HD2 Regnskab og økonomistyring
Få indsigt i, hvordan økonomiske styrings- og ledelsesværktøjer skaber værdi for din virksomhed.
Vinteroptag 2027
Bliv virksomhedens økonomiske specialist
HD2 Regnskab og Økonomistyring giver dig de kompetencer, der skal til for at arbejde med økonomistyring, regnskab, rapportering og økonomiske analyser på et højt fagligt niveau.
Du lærer at forstå og løse komplekse økonomiske problemstillinger og omsætte teori til praktiske løsninger, der skaber værdi i virksomheder og organisationer. Samtidig styrker du din evne til at analysere økonomiske data og træffe velbegrundede beslutninger på baggrund af dem.
Uddannelsen henvender sig især til økonomimedarbejdere, controllere, økonomichefer, konsulenter, finansanalytikere og andre, der allerede arbejder med eller ønsker at arbejde med virksomheders økonomi og regnskaber.
Ønsker du at blive revisor, er HD2 Regnskab og Økonomistyring også et oplagt valg. Uddannelsen giver adgang til cand.merc.aud. (revisorkandidatuddannelsen), som er et af kravene for senere at kunne blive statsautoriseret revisor. Du kan læse mere om dette længere nede på siden.
FORSTÅ UDDANNELSEN PÅ 3 MINUTTER
Hør studiekoordinator Michael Andersen fortælle om HD2 Regnskab og Økonomistyring.
Den fulde uddannelse
Det er ikke muligt at starte på den fulde uddannelse / 1. semester i forårssemesteret (vinteroptag).
På HDR kan du vælge mellem undervisning on campus eller online på de første tre obligatoriske kurser.
Undervisningen i efterårssemesteret (sommeroptag) udbydes typisk på følgende dage/tidspunkter:
(OBS: Holdene oprettes kun ved det nødvendige antal tilmeldinger)
On campus undervisning
kl. 17:10-20:40
- Torsdagshold kl. 13:30-18:50
- Lørdagshold kl. 9:00-14:15.
Online undervisning
kl. 17:10-20:40
Undervisningen foregår online live.
Find mere info nedenfor.
Online undervisning på HDR
- Undervisningen bliver ikke optaget og kan derfor kun følges på de skemalagte tidspunkter.
- Det er kun de første tre obligatoriske kurser, der har online undervisning.
- Der er ikke online hold på de valgfrie kurser eller Seminarrækken.
- Der er et begrænset antal pladser på onlineholdet.
- Kurserne er fagligt og undervisningsmæssigt tilrettelagt ud fra en forventning om, at man som studerende logger på og deltager aktivt i online lektionerne.
- Eksamen afvikles on campus i CBS' bygninger.
Mere end bare Excel og tal
Andreas oplever en stor fordel ved at studere HD2 Regnskab og Økonomistyring ved siden af sit arbejde som revisor hos EY.
3 fordele der venter dig
Læs videre
Består du HD2 i Regnskab og Økonomistyring opfylder du som udgangspunkt de faglige adgangskrav på kandidatuddannelsen til cand.merc.aud.
Mere i lønposen
85 pct. af vores dimittender på HD2 Regnskab og Økonomistyring svarer, at uddannelsen har bidraget til en højere løn.
Mere ansvar
3 ud af 4 vurderer, at HD2 har givet værktøjerne til at påtage sig mere personaleansvar.
Få tilsendt videopræsentation
Er du interesseret i at høre mere om det faglige indhold, og hvilke mulige karriereveje HD-uddannelsen tilbyder, så vil vi gerne sende dig en videopræsentation af HD1 eller en af vores HD2-uddannelser.
Cand.merc.aud?
Læs videre
Hvis du ønsker at fortsætte til at blive statsautoriseret revisor, opfylder du som udgangspunkt de faglige adgangskrav til cand.merc.aud. med din HD2 Regnskab og Økonomistyring.
Det er dog vigtigt, at du kan dokumentere, at du har bestået Dansk på A-niveau, og at dette dokument foreligger inden ansøgningsfristen.
Udvælgelseskriterier
Hvis der er flere kvalificerede ansøgere til uddannelsen, end der er pladser, vil udvælgelsen ske på baggrund af en konkret helhedsvurdering af ansøgernes uddannelsesbaggrund på bachelorniveau (herunder HD2). Der lægges vægt på følgende:
- Karakterer fra bachelor / HD2
- Relevante fag og karakterer inden for erhvervsret og regnskab/økonomistyring fra bachelorgrad / HD2.
- Den skriftlige ansøgning.
Husk! Du skal altid holde dig opdateret ved at læse om adgangskrav, m.m. på cand.merc.aud.'s egen hjemmeside.
HD2 på to år
Den fulde HD2-uddannelse starter op hvert efterårssemester.
Ved at vælge den fulde HD2-uddannelse tilmelder du dig et studieforløb, der tager to år på deltid.
Du skal forvente at bruge i gennemsnit ca. 20 timer ugentligt på studiet.
HD2 Regnskab og Økonomistyring kan ikke gennemføres på 1 år pga. forudsætningsbindinger kurserne imellem.
HD kurser
Den fulde HD2-uddannelse tager to år på deltid og består af 60 ECTS-point fordelt på fire semestre.
Uddannelsen kan ikke gennemføres på 1 år pga. forudsætninger for deltagelse i Seminarrækken. Du kan til gengæld sagtens vælge at tage uddannelsen over en længere periode, fx 2,5, 3 eller 4 år, og evt. påbegynde uddannelsen om vinteren ved at tilmelde sig Økonomistyring og/eller et 5 ECTS valgfrit kursus som enkeltfagsstuderende og senere søge ind på HDR på 1. semester.
Undervisningen på HD2 Regnskab og Økonomistyring foregår på dansk.
På de tre første obligatoriske kurser kan der vælges mellem mellem følgende undervisningsformater:
- On campus
- Online live
I studieåret 2026/2027 udbydes der ikke on campus undervisning i Næstved grundet for få tilmeldinger. Dette format udbydes igen i efteråret 2027.
Seminarrækken er et kursus uden undervisning, hvor der skal udarbejdes et skriftligt produkt i grupper.
De valgfrie kurser udbydes med on campus undervisning på forskellige ugedage, hvilket fremgår ved tilmelding.
On campus undervisning suppleres med online aktiviteter imellem undervisningsgangene. Digitale undervisningsformer (f.eks. quiz, video, film mv.) indgår dermed som et supplement til on campus undervisningen og kan på den måde understøtte din læring undervejs i forløbet.
Klik på kurserne nedenfor for at læse mere om det faglige indhold, undervisningstidspunkter, læringsmål og eksamen.
Pensum
Du finder pensum på Academicbooks.dk - vælg uddannelsessted, studie og semester.