Master of Public Governance
På Master of Public Governance sætter du retningen for din egen master, ligesom du bliver rustet til at sætte retning for hele den offentlige sektor.
Styrk dit personlige lederskab med MPG
I spændingsfeltet mellem politikere, borgere og mange professioner håndterer offentlige ledere komplekse udfordringer. Det kræver omtanke og handling. Derfor uddanner MPG reflekterede og handlekraftige ledere.
Dyk ned i vores kursusudbud og find inspiration til dit lederskab.
MPG giver dig
Fleksibilitet
Mulighed for at designe din egen masteruddannelse.
Aktualitet
35 forskellige kurser som løbende fornyes.
Implementering
Fleksibilitet til løbende at implementere færdigheder i dit arbejde.
Forskningsbaseret uddannelse
60 undervisere som forsker i offentlig praksis
Dit personlige lederskab
Fokus på at udvikle dit personlige lederskab.
Netværk og relationer
Mulighed for at udbygge netværk og etablere nye relationer til ledere fra hele den offentlige sektor.
Mød deltagerne på MPG
Trine Axelsen Oliveri
Kontorchef, Københavns Kommune
"Der findes flere lederuddannelser. MPG, synes jeg, er den bedste"
Kasper Aaboe
Cheflæge, Rigshospitalet
"Jeg kan godt lide at se, at vi gør ting smartere"
Stine Kart Skytte
Områdeleder, Roskilde Kommune
"I dag er jeg en mere reflekteret leder"
Sammensæt din MPG
Du kan tage en master i offentlig ledelse ved at sammensætte dit eget fleksible forløb eller læse et enkelt kursus. På MPG designer du selv indholdet af din lederuddannelse. Med mere end 30 forskellige kurser at vælge imellem, har du mulighed for at sammensætte din læring bredt eller specialisere dig dybt. Læs mere herunder og find ud af hvilket forløb der passer til dig.
Deltag i vores events
Udbytte for din organisation
Som arbejdsgiver får du:
- En reflekteret og handlekraftig leder, der kan sætte retning og skabe værdi for organisationen.
- En medarbejder, der omsætter ny viden direkte til løsninger på konkrete udfordringer i organisationen.
- Fleksibel kompetenceudvikling, hvor kursusvalg løbende kan tilpasses organisationens aktuelle behov.
- Adgang til et stærkt tværgående netværk og nye perspektiver fra andre sektorer og organisationer.
Få tilsendt videopræsen-tation
Hvis du er interesseret i at høre mere om, hvad Master of Public Governance kan gøre for dig og din organisation, så hent vores videopræsentation herunder.
Har du spørgsmål?
SAMMENSÆT DIN MPG
Du kan tage en master i offentlig ledelse ved at sammensætte dit eget fleksible forløb eller læse et enkelt kursus.
På MPG designer du selv indholdet af din lederuddannelse. Med mere end 30 forskellige kurser at vælge imellem, har du mulighed for at sammensætte din læring bredt eller specialisere dig dybt.
Læs videre på denne side for at blive klogere på uddannelsens dele og hvordan de sammensættes.
Uddannelsens opbygning
MPG er en fleksibel masteruddannelse på 60 ECTS. Du sammensætter dit eget forløb ved at kombinere kurser fra uddannelsens fire dele.
En fuld MPG indeholder:
1 grundkursus (obligatorisk) à 10 ECTS
3-4 obligatoriske kurser à 5-10 ECTS - i alt 20 ECTS
3 valgfrie kurser à 5 ECTS - i alt 15 ECTS
1 masterprojekt (obligatorisk) à 15 ECTS
Uddannelsens fire dele
Grundkursus (obligatorisk)
Grundkurset 'Ledelse i kontekst' er en obligatorisk del af den fulde masteruddannelse. Kurset er det naturlige sted at begynde som ny deltager på MPG, da kurset bl.a. introducerer til public governance.
Obligatoriske kurser
De obligatoriske kurser giver dig viden, færdigheder og kompetencer i forhold til centrale ledelsesopgaver. På MPG tilbyder vi ni forskellige obligatoriske kurser à 5-10 ECTS, som du kan vælge imellem. Du skal i alt vælge op til fire ud af de ni kurser, for at opnå de 20 ECTS. De obligatoriske kurser indgår som en obligatorisk del af uddannelsen sammen med grundkurset og masterprojekt.
Valgfrie kurser
De valgfrie kurser giver dig mulighed for at specialisere dig og tilpasse uddannelsen til dit konkrete kompetencebehov. De valgfrie kurser udbydes og udvikles løbende i takt med deltagernes og den offentlige sektors behov og afspejler aktuelle forskningsindsatser på MPG og CBS. Vi tilbyder valgfrie kurser á 5 ECTS og du skal vælge tre valgfrie kurser, i alt 15 ECTS.
Masterprojekt (obligatorisk)
Masterprojektet afslutter den samlede uddannelse. I masterprocessen har du plads til at følge dine egne interesser, til at vælge et emne og fordybe dig i det - og gøre det med sparring fra mastervejlederen. Masterprojektet træner dine evner til at beskrive, analysere, bearbejde og afrapportere en eller flere komplekse problemstillinger på et højt fagligt niveau. Masterprojektet tæller 15 ECTS.
Tilpas uddannelsen til dit arbejdsliv
På MPG bestemmer du selv indhold, rækkefølge og tempo.
Du vælger kurser løbende og kan sammensætte et forløb, der passer til dine arbejdsopgaver, interesser og ledelsesudfordringer.
Du kan gennemføre uddannelsen på 2-6 år og vælge mellem mere end 30 kurser inden for offentlig ledelse. Du sammensætter selv dit forløb ud fra uddannelsens fire delelementer og tilmelder dig løbende fra semester til semester.
"I dag er jeg en mere reflekteret leder"
Der skal mere mod på ledelse i pædagogfaget, mener områdeleder for dagtilbud i Roskilde Kommune Stine Kart Skytte. Hun færdiggjorde i 2024 en Master of Public Governance fra CBS, en lederuddannelse der gav hende forståelse for ledelsesopgavens kompleksitet og plads til refleksion i hverdagen. I dag håber hun på at inspirere andre pædagoger til at gribe ledelsesopgaven – og turde forfine den i universitetsverdenen.
Læs mere om Stines forløb
Vil du starte med et enkelt kursus?
Få ny viden og nye perspektiver på offentlig ledelse uden at forpligte dig til en hel masteruddannelse.
Du kan frit vælge blandt kurserne på MPG og tage ét eller flere kurser som enkeltfag. Enkeltfag giver dig mulighed for at få efteruddannelse på master-niveau, men uden at du behøver at følge en hel uddannelse. Tager du enkeltfag, tæller de også, hvis du senere beslutter dig for, at du vil tage en hel master.
Bemærk, at adgangskravene er de samme, uanset om du søger optagelse på et enkeltfag eller hele uddannelsen.
FAQ
Find svar på ofte stillede spørgsmål.
Optagelse og pris (Panel content)
Hvad koster MPG?
Den samlede pris for en hel MPG på 60 ECTS er DKK 235.000*.
Derudover kommer der udgifter til grundbøger på enkelte kurser.
*Priserne gælder for efteråret 2026. Hvis du vælger at følge kurser i udlandet, skal du være opmærksom på, at du selv skal dække udgifter til transport og overnatning.
Hvad koster et enkelt kursus?
Et kursus koster mellem 21.000 og 49.000 kr.
Se priser her eller på hver enkelt kursus i oversigten.
Hvilke økonomiske støttemuligheder findes der?
Den Statslige Kompetencefond
Hvis du er ansat i staten, kan du søge om støtte til kompetenceudvikling hos Statens Kompetencefond til at finansiere deltagerbetalingen på MPG. Din arbejdsplads skal medfinansiere den kompetenceudvikling, du søger om støtte til. Det kan fx være i form af betalt arbejdstid.
Bruttolønsordning
Med en bruttolønsordning betaler din arbejdsgiver deltagergebyret på MPG, som så bliver modsvaret af en nedgang i din bruttoløn (dvs. løn før skattetræk).
Du skal kontakte din lokale skattemyndighed for råd og vejledning omkring ordningen.
En aftale om bruttolønsordningen indgås direkte mellem dig og din arbejdsgiver, og skal godkendes af SKAT.
Hvad gør jeg hvis jeg er i tvivl om adgangskravene?
Læs mere om adgangskrav til MPG uddannelsen her.
Kan jeg få dispensation fra adgangskravene?
Det er ikke muligt at få dispensation fra kravet om minimum to års ledelseserfaring.
Der kan i enkelte tilfælde dispenseres fra kravet om en uddannelse på bachelorniveau, hvis det ud fra en konkret vurdering skønnes, at ansøgeren har uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed.
Kan jeg få merit?
Du kan søge om merit for beståede uddannelseselementer fra andre masteruddannelser ved andre universiteter.
Ansøgning om meritoverførsel skal sendes til MPG studienævnet på et særligt skema vedlagt nødvendig dokumentation. Kontakt MPG-sekretariatet for at rekvirere skema og ved behov for vejledning.
Studieforløb (Panel content)
Hvor mange ECTS giver MPG?
Den samlede masteruddannelse er på 60 ECTS point.
ECTS står for European Credit Transfer System, som er et fælles europæisk pointsystem. ECTS er en måleenhed, der udelukkende angiver arbejdsbelastningen, ikke uddannelsesforløbets sværhedsgrad. Ét ECTS-point svarer til en arbejdsindsats på ca. 28 timer.
Hvor meget tid skal jeg bruge på MPG?
Du kan regne ud hvor meget tid du skal bruge på et enkelt kursus ved at gange antallet af ECTS med 28, som er arbejdsbelastningen i timer per ECTS. F.eks.:
Obligatorisk kursus på 5 ECTS: 5 x 28 = 140 timer (inkl. forberedelse, undervisning og eksamen)
Hvor lang tid har jeg til at gennemføre MPG?
Den forventede gennemførselstid for masteruddannelsen er 3 år. Den maksimale gennemførselstid er 6 år fra første indskrivning. Studienævnet kan i særlige tilfælde dispensere fra den maksimale studietid.
Kan jeg selv bestemme rækkefølgen på kurserne?
På MPG designer deltagerne selv indholdet af deres lederuddannelse. Med mere end 30 forskellige kurser at vælge imellem, har den enkelte deltager mulighed for at sammensætte sin læring bredt eller specialisere sig dybt. Du bestemmer selv rækkefølgen.
Hvis du vil læse den fulde masteruddannelse, anbefaler vi, at du begynder med grundkuser 'Ledelse i kontekst', som ud over at bidrage til udviklingen af dit personlige lederskab klæder dig på til resten af din MPG.
Undervisning og praktiske forhold (Panel content)
Hvor og hvornår foregår undervisningen?
Undervisningen foregår på CBS, Dalgas Have 15, 2000 Frederiksberg.
Hvert kursus forløber typisk over 4-5 undervisningsgange. Enkelte kurser har indlagte internater som en del af undervisningen. Internaterne afholdes i udgangspunktet i Storkøbenhavn.
Undervisningen foregår i dagtimerne på hverdage fra kl. 9-17.
Alle datoer og tidspunkter for undervisningen finder du under hvert enkelt kursus.
Hvilket sprog undervises der på?
Undervisningen foregår på dansk, men der forekommer engelsk litteratur på stort set alle kurser.
Hvor finder jeg undervisningsmateriale?
Undervisningsplaner og undervisningsmaterialer finder du senest 3 uger inden undervisningsstart på CBS’ læringsplatform Canvas. Du får adgang til Canvas, når du er optaget på uddannelsen.
Hvor kan jeg finde studieordningen?
Studieordningen indeholder de formelle regler for MPG, herunder uddannelsens opbygning, eksamensbestemmelser og krav til gennemførelse.
Hvad gør jeg hvis jeg er blevet forhindret i at starte på et kursus, jeg er blevet optaget på?
Hvis du er blevet forhindret i at starte på et kursus, du allerede er optaget på, skal du give os besked hurtigst muligt, så du ikke optager studiepladsen for en anden studerende på venteliste.
Hvis du giver os besked senest 1 uge inden kurset starter, kan vi tilbagebetale din deltagerbetaling.
Hvem kontakter jeg ved tekniske udfordringer?
Du kan kontakte CBS’ IT support for at få hjælp til løsning af IT-spørgsmål.
E-mail: help@student.cbs.dk
Tlf.: 3815 3575
Eksamen (Panel content)
Hvad sker der, hvis jeg ikke består en eksamen?
Hvis du ikke består en eksamen, har du mulighed for at gå til reeksamen. Du har i alt tre eksamensforsøg pr. kursus.
Du kan går til reeksamen i februar og august.
Kontakt MPG-sekretariatet, hvis du har spørgsmål til dine eksamensforsøg eller muligheder for reeksamen.
Hvordan fungerer reeksamen?
Reeksamen afholdes som udgangspunkt i samme eller efterfølgende termin som den ordinære eksamen. Prøveformen er et skriftligt produkt udarbejdet hjemme for alle kurser, på nær for kurset 'Ledelsesretorik' og Masterprojekt.
Du kan læse mere om reeksamen for de enkelte kurser i kursuskataloget.
Hvor kan jeg se mine karakterer?
Karakteren for din eksamen offentliggøres senest 28 dage efter, at eksamen er afholdt.
Du finder dine eksamensresultater i Studenterselvbetjeningen via my.cbs.dk
Vejledning og kontakt (Panel content)
Hvem kan hjælpe mig med at planlægge mit studieforløb?
Hvis du er i tvivl om, hvilket uddannelsesforløb, der passer bedst til dig, eller hvordan du sammensætter din MPG, er du altid velkommen til at kontakte MPG-sekretariatet på mail eller telefon eller at aftale et personligt møde.
Hvem kontakter jeg med spørgsmål?
Du er altid velkommen til at kontakte MPG teamet på mpg@cbs.dk eller tlf. 3815 3633.
Vi har åbent på telefonen hverdage kl. 9-12 og kl. 13-15.
Tirsdag er vi ikke tilgængelige fra kl. 12.45-14.15.
Har du spørgsmål?
Udforsk kurserne på MPG
I oversigten nedenfor finder du alle aktuelle kurser. Klik på et kursus for at læse mere om indhold, datoer for undervisning, pris og tilmelding.
Kurser
MPG Masterprojekt
Undervisningen i forbindelse med masterprojektet er tænkt som en inspiration til masterprocessen.
12 ECTS
Ledelse i kontekst
Bliv klædt på til at forstå og navigere i de organisatoriske og styringsmæssige rammer, der former din ledelsespraksis. Med udgangspunkt i dine egne erfaringer får du styrket både dit strategiske blik og din personlige handlekraft som leder.
10 ECTS
Digitalisering, organisering og ledelse
Bliv bedre til at navigere i konteksten af en offentlig sektor, der er præget af ambitiøse digitaliseringsstrategier og projekter.
5 ECTS
Ledelsesudviklingsforløb (LUF)
Lær at forstå din egen ledelsespraksis når du sættes i centrum som leder på dette innovative og praksisbaserede kursus.
6 ECTS
Ledelse af diversitet og inklusion
Bliv bedre til at sikre mangfoldig repræsentation i ledelse og fagspecifikke grupper og få værktøjer til at lede diversitet på en måde, der fordrer en inkluderende arbejdskultur med plads til at udfolde individets unikke kompetencer.
5 ECTS
Resultatorienteret lederskab
Bliv bedre til at bidrage til den offentlige virksomheds succes gennem fokuseret udvikling af menneskelige ressourcer, vaner, og rutiner, i relation til den overordnede strategiske værdiskabelse, som organisationen skal levere.
5 ECTS
Ledelse gennem økonomistyring
Få en grundlæggende introduktion til offentlig økonomistyring samt en forståelse for økonomistyringens ledelsesmæssige udfordringer.
5 ECTS
Kommunikation og Ledelse
Styrk dine lederevner igennem kompetent, målrettet og strategisk kommunikation og bliv bedre til at forholde dig analytisk og kritisk til kommunikation som redskab og praksis.
5 ECTS
Forandringsledelse
Forstå forandring som vilkår for offentlig ledelse i dag og få indsigt i de udfordringer du møder som offentlig leder.
5 ECTS
Strategisk Ledelse
Kompleksitet, uforudsigelighed og krydspres præger mange organisationer. Behovet for at analysere komplekse problemstillinger og udvikle meningsfuld strategi har aldrig været større.
5 ECTS
Offentlig styring og værdiskabelse
Udvikl dit lederskab i politisk styrede organisationer. Lær at sætte retning, navigere i kompleksitet og skabe varig offentlig værdi.
10 ECTS
Medledelse
Få konkrete redskaber til at skabe mere medledelse i din organisation og styrk samarbejde, ansvar og handlekraft i en offentlig kontekst med mindre hierarkisk kontrol.
5 ECTS
Konflikthåndtering
Styrk din evne til at forstå og håndtere de forskellige typer af konflikter, du direkte eller indirekte involveres i på din arbejdsplads som leder. I alle tilfælde kræver det , at du som leder evner at navigere i konfliktfyldt farvand. Kurset klæder dig på til at analysere, reflektere over og handle i konflikter.
5 ECTS
Ledelse opad i offentlige hierarkier
Udforsk de formelle og uformelle rammer for at lede opad og agere i et organisatorisk hierarki, hvor der både er en administrativ og en politisk ledelse.
5 ECTS
Eksistens og ledelse
Lær at sætte ord på de spørgsmål du møder som leder, og hvordan du kan håndtere dem, både professionelt og ved at være tro imod egne værdier.
5 ECTS
Filosofi og beslutning
Få nye perspektiver på beslutningstagning i offentlig ledelse gennem filosofiske begreber, etik og refleksion over praksis.
5 ECTS
Polyfoni og politisk kommunikation
Lær at navigere i organisationer præget af mange stemmer, logikker og interesser – og styrk din strategiske kommunikation i komplekse politiske miljøer.
5 ECTS
Ledelsesretorik
Bliv bedre til at formidle svære beslutninger og styrk din kommunikation med medarbejdere, lederkollegaer, brugere og samarbejdspartnere.
5 ECTS
Incitamenter og motivation
Bliv bedre til at forstå de muligheder og udfordringer, der er forbundet med at styre offentlige organisationer ved brug af incitamentssystemer og samtidig sikre de ansattes motivation.
5 ECTS
Ledelse af trivsel
Bliv klogere på, hvad ledelse af trivsel indebærer, og hvad det i praksis betyder for din forståelse af lederskab, når du som leder bliver gjort ansvarlig for trivsel.
5 ECTS
Strategisk ledelse i en politisk kontekst
Styrk dit lederskab og udvid dit syn på, hvordan du skaber værdi i snitfladerne mellem politik, forvaltning og borgere.
10 ECTS
Samfundsvidenskabelig metode
Kurset har fokus på metode i udarbejdelsen af samfundsvidenskabelige opgaver.
5 ECTS
Grøn omstilling som ledelsesopgave
Styrk din ledelse og din organisations kapacitet til at gennemføre grønne tiltag i den offentlige sektor.
5 ECTS
Ledelse i den eksperimenterende organisation
Kom med en ledelsesudfordring og bliv klogere på, hvordan du gennem teorier og metoder kan transformere udfordringen med effekter for lederskab, organiseringsformer og værdiskabelse.
5 ECTS
Strategy as practice
This elective explores the strategy-making process in public sector organizations.
5 ECTS
Ansøgning og tilmelding
Er du ny på Master of Public Govnernance skal først søge om optagelse på uddannelsen. På denne side finder du information om adgangskrav, ansøgningsproces, frister og priser, så du kan vurdere, om MPG er det rette valg for dig.
Er du allerede optaget på MPG?
Som igangværende deltager skal du selv tilmelde dig kurser løbende. Brug knappen herunder for at tilmelde dig dit næste kursus.
Vigtige datoer
- Du kan søge om optagelse på MPG hele året. Vi optager deltagere, så længe der er ledige pladser på de enkelte kurser. På de kurser hvor der er flere ansøgere end pladser, tildeles pladserne efter ansøgningstidspunkt.
- Tilmelding til kurser det kommende semester åbner:
- 1. april (efterårssemester)
- 1. september (forårssemester)
- Du får normalt svar på din ansøgning inden for 14 dage.
Sådan søger du
1. Tjek adgangskravene
Før du kan komme i gang med at læse dit første kursus på MPG, skal du tjekke om du opfylder adgangskravene i forhold til både uddannelsesniveau og ledelseserfaring.
2. Sammensæt din MPG
Opfylder du adgangskravene, er næste skridt at vælge, om du vil tage MPG som fleksibelt forløb eller tage enkelte kurser. Uanset, tilmelder du dig semester for semester.
3. Søg om optagelse
Når du opfylder adgangskravene og har sammensat din MPG, skal du søge om optagelse. Hvis du er i tvivl om, hvilket kursus du skal vælge, anbefaler vi at starte med grundkurset.
Adgangskrav
Krav til uddannelsesniveau
Du skal have (mindst) én af følgende uddannelser:
- En bacheloruddannelse
- En professionsbacheloruddannelse
- En diplomuddannelse
Du vil også kunne optages, hvis dine uddannelsesmæssige forudsætninger kan sidestilles med uddannelserne nævnt ovenfor. Det beror på en konkret vurdering.
Krav til ledelseserfaring
Du skal ved studiestart have minimum 2 års ledelseserfaring efter endt adgangsgivende uddannelse.
I vurdering af ledelseserfaring lægges der vægt på at du:
- Dagligt arbejder med egne ledelsesopgaver
- Er placeret på et strategisk niveau i din organisation
- Løser opgaver med politiske, strategiske, budget- eller personalemæssige udfordringer af et betydeligt omfang
For at du får mest mulig udbytte af din uddannelse forventes det, at du kan:
- Bidrage med egne ledelseserfaringer i undervisningen
- Arbejde med egne ledelsesproblematikker i eksamensopgaver
- Indgå i ligeværdig sparring med andre MPG deltagere
Det koster MPG
Priserne gælder i efterår 2026.
En hel Master of Public Governance koster kr. 235.000 i undervisningsafgifter. Derudover kommer udgifter til materialer.
Uddannelsesafgiften betales løbende hvert semester. Det betyder, at du kun betaler for de kurser, du vælger at følge det kommende semester.
| Type | Pris |
| Grundkursus | 49.000 kr. |
| Kernekursus 5 ECTS | 24.000 kr. |
| Kernekursus 10 ECTS | 48.000 kr. |
| Valgfrie kurser | 21.000 kr. |
| Masterprojekt | 27.000 kr. |
Samlet pris: 235.000 kr.
Se prisen på de enkelte kurser i oversigten.
Find det rette ansøgnings-skema
Vi skelner mellem nye og igangværende deltagere:
- Ny deltager: Du har aldrig taget et kursus på MPG og skal søge om optagelse på studiet.
- Igangværende deltager: Du er allerede optaget på MPG og ønsker at tilmelde dig nye kurser.
Har du spørgsmål?
Få inspiration til dit lederskab
"Jeg kan godt lide at se, at vi gør ting smartere"
For cheflæge på Rigshospitalet Kasper Aaboe har ledelse altid været en faglighed, man skal tilegne sig. Derfor startede han som ung læge på Master of Public Governance på CBS. I de sidste 10 år har han set forholdet mellem læge- og ledelsesfagligheden blomstre – men er forbindelsen endnu stærk nok til at tackle store forandringer i sundhedsvæsenet?
Læs mere om Kaspers forløb
Deltag i vores events
Tilmeld dig MPG nyhedsbrev
Få inspiration, artikler og invitationer med vores nyhedsbrev.
- Artikler med den nyeste viden om offentlig ledelse
- Invitationer til events og andre arrangementer på MPG
- Inspiration og information om nye kurser på MPG
Har du spørgsmål?
Du kan finde svar på de mest stillede spørgsmål i vores FAQ.
Du er også altid velkommen til at kontakte MPG-teamet på 3815 3633 eller mpg@cbs.dk.
Eller kigge forbi os på CBS, Dalgas Have 15, 2000 Frederiksberg, kontor DH.V.1.32 og DH.V.1.34.
Hvis du har brug for at få fat på en specifik person fra vores team, kan du finde os herunder.
Mød MPG teamet
Mød underviserne på MPG
Tilmeld dig MPG nyhedsbrev
Få inspiration, artikler og invitationer med vores nyhedsbrev.
- Artikler med den nyeste viden om offentlig ledelse
- Invitationer til events og andre arrangementer på MPG
- Inspiration og information om nye kurser på MPG