Studentermedhjælper til web, indhold og digital kvalitet på cbs.dk
Studentermedhjælper til web, indhold og digital kvalitet på cbs.dk
Vil du arbejde med digital kommunikation, websites og brugeroplevelser på et stort universitet? Så har vi studenterjobbet til dig.
CBS søger en studentermedhjælper, der vil være med til at kvalitetssikre og videreudvikle indholdet på cbs.dk. Du bliver en del af vores digitale team, hvor vi driver og udvikler CBS’ webplatforme og hjælper redaktører på tværs af organisationen med at få mest muligt ud af deres indhold.
Hos os får du praktisk erfaring med digital kommunikation i en stor organisation — og du får indblik i, hvordan et universitet kommunikerer med studerende, forskere, virksomheder, presse og andre interessenter.
Opgaver
Du kommer især til at hjælpe med drift, kvalitetssikring og udvikling af cbs.dk. Dine opgaver kan blandt andet være at:
- kvalitetssikre indhold, der udgives på cbs.dk
- opbygge og redigere sider i Drupal
- hjælpe redaktører med at bruge cbs.dk bedst muligt
- udarbejde korte vejledninger og supportmateriale
- teste nye sider, funktioner og redaktionelle arbejdsgange
- gennemgå sider for fejl, døde links, manglende billeder og uhensigtsmæssig struktur
- bidrage til SEO, webtilgængelighed og god digital brugeroplevelse
- hjælpe med billedhåndtering og opdatering af visuelt indhold
- løse mindre kommunikationsopgaver afhængigt af dine interesser og kompetencer
Du bliver oplært i Drupal, som er det CMS, cbs.dk er bygget i. Du behøver derfor ikke være ekspert på forhånd — men du skal have lyst til at lære et system at kende og arbejde struktureret med digitalt indhold.
Om dig
Vi forestiller os, at du er i gang med eller snart startee på en videregående uddannelse inden for fx kommunikation, digital design, IT, marketing, sprog, journalistik, humaniora, samfundsvidenskab eller et beslægtet område.
Det vigtigste er, at du har interesse for digital kommunikation og trives med opgaver, hvor kvalitet, struktur og brugerens behov er i centrum.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med én eller flere af disse ting:
- at skrive eller redigere tekster til digitale platforme
- at arbejde i CMS-systemer eller andre digitale værktøjer
- at hjælpe, vejlede eller undervise andre
- at lave vejledninger eller andet supportmateriale
- at arbejde systematisk med kvalitetssikring
- at tænke i brugervenlighed, struktur og modtagerbehov
Som person er du grundig, nysgerrig og god til at tage ansvar for dine opgaver. Du må gerne kunne lide at få ting til at fungere i praksis — også når opgaverne er små, detaljerede eller kræver overblik.
Vi tilbyder
Hos os får du:
- praktisk erfaring med digital kommunikation i en stor organisation
- oplæring i Drupal og webredaktionelt arbejde
- indblik i CBS’ mange fagområder, målgrupper og kommunikationsopgaver
- dygtige kolleger, der arbejder med kommunikation, web, digital udvikling og organisation
- mulighed for at udvikle konkrete kompetencer, du kan bruge i dit videre studie- og arbejdsliv
Hvad bliver du en del af
Du bliver ansat i Sekretariat for Ledelse og Kommunikation, som blandt andet har ansvar for CBS’ interne og eksterne kommunikation.
Du bliver en del af et digitalt team med kolleger, der arbejder med web, kommunikation, digital udvikling, indhold, brugeroplevelser og universitetets mange opgaver og initiativer.
Gennem din stilling vil du få kontakt med store dele af organisationen.
Ansættelsesvilkår og spørgsmål
Stillingen er på 15 timer om ugen fordelt på to hverdage.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at du er aktiv studerende ved en højere læreanstalt.
Ansættelse sker i henhold til HK-organisationsaftalen og Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S Fællesoverenskomsten).
Lønnen udgør pt. mellem kr. 144,80 og kr. 151,90 pr. time og afhænger af tidligere beskæftigelse inden for kontorfaget og uddannelsesniveau. Dertil kommer pensionsindbetaling på 16% af de pensionsgivende løndele.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Content Owner Ditte Wolff-Jacobsen på: dw.slk@cbs.dk.
Ansøgningsfrist og ansættelsesproces
Du søger stillingen online ved at åbne linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter ansøgning sammen med CV og evt. karakterudskrift.
Ansøgningsfristen er senest den 1. september 2026.
Vi holder samtaler løbende og ønsker at ansætte hurtigst mulig og senest 1. oktober 2026.
CBS har en strategisk målsætning om at fremme diversiteten i vores organisation. Derfor har vi bestræbt os på at tilrettelægge en ansættelsesproces, der bl.a. skal medvirke til at mindske potentielle bias i rekrutteringen. Vi opfordrer derfor ansøgere til ikke at inkludere foto eller flere oplysninger om personlige forhold end strengt nødvendigt i ansøgningen.
WE TRANSFORM SOCIETY WITH BUSINESS
CBS er et globalt anerkendt businessuniversitet med dybe rødder i den nordiske, socioøkonomiske model. Vi har et bredt fokus på erhvervslivets og samfundets udfordringer i det 21. århundrede. Derfor har vi en samlet portefølje af tværfaglig forskning og uddannelse af høj kvalitet, der har styrket generationer af fagfolk og ledere i den private sektor og andre steder.
Universitetet ligger på Frederiksberg og har ca. 20.000 fuldtids- og deltidsstuderende, 800 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere, 200 ph.d.-studerende og 700 administrative medarbejdere samt en portefølje af bachelor-, kandidat-, MBA/EMBA-, ph.d.-og efter-/videreuddannelser udbudt på både dansk og engelsk.
Med vores globale profil følger en forpligtelse til at bidrage til udviklingen af transformative kompetencer hos studerende, kandidater og virksomhedsledere gennem vores uddannelsesaktiviteter og muligheder for livslang læring. Komplekse udfordringer kræver en fælles indsats, og derfor fokuserer vores strategi på at styrke nuværende og starte nye partnerskaber med andre videnskaber, erhvervslivet, myndigheder og civilsamfundet.
CBS arbejder kontinuerligt med at blive en mangfoldig og inkluderende organisation, og vi opfordrer alle uanset kønsidentitet og -udtryk, alder, etnicitet, religiøs overbevisning, LGBT+-status, kulturel baggrund m.m. at søge.
Kontakt os, hvis du har brug for assistance i søge- eller ansættelsesprocessen, hvis der er noget vi skal vide, eller hvis du som person med handicap ønsker at gøre brug af din fortrinsret.