat i Libsearch - avanceret søgning

Gem de kil­der du fin­der

Brug et re­fe­ren­ce­pro­gram til at gem­me alle de gode kil­der, du fin­der. Så und­går du at skul­le lede ef­ter dem igen.
Og det bli­ver let­te­re at ind­sæt­te hen­vis­nin­ger og lave lit­te­ra­tur­li­ster i dine tek­ster.