"Kri­ser­nes tid er plig­tens tid – og du skal blan­de dig!"

En gang om måneden giver forskere på Copenhagen Business School Børsens læsere et aktuelt og forskningsbaseret perspektiv på de udfordringer, ledere står med. 

I dette indlæg beskriver Bent Mei­er Sørensen behovet for “patriotisk lederskab”, der i praksis handler om at balancere konkurrence og profit med nationale og strategiske hensyn. Bent Meier Sørensen er professor på Institut for Business Humaniora og Jura på CBS, hvor han forsker i bl.a. ledelse, filosofi og digitalisering. 

”Det er midnat nu i Europa” sang Thomas Helmig i 1986: ”Der er for mange der har glemt hvad de hedder/ Og hvor de kommer fra.” Vi var lige blevet studenter og sang berusede af lykke og andet godt med af fuld hals.
Først fyrre år senere forstod vi, at det, vi dengang lod os beruse af, var profetisk popmusik. Vi har i dag glemt hvad det vil sige at være danskere, skandinaver og europæere, og vi har glemt, hvor vi kommer fra: den europæiske civilisation. Nu har mørket sænket sig og det er blevet midnat i Europa. Vi er gået ind i krigens og krisernes tid.

Krisernes tid er pligtens tid

Disse krige og kriser har utallige ofre, men du, der læser denne tekst, er ikke en af dem. Du er ikke i krise, du skal leve dit liv i orden. For dig er krisernes tid derfor pligtens tid. Den kalder på sammenhold og frygtløst lederskab overalt i Det Danske Rige: i Grønland, på Færøerne og i Danmark. Pligtens tid kalder på patriotisk lederskab.

Patriotisk lederskab når verden står i brand

Nytårstalerne fra både statsminister Mette Frederiksen og H.M. Kong Frederik har været klare. Når verden står i brand, gælder det om at vise nationalt sammenhold, slog både statsministeren og Kongen fast. Med Kongens ord: ”Vi er alle forpligtet til at tage vare på vores land.”
Det lyder som lederskab, fordi det er lederskab. Men hvad kan vi som ledere, selvstændige og medarbejdere, ja, som borgere, egentlig bidrage med? Mens truslerne er meget konkrete, kan det være sværere at se, hvad vores eget bidrag skulle være, og hvad det i øvrigt skulle række. 
Udgangspunktet er dog klart: Vi er alle en del af statsministerens og Kongens ’vi’. Dermed er vi alle også, hver på vores måde, forpligtet til at tage vare på Danmark og denne gang er vi, til forskel for situationen før og under Anden Verdenskrig, i front.

Patriotisk lederskab i praksis

Det er vi sammen med en anden frontlinjestat, Canada. Da Trump første gang angreb landet i form af ekstreme toldafgifter og territoriale trusler, viste chefen for supermarkedskæden Loblaws 220.000 medarbejdere, og deres danske direktør Per Bank, patriotisk lederskab. Det kan man sagtens vise, selvom man ikke lige er født i det land, hvor man bor og arbejder. Varer blev mærket og forsyningskæder lagt om og i dag står canadiske virksomheder langt stærkere sammen end før handelskrigen; ja, selv i den fransktalende delstat Québec viser målinger, at den nationale ånd og patriotisme er styrket.
Gennem sit patriotiske lederskab viderefører Per Bank en vigtig tradition fra giganterne i Danmarks virksomhedshistorie. Da H.N. Andersen stiftede Det Østasiatiske Kompagni (ØK) i 1897, erklærede han, at formålet med den nye virksomhed – der 25 år senere var Danmarks største – var at ændre Danmarks position i verdenshandelen. Samme indstilling havde Carl Jacobsen og besøger man i dag Carlsbergs Elefantport i København, kan man over den læse selve formålet med bryggerens aktiviteter: laboremus pro patria, ”Lad os arbejde for fædrelandet”.
Jacobsens ’os’ er det samme som statsministerens og Kongens ’vi’. Kun få af os er ledere for hundredtusindvis af mennesker, endnu færre af os er en H.N. Andersen eller en Carl Jacobsen. Men vi kan alle, som Per Bank faktisk anbefaler det, bruge vores mavefornemmelse til at finde ud af, hvad der er rigtigt og hvad der er forkert i den konkrete situation, vi hver især står i.

Samvittigheden som balancestang

Den fornemmelse kaldes også samvittigheden, og den skal balancere de krav, som konkurrence og profitabilitet sætter, med nationale og strategiske behov og prioriteter. Denne krævende balancegang er udgangspunktet for ethvert patriotisk lederskab, både for virksomheder og borgere. Den balancegang er for længst tippet for den nuværende amerikanske præsident, hvis patriotisme er druknet i blind, ekspansiv nationalisme.

Den fælles samtale er en del af beredskabet

Donald Trump har glemt, at ethvert sandt, patriotisk lederskab skal rodfæstes i fælles samtale. Sådanne samtaler skal føres i alle Rigsfællesskabets virksomheder: Hvad betyder fjendtlige trusler – fra USA, Rusland eller Kina – for forsyningskæderne og for salgsstrategien? Hvor godt er virksomheden forberedt på handelskrig såvel som på egentlig krig? Har man vand, forbindinger, nødstrøm, førstehjælpsudstyr? Har man udfaset produkter fra ikke-patriotiske virksomheder såsom Ecco? Skal man have det danske våbenskjold på firmabilerne? Er man i dialog med amerikanske, russiske og kinesiske medarbejdere om den fælles forståelse for virksomhedens valg: en klar dansk patriotisme? Oplever kollegaer fra det jødiske samfund og andre udsatte minoriteter, at virksomheden tager vare på deres sikkerhed i en mørk tid?

Du skal blande dig!

Tænk ikke, at sådanne samtaler hører til privatsfæren, og at du som leder eller kollega ikke skal blande dig. Du skal blande dig, for i dag er det dig, der er i front. Nok har vi en dansker i Canada, men vi har ikke længere en onkel i Amerika.
Heldigvis lever vi i et land og i en verdensdel med enorme ressourcer hvad angår samtale og fælles handling. Det ved jeg fra de foredrag om oprør og patriotisme, jeg holder overalt i landet med udgangspunkt i min seneste bog "De grænseløse". Hvorfor den europæiske civilisation tabte sin modstandskraft, og hvordan vi genvinder den. 
Den temmelig lange undertitel peger på både problem og løsning, for de mennesker, jeg møder til foredragene, udviser en umådelig stærk modstandskraft. De kender Rigsfællesskabets og Europas situation fuldt ud, og de er optaget af, hvordan vi redder Vestens civilisation, nu hvor ingen andre bekymrer sig om den.
Patriotisk lederskab skal funderes i sådanne samtaler. Nu har også du læst denne kronik og dermed er du med i samtalen: ”Lad os arbejde for fædrelandet”.