Lyt til podcastserien: Vejen til medledelse
Flere organisationer vender hierarkiet og giver medarbejdere ansvar for faglig ledelse, ansættelser, budgetter og til tider strategi. Men hvordan gør de, og hvilken rolle har lederen? Medledelse er ikke én fast model. I podcastserien Vejen til medledelse undersøger CBS fem organisationer, der hver har fundet deres egen vej.
Lyt til episoderne
Om podcasten
Podcastvært er Tobias Berggren Jensen. Han er ph.d. i medledelse og forfatter til bogen ”Mindre hierarki, mere ledelse – vejen til den selvledende organisation”. Han underviser på faget Medledelse hos Master of Public Governance og Master of Business Development, hvor podcasten også indgår som en del af undervisningen. I podcasten taler han med toplederne fra 5 medledende organisationer og spørger til de successer, de har opnået, men endnu vigtigere de dilemmaer de stødte ind i på vejen til den medledende organisation.
Dem kan du møde
Børns Vilkår
Børns Vilkår er en pionervirksomhed og var en af de første organisationer i Danmark, der udviklede det, vi i dag kalder en medledende organiseringsform.
Hos Børns Vilkår er chefens opgaver delt ud på medarbejderne gennem de 3 roller: formålsvogter, facilitator og sekretær.
JAC
Job-, Aktivitets- og Kompetencecenteret (JAC) kalder sig den 90% ledelsesløse organisation, og det har givet resultater.
JAC er gang på gang blevet kåret som Danmarks og Europas bedste offentlige arbejdsplads.
Clever
Clever er danmarks største ladeoperatør og også Danmarks største medledende organisation.
De har bygget en organisation baseret på tillid, transparens og ligeværdighed, hvor de 500 ansatte er organiseret i over 40 teams uden nogen chefer. I stedet arbejder de ud fra et formålshierarki, hvor alle teams skal understøtte Clevers formål, og hvert team har sit eget formål, som teamets medlemmer skal være med til at forløse.
MGS Design & Development
Ingeniørvirksomheden MGS Design & Development har udviklet en af landets mest ambitiøse medledende organisationer på blot tre år, tilmed i samme periode som MGS Design & Development er blevet opkøbt.
Medicinsk afdeling – Regionshospitalet Horsens
På Medicinsk afdeling på Regionshospitalet Horsens er der ingen chefer eller mellemledere i deres 4 ambulatorieteams, og de har stor erfaring med, hvad det kræver af afdelingsledelsen, når en stor afdeling med 300 ansatte skal gøres medledende på et hierarkisk hospital.
Kurset Medledelse
Keep reading
Your gateway to more knowledge
Did you find this content interesting? Sign up for our newsletter and gain access to more of our research findings and events.
With the world’s grand challenges awaiting us, we need to continuously evolve, gain new knowledge and insights, and upskill.
Dive into a world of knowledge by signing up below. You will get:
- Personal event invitations
- Pertinent research-based insights on business and society
- Information about the next intakes of our Executive Education programmes and courses