Cand.merc. i økonomisk markedsføring
På cand.merc. EMF lærer du at skabe grundlag for virksomhedens strategier og aktiviteter. Du vil fokusere på kundens behov og adfærd og lære at bruge både tal og interviews til at indsamle og analysere data.
About Cand.merc. i økonomisk markedsføring
Hvorfor læse cand.merc. EMF?
Tre grunde til at vælge cand.merc. EMF
“ Det beste ved økonomisk markedsføring er, at du får mulighet til å jobbe med mange spennende cases, både individuelt og i gruppe, fra ulike perspektiver ” Julie
Studerende på Cand. merc. EMF
Forstå kunden som forbruger
Når du fokuserer på kunderne, forstår du deres behov. Med den viden kan du tilpasse udviklingen og markedsføringen af virksomhedens produkter og services. Du lærer, hvad der påvirker forbrugernes beslutninger, hvordan de motiveres til at købe, og hvordan man skaber loyale kunder ved at imødekomme deres behov for opfølgende service og social interaktion.
Interessenterne er i centrum
På uddannelsen lærer du, hvordan du styrker relationerne til forbrugere, mellemhandlere, medarbejdere og andre interessenter. Det er afgørende for markedsføringsindsatsen. Du lærer også at lave analyser, der viser sammenhængen mellem medarbejdertilfredshed, kundeloyalitet og virksomhedens lønsomhed.
“ Jeg ville gerne have fortalt mig selv, at jeg ikke skulle være nervøs for at begynde på Økonomisk Markedsføring, selvom jeg ikke kendte nogen i forvejen. ” Anne
Studerende på Cand.merc. EMF
Find løsninger på markedsproblemer
På uddannelsen lærer du teorierne bag forskellige metoder, værktøjer og statistiske programmer. Du lærer at analysere kundetilfredshed, kundeloyalitet, markedsforhold og konkurrenter.
I markedsanalysen arbejder du med værktøjer, der hjælper dig med at indsamle og analysere data, så du kan træffe de rigtige beslutninger.
Du lærer at identificere markedsproblemer, måle og teste dem, og præsentere faktabaserede beslutningsgrundlag for virksomhedens strategiske og taktiske markedsføring.
Hvilken strategi skal man vælge?
På uddannelsen lærer du at forstå forholdet mellem eksterne muligheder og interne ressourcer. Skiftende muligheder og købsadfærd påvirker nemlig marketingindsatsen.
Du lærer, hvordan organisationsstruktur, ressourceallokering og fokus på produktudvikling spiller ind i valg af markedsførings- eller virksomhedsstrategi.
Kandidat Åbent Hus 2026
Overvejer du at læse en kandidatuddannelse på CBS? Så kom til Kandidat Åbent Hus og hør om dine muligheder.
Læs mere
Infomøder om optagelse
Deltag i infomødet om optagelse, hvor vi guider dig igennem ansøgningsprocessen, og fortæller om kvote 1 og 2, sprog- og adgangskrav og meget mere.
Structure
Marketing
Du arbejder med, hvordan virksomheder skaber værdi gennem forståelse af markeder, forbrugere og konkurrenter. Markedsføring på Cand.merc. EMF kombinerer økonomisk indsigt med analytiske redskaber og handler om at omsætte data og modeller til strategiske beslutninger om pris, positionering og kommunikation.
Economics and mathematics
Du lærer at bruge økonomisk teori og kvantitative modeller til at forstå og forudsige markedsadfærd. Økonomi og matematik på Cand.merc. EMF giver et analytisk fundament for at kunne analysere data, identificere mønstre og vurdere, hvordan virksomheder kan træffe effektive beslutninger på baggrund af markedsinformation.
3 ting du skal overveje
Oversigt over uddannelsen
1st semester
2nd semester
3rd semester
4th semester
Muligheder undervejs
Valgfag
På 3. semester kan du vælge fag, der matcher dine specifikke interesser. CBS udbyder en lang række forskellige valgfag inden for et bredt udvalg af fagområder. Du kan også vælge at tage valgfag på andre danske universiteter. De valgfag, du vælger, skal være relevante for din uddannelse.
Se en liste over alle valgfag, der udbydes på CBS på Fag på kandidatniveau.
Minor
På 3. semester kan du også tage en såkaldt minor. En minor er en pakke af valgfag inden for et bestemt fagligt område, og den består typisk af 3 valgfag. Ved at tage en minor kan du styrke dine kompetencer inden for et bestemt interesseområde, og du kan bruge det til at kvalificere dig til bestemte job eller brancher.
Se en liste over alle minors, der lige nu udbydes på CBS på Minors.
Udveksling
Mange studerende tager på udveksling på 3. semester. De tager typisk afsted til et af CBS’ mere end 300 partneruniversiteter. Når du tager på udveksling gennem CBS, skal du ikke betale for undervisningen (med få undtagelser), og du kan tage din SU med.
Se en liste over alle CBS' partneruniversiteter.
CEMS
På denne uddannelse kan du søge om optagelse på CEMS - Master in International Management programme. CEMS MIM er en såkaldt double degree, som giver dig mulighed for at tilføje en ekstra kandidatgrad inden for international management til din kandidatgrad fra CBS. Det er en 1-årig uddannelse, som du læser i kombination med din CBS kandidatuddannelse på dit 3. og 4. semester. En del af uddannelsen foregår på et af de andre CEMS universiteter i udlandet.
Speciale
Dit andet år afsluttes med et speciale. Du vælger selv, hvilket emne du vil skrive om, og det giver dig fuld mulighed for at dykke ned i netop det, der interesserer dig. Du skriver typisk dit speciale sammen med en specialemakker.
“ Cand.merc. i økonomisk markedsføring giver en rigtigt god forståelse for dataindsamling- og analyse – både kvalitativt og kvantitativt, som jeg finder virkeligt brugbart og nyttigt ude i erhvervslivet. ” Anne
Cand. merc EMF
Kandidat Åbent Hus 2026
Overvejer du at læse en kandidatuddannelse på CBS? Så kom til Kandidat Åbent Hus og hør om dine muligheder.
Læs mere
Study environment
Som studerende på cand.merc. i markedsføring bliver du en del af et engageret studiemiljø, hvor teori møder praksis. Undervisningen er forskningsbaseret og interaktiv, og du arbejder tæt sammen med både undervisere og medstuderende om cases og projekter, der afspejler virkelige problemstillinger.
Gruppearbejde på tværs
Gruppearbejde spiller en central rolle og styrker din evne til at samarbejde og tænke kreativt i tværfaglige sammenhænge.
Der er generelt et godt sammenhold på cand.merc. EMF, og de studerende bruger og hjælper gerne hinanden til faglig sparring.
Læg fundamentet til dit netværk
Der er stor støtte til diverse arrangementer blandt de studerende, fordi det også er måden, man lærer hinanden at kende på så stort et studie. Det er også her, at du kan begynde at opbygge dit fremtidige professionelle netværk.
Læs mere om det aktive studiemiljø på CBS, studenterforeningerne og det internationale studiemiljø på Studieliv.
Meet the students
Studieliv på CBS
At være studerende på CBS er meget mere end at forberede sig og gå til undervisning.
Få et kig på, hvordan livet er som studerende på CBS. Her kan du se en typisk hverdag med undervisning og eksamen.
Du kan også se hvordan uddannelserne er bygget op, og læse om det sociale liv på campus, og hvordan du kan finde fællesskaber med andre studerende.
Undervisning og eksamen
Undervisning
Undervisningen på cand.merc. EMF består mest af forelæsninger for hele årgangen. Der er også fag med mindre hold, hvor I gennemgår cases og har bedre mulighed for at stille spørgsmål og diskutere. Der er generelt meget gruppearbejde, hvilket forbereder dig på arbejdsformen efter uddannelsen.
Gennem cases og et øvelser i undervisningen får du praktisk erfaring med analyseværktøjer og de langsigtede resultater af strategiske beslutninger.
Læs mere om undervisning og arbejdsformer.
Eksamen
På cand. merc. EMF er der både 4-timers skriftlige eksaminer og gruppeprojekter. Gruppeprojekterne giver jer mulighed for at dykke dybere ned i en problemstilling, fordi I sammen kan diskutere teori og modeller i forhold til en case. Op til aflevering af større projekter kan det blive intenst, da I ofte bruger meget tid på at løse opgaverne bedst muligt.
Læs mere om eksamen.
Tidsforbrug
Arbejdsbyrde
Du skal være opmærksom på, at det er krævende at læse en bacheloruddannelse, og at pensum og arbejdsbyrden er langt større end på gymnasiet.
Tidsforbrug
Du skal forvente at bruge ca. 37 timer om ugen på dine studier. Arbejdsbyrden varierer i løbet af året.
Særligt hektiske perioder
Perioder op til opgaveafleveringer og eksamener kan være hektiske, og arbejdstiden kan her nemt nå over 40 timer om ugen.
Forberedelse til mundtlige eksamener kan være særligt tidskrævende, da du skal kunne forklare og diskutere modeller, idéer og teorier og lære ting udenad.
Mere om Undervisning og arbejdsformer
Studiejob
Du kan godt have et studiejob ved sin af dine studier. De fleste studerende arbejder max. 15 timer om ugen på deres studiejob for at have tilstrækkelig tid til deres studier.
Studie i Danmark - for internationale
Hvis det første gang du skal læse i Danmark, vil du sandsynligvis opleve at undervisnings- og eksamensformer, karakterskala og den akademiske kalender er meget anderledes, end du er vant til.
Læs mere på International Students
Har du brug for særlig støtte?
Har du en funktionsnedsættelse som fx ordblindhed, angst, autisme, ADHD, senfølger efter hjernerystelse eller en anden fysisk, psykisk eller neurologisk funktionsnedsættelse?
Så har du som studerende på CBS mulighed for at søge specialpædagogisk støtte (SPS) og særlige vilkår på din uddannelse.
Det sikrer, at du kan studere på lige fod med dine medstuderende.
Entry requirements
Admission in numbers
Adgangskrav
Du er kvalificeret til at søge om optagelse til uddannelsen, hvis du opfylder følgende krav. Bemærk, at du ikke er garanteret en plads, selvom du opfylder alle krav.
1. Bachelorgrad
2. Sprogkrav
3. Faglige adgangskrav
1. Bachelorgrad
Du skal have en bachelorgrad for at opfylde det generelle krav til CBS' kandidatuddannelser.
Du skal have færdiggjort din bacheloruddannelse inden studiestart.
Retskrav
Bemærk, at ingen har retskrav på optagelse på cand.merc. i økonomisk markedsføring, og at cand.merc. i økonomisk markedsføring ikke er den naturlige overbygning for nogen bacheloruddannelse.
Du har ikke afsluttet din bacheloruddannelse endnu
Du kan godt søge om optagelse, selvom du endnu ikke har afsluttet din bacheloruddannelse. Du skal dog færdiggøre den inden studiestart. Hvis du bliver optaget på en kandidatuddannelse, bliver du betinget optaget, hvilket betyder:
- Du skal færdiggøre din bacheloruddannelse, før du kan starte på CBS.
- Du skal uploade dit bachelorbevis og karakterbevis senest 31. august.
2. Sprogkrav
Dansk A (Panel content)
Sprogkravet er Dansk A, som skal være bestået med et samlet karaktergennemsnit på min. 2,0 uden oprunding.
Du skal opfylde og dokumentere, at du opfylder sprogkravet inden ansøgningsfristen.
På fanerne her kan du se, hvordan du dokumenterer Dansk A fra en dansk gymnasial eksamen.
Hvis du ikke har en dansk adgangsgivende eksamen, kan du se andre måder at opfylde kravet på.
Dansk eksamen (Panel content)
Hvis du har Dansk A fra din adgangsgivende eksamen (f.eks. stx, hhx, htx, hf), skal du uploade dokumentation på det, når du søger.
Du skal uploade én af de følgende:
- Kopi af dit eksamensbevis
- Karakterudskrift med stempel og underskrift
- Udskrift fra Min Kompetencemappe med en digital signatur
En udskrift fra Eksamensdatabasen er ikke gyldig som dokumentation.
Andre eksamener (Panel content)
Andre adgangsgivende eksamener
International Baccalaureate
- Danish A1 higher level
- Danish A1 standard level
- Danish B, higher level med min. 4
- Norsk A1 higher level
- Norsk A1 standard level
- Svensk A1 higher level
- Svensk A1 standard level
Finland
Svensk som modersmål i studentereksamen 8 kurser eller Svensk som A-språk eller Svensk som B-språk 6 kurser fra "Studentexamensbetyg"
Island
- Bestået 18 einingar dansk fra "Stúdentspróf" i Island
- Bestået minimum 20 Fein dansk med minimum 10 Fein på Þrep 3 eller højere fra Stúdentspróf i Island
Du skal uploade en officiel karakterudskrift (på islandsk) for Stúdentspróf af bóknámsbraut. Et brev fra din uddannelsesinstitution uden titler, fagkoder, karakterer og point på alle beståede fag kan ikke bruges som dokumentation.
Norge
- Norsk i tre år fra "Vitnemål Videregående Opplæring"
Sverige
- Svensk min. kurs B (før 2014) fra "Slutbetyg från Gymnasieskolan"
- Svensk automatisk opfyldt (efter 2014) fra "Slutbetyg från Gymnasieskolan"
Andre muligheder (Panel content)
Individuel kompetencevurdering (IKV)
- Hvis du har kompetencer, der svarer til Dansk A, har du mulighed for at få en Individuel Kompetencevurdering (IKV) på et VUC.
- Efter du har fået godkendt en individuel kompetencevurdering udsteder VUC et kompetencebevis, som vi sidestiller med et enkeltfagsbevis og er et bevis på, at du opfylder de specifikke adgangskrav. Du skal uploade kompetencebeviset inden ansøgningsfristen.
Studieprøven
- Bestået med min. Karakteren 7 i alle discipliner.
Supplering
- Du kan tage Dansk A som enkeltfag på Gymnasial supplering eller HF-enkeltfag, hvis du ikke har bestået Dansk A med min. 2,0 eller ikke har haft Dansk A i din gymnasiale eksamen. Du skal uploade dit enkeltfagsbevis eller en karakterudskrift med underskrift som dokumentation på bestået Dansk A inden ansøgningsfristen.
3. Faglige adgangskrav
Du skal opfylde de faglige adgangskrav inden studiestart.
De faglige adgangskrav er i alt 90 ECTS fordelt på:
45 ECTS i følgende fagområder, med mindst 5 ECTS inden for hvert område:
- Mikroøkonomi
- Organisation
- Marketing
- Kvantitative metoder/ Statistik
- Regnskab
- Finansiering
45 ECTS inden for Erhvervsøkonomi og/eller Økonomi
- Erhvervsøkonomi (eksempler: organisation, markedsføring, kvantitative metoder/statistik, regnskab, finansiering, strategi, innovation, supply chain management, ledelse)
- Økonomi (eksempler: mikroøkonomi, virksomhedsøkonomi, driftsøkonomi, makroøkonomi, international økonomi)
Find ud af, om du opfylder adgangskravene
Adgangsvurdering (Panel content)
Tjek adgangsvurderingerne
CBS Admissions kan ikke lave en forhåndsvurdering af dine individuelle kvalifikationer, før du søger om optagelse.
Find din bacheloruddannelse
Vi har i stedet vurderet en række bacheloruddannelser. I de såkaldte adgangsvurderinger kan du se, om du opfylder de faglige adgangskrav med din uddannelse.
En adgangsvurdering viser, om de obligatoriske fag på din bacheloruddannelse opfylder adgangskravene til en kandidatuddannelse på CBS.
Vi laver typisk en adgangsvurdering, hvis mange fra en bacheloruddannelser søger den samme kandidatuddannelse.
Du finder dem ved at klikke på fanerne ovenfor.
Mangler du fag?
Hvis du mangler fag, kan det være, at du kan opfylde kravene gennem relevante valgfag eller suppleringsfag.
Læs hvad du kan gøre. hvis du mangler fag for at opfylde de faglige adgangskrav
Ingen adgangsvurdering?
Hvis din bacheloruddannelse ikke er på fanerne ovenfor, kan du selv forsøge at vurdere, om du opfylder de faglige adgangskrav. Det gør du ved at se på alle de fag du har taget på din bacheloruddannelse og evt. suppleringsfag.
Brug skemaet nedenfor.
CBS (Panel content)
Kvalificerende bachelorgrader
Har du en af følgende bacheloruddannelser, opfylder du de faglige adgangskrav til optag i 2026:
BSc in Business Administration and Service Management
Optag alle år
BSc in International Business
Optag alle år
BSc in International Business – Globe 2.0 /TREBLE
Optaget i 2023
BSc in International Shipping and Trade
Optag alle år
BSc in International Shipping and Trade – Global Supply Chain and Logistics Management (SCLM)
Optaget i 2023
HA Almen
Optag alle år
HA i Europæisk Business (HA EB)
Optag alle år
HA i projektledelse
Optag alle år
HD 2.del
Optag alle år
HA(jur.)
Optag i 2022 eller 2023
BSc in Business Administration and Digital Management
Optag i 2022 eller 2023
BSc in Business Administration and Sociology
Optag i 2022 eller 2023
BSc in International Business in Asia (IBA)
Optag i 2021 eller 2022
HA(fil.)
Optag i 2022 eller 2023
HA(mat.)
Optag i 2023 (hvis du er optaget på HA(mat.) tidligere, skal du se under 'Muligt kvalificerende bachelorgrader').
HA(psyk.)
Optag i 2022 eller 2023
Muligt kvalificerende bachelorgrader
Du kan her se, hvilke fagområder, der mangler for at opfylde de faglige adgangskravene til optag i 2023:
BSc in Business, Language and Culture
Optag i 2022 eller 2023
- 5 ECTS i marketing
BSc in International Business and Politics
Optag i 2022 eller 2023
- 5 ECTS i marketing
HA(it.)
Optag i 2022 eller 2023
- 5 ECTS i kvantitative metoder/statistik
- 5 ECTS i marketing
HA(kom.)
Optag i 2022 eller 2023
- 5 ECTS i regnskab
HA(mat.)
Optag i 2022
- 5 ECTS i regnskab
HA i markeds- og kulturanalyse
Optag i 2022 eller 2023
- 5 ECTS i organisation
- 5 ECTS i finansiering
Danmark (Panel content)
Kvalificerende bachelorgrader
Har du en af følgende bacheloruddannelser, opfylder du de faglige adgangskrav til optag i 2026:
AU - BSc in Economics and Business Administration
Inklusive ansøgere, der er optaget på et kreditstudie under BSc in Economics and Business Administration
Optaget i 2022 eller 2023
AU- HA Erhvervsøkonomi
Uanset specialisering
Inklusive ansøgere, der er optaget på et kreditstudie under HA
Optaget i 2022 eller 2023
AU - HA(jur.)
Optaget i 2022 eller 2023
AAU - BSc in Economics and Business Administration
Inklusive ansøgere, der er optaget på et kreditstudie under BSc in Economics and Business Administration
Optaget i 2022 eller 2023
AAU - HA Erhvervsøkonomi
Inklusive ansøgere, der er optaget på et kreditstudie undere HA
Optaget i 2022 eller 2023
SDU - BSc in Economics and Business Administration
Uanset specalisering
Inklusive ansøgere, der er optaget på et meritforløb på BSc i Ecomonics and Business Administration
Optaget i 2022 eller 2023
SDU - HA Erhvervsøkonomi
Uanset specalisering
Inklusive ansøgere, der er optaget på et meritforløb på HA
Optaget i 2022 eller 2023
SDU - BSc in International Business Administration and Foreign Languages/BSc i international erhvervsøkonomi med fremmedsprog
Optaget i 2022 eller 2023
RUC - BSc in Business Administration f
Inklusive ansøgere, der er optaget på et meritforløb på BSc in Business Administration
Optaget i 2021, 2022 eller 2023
RUC Samfundsvidenskabelig bachelor + Erhvervsøkonomi (HA) single subject
Inklusive ansøgere, der er optaget på et kreditstudie under HA
Optaget i 2022 eller 2023
RUC - International Bachelor in Social Sciences + Business Administration (single subject)
Inklusive ansøgere, der er optaget på et kreditstudie under Business Administration
Optaget i 2022 eller 2023
HD 2.del
Uanset institution
Optag alle år
Muligt kvalificerende bachelorgrader
Du kan her se, hvilke fagområder, der mangler for at opfylde de faglige adgangskravene til optag i 2025:
SDU - BA i erhvervsøkonomi - erhvervssprog, negot., med English eller German
Optaget i 2022 eller 2023
- 5 ECTS i regnskab
- 5 ECTS in finansiering
- Yderligere 5 ECTS inden for et eller flere af følgende fagområder: mikroøkonomi, organisering, marketing, kvantitative metoder/statistik, regnskab, finansiering
SDU - BSc in Market and Management Anthropology
Optaget i 2022 eller 2023
- Yderligere 15 ECTS inden for et eller flere af følgende fagområder: mikroøkonomi, organisering, marketing, kvantitative metoder/statistik, regnskab, finansiering
Ikke-kvalificerende bachelorgrader
Dine obligatoriske fag opfylder ikke de faglige adgangskrav, og det er usandsynligt, at du med valgfag og/eller suppleringsfag kan komme til at opfylde dem.
Professionsbachelor i International handel og markedsføring/International Sales and Marketing (top-up)
Uanset institution
Optaget i 2022 eller 2023
- 5 ECTS i mikroøkonomi
- 5 ECTS i organisering
- 5 ECTS i marketing
- 5 ECTS i kvantitative metoder/statistik
- 5 ECTS i regnskab
- 5 ECTS i finansiering
- Yderligere 15 ECTS i et eller flere af ovenstående fagområder
Professionsbachelor i Finans
Uanset institution
Optag i 2022 eller 2023
- 5 ECTS i mikroøkonomi
- 5 ECTS i organisering
- 5 ECTS i marketing
- 5 ECTS i kvantitative metoder/statistik
- 5 ECTS i regnskab
- 5 ECTS i finansiering
- Yderligere 15 ECTS i et eller flere af ovenstående fagområder
Følgende valgfag kan bruges til at dække ovenstående:
- "Finansielle forretninger og rådgivning A+B" opfylder 5 ECTS i finansiering
- "Økonomistyring A (Ekstern Regnskab) + Økonomistyring B (Strategisk Økonomistyring)" opfylder 5 ECTS i regnskab
Island (Panel content)
Kvalificerende bachelorgrader
Har du en af følgende bacheloruddannelser, opfylder du de faglige adgangskrav til optag i 2026:
Reykjavik University - BSc in Business Administration with no specialisation, or with specialisation in Computer Science or Law
Optaget i 2022 eller 2023
University of Iceland - Bachelor degree in Business Administration with specialisation in General Business Administration, Marketing, Finance, Accounting, or Management
Optaget i 2022 eller 2023
Muligt kvalificerende bachelorgrader
Du kan her se, hvilke fagområder, der mangler for at opfylde de faglige adgangskravene til optag i 2026:
University of Iceland - Bachelor degree in Economics with specialisation in Economics, Financial Economics, or Business Economics
Optaget i 2022 eller 2023
- 5 ECTS i organisation
- 5 ECTS i marketing
Norge (Panel content)
Kvalificerende bachelorgrader
Har du en af følgende bacheloruddannelser, opfylder du de faglige adgangskrav til optag i 2026:
BI Handelshøyskolen - Bachelor in Business Administration (på engelsk)
Optaget i 2022 eller 2023
BI Handelshøyskolen - Bachelor i Finans
Optaget i 2022 eller 2023
BI Handelshøyskolen - Bachelor i Økonomi og Ledelse (siviløkonom)
Optaget i 2022 eller 2023
BI Handelshøyskolen - Bachelor i Økonomi og Administrasjon
Optaget i 2022 eller 2023
BI Handelshøyskolen - Bachelor i Forretningsjus og Økonomi
Optaget i 2022 (hvis du er optaget i 2023, se under 'Muligt kvalificerende bachelorgrader')
BI Handelshøyskolen - Bachelor of Data Science for Business (på engelsk)
Optaget i 2022 eller 2023
NTNU - Bachelor i Økonomi og Administrasjon
Optaget i 2022 eller 2023
University of Agder - Bachelor i Økonomi og Administrasjon
Optaget i 2022 eller 2023
NHH - Bachelor i Økonomi og Administrasjon
Optaget i 2022 eller 2023
Bemærk, at ansøgere fra BI Handelshøyskolen skal angive det nøjagtige navn på deres bacheloruddannelse i ansøgningen, hvis det ikke fremgår af eksamensbeviset.
Muligt kvalificerende bachelorgrader
Du kan her se, hvilke fagområder, der mangler for at opfylde de faglige adgangskravene til optag i 2026:
BI Handelshøyskolen - Bachelor i Forretningsjus og Økonomi
Optaget i 2023 (hvis du er optaget i 2022, se under "Kvalificerende bachelorgrader")
5 ECTS i kvatitative metoder/statistik
BI Handelshøyskolen - Bachelor i Markedsføringsledelse
Optaget i 2022 eller 2023
- 2,5 ECTS i finansiering
- 2,5 ECTS i mikroøkonomi
BI Handelshøyskolen - Bachelor i Organisasjonspsykologi, HR og ledelse
Optaget i 2022
- 2,5 ECTS i finansiering
- 2,5 ECTS i mikroøkonomi
Optaget i 2023
2,5 ECTS i finansiering
BI Handelshøyskolen - Bachelor i International management
Optaget i 2022 eller 2023
- 2,5 ECTS i finansiering
- 2,5 ECTS i mikroøkonomi
BI Handelshøyskolen - Bachelor i Digital kommunikasjon og markedsføring
Optaget i 2022 eller 2023
- 2,5 ECTS i finansiering
- 2,5 ECTS i mikroøkonomi
Bemærk, at ansøgere fra BI Handelshøyskolen skal angive det nøjagtige navn på deres bacheloruddannelse i ansøgningen, hvis det ikke fremgår af eksamensbeviset.
Sverige (Panel content)
Kvalificerende bachelorgrader
Har du en af følgende bacheloruddannelser, opfylder du de faglige adgangskrav til optag i 2026.
Bemærk, at hvis du har fået fag meritoverført til obligatoriske fag, forbeholder vi os ret til ikke at bruge nedenstående adgangssvurderinger.
Jönköping International Business School - Bachelor degree in International Management
Optaget i 2022 eller 2023
Jönköping International Business School - Bachelor degree in Marketing Management
Optaget i 2022 eller 2023
Jönköping International Business School - Civilekonom, företagsekonomisk inriktning
Optaget i 2022 eller 2023
Jönköping International Business School - Sustainable Enterprise Development
Optaget i 2022 eller 2023
Stockholm School of Economics - BSc Program in Business and Economics
Optaget i 2022 eller 2023
Muligt kvalificerende bachelorgrader
Du kan her se, hvilke fagområder, der mangler for at opfylde de faglige adgangskravene til optag i 2026.
Bemærk, at hvis du har fået fag meritoverført til obligatoriske fag, forbeholder vi os ret til ikke at bruge nedenstående adgangsvurderinger.
Jönköping International Business School - Bachelor degree in International Economics
Optaget i 2022 eller 2023
- 5 ECTS i marketing
Jönköping University - Civilekonom, nationalekonomisk inriktning
Optaget i 2022 eller 2023
- 5 ECTS i marketing
Lund University - Bachelor degree in Business and Economics (Ekonomie kandidatprogram)
Optaget i 2022 eller 2023
- 2,5 ECTS i finansiering
Hvis du vælger specaliseringerne "företagsekonomi" eller "redovisning och revision", så opfylder du ovenstående krav om finansiering.
Hvis du vælger specialiseringen "nationalekonomi" og du har taget fagene "Portföljvalsteori" eller "Optionsteori" eller "Finansiell planering och ekonomisk analys", så opfylder du også kravet om finansiering.
Vurder selv din uddannelse
Hvad er en egenvurdering?
Hvis vi ikke har lavet en adgangsvurdering for din bacheloruddannelse, opfordrer vi dig til selv at vurdere, om du opfylder adgangskravene.
Hvis der er en adgangsvurdering for din uddannelse, som viser, at du mangler at opfylde enkelte fagområder, kan du også lave en egenvurdering til at vise, hvordan du kan opfylde de manglende adgangskrav.
Det er ikke et krav at lave en egenvurdering, men det kan være en hjælp for både dig selv og os.
Sådan gør du
Du skal se på alle de bachelorfag, du har taget indtil videre - eller skal tage som en del af din bachelorgrad eller som suppleringsfag. Læs fagtitlerne og fagbeskrivelserne nøje, og forsøg så at og holde dem op imod de faglige adgangskrav til uddannelsen.
For at få en idé om, hvordan vi vurderer de enkelte fagkategorier, kan se, hvordan vi har kategoriseret forskellige CBS-valgfag eller CBS Summer University-fag inden for de enkelte fagkategorier.
Brug skemaet til egenvurdering
Vi har lavet et skema, som du kan bruge til at lave din egenvurdering. Skemaet er et værktøj, som du kan bruge til at matche dine fag med de faglige adgangskrav til uddannelsen for at se, i hvilket omfang, du opfylder dem.
Husk at inkludere
- Fag, du allerede har bestået (både valgfag og obligatoriske fag)
- Fag, du er i gang med
- Fag forventer at bestå inden studiestart (fx suppleringsfag på sommeruniversitetet)
Begrænset antal pladser
Flere ansøgere end pladser
Uddannelsen har et begrænset antal pladser.
Hvis der er flere kvalificerede ansøgere til uddannelsen, end der er pladser, udvælger vi de ansøgere, som tilbydes en plads. Det gør vi ud fra en konkret helhedsvurdering af ansøgernes uddannelsesbaggrund på bachelorniveau.
Bemærk at du ikke skal lave en skriftlig ansøgning, da det ikke er en del af udvælgelseskriterierne.
Udvælgelseskriterier
I udvælgelsen af de kvalificerede ansøgere lægger vi vægt på følgende kriterier:
- Helhedsvurdering af uddannelsesbaggrund på bachelorniveau med fokus på fag og karakterer inden for erhvervsøkonomi og økonomi
- Karakterer inden for de fagområder, der udgør de faglige adgangskrav er af særlig betydning
- Fag og karakterer inden for kvantitativ metode kan også tages i betragtning.
Sådan søger du ind
Kandidat Åbent Hus 2026
Overvejer du at læse en kandidatuddannelse på CBS? Så kom til Kandidat Åbent Hus og hør om dine muligheder.
Læs mere
Infomøder om optagelse
Deltag i infomødet om optagelse, hvor vi guider dig igennem ansøgningsprocessen, og fortæller om kvote 1 og 2, sprog- og adgangskrav og meget mere.
Career
Kompetencer
På cand.merc. EMF får du lov til at arbejde med alt det, der driver virksomheder fremad. Det er kunder, markeder, data og strategi. Uddannelsen giver dig en stærk forretningsforståelse, men også helt konkrete værktøjer til at analysere markeder, forstå forbrugeradfærd og udvikle løsninger, der faktisk gør en forskel i praksis.
Du får kompetencer som at skabe økonomisk overblik og blive god til at lave realistiske strategier og måle på resultaterne. Du får erfaring med statistikprogrammer, som virksomheder også bruger, og lærer at lave fokusgruppeinterviews og andre kvalitative metoder for at forstå en problemstilling i dybden.
Du får også en bred forståelse for at planlægge marketingaktiviteter, der passer til virksomhedens ressourcer.
Karrieremuligheder
Mange dimittender får job som marketingmedarbejder, hvor du planlægger, gennemfører og følger op på kampagner og andre marketingaktiviteter. Du kan også arbejde i et mediebureau, hvor du rådgiver virksomheder om valg af medier for at nå forskellige kundegrupper.
Evnen til at planlægge og gennemføre kvalitative og kvantitative undersøgelser kan bruges i mange forskellige job, ikke kun inden for marketing. Du kan for eksempel arbejde med at lave performanceplaner for en virksomhed, så de kan måle deres præstationer. Du kan også lave undersøgelser om kundetilfredshed og -loyalitet, udvikle systemer til Customer Relationship Management eller arbejde med salg og indkøb.
Kompetenceprofil
I kompetenceprofilen kan du læse mere om, hvilke kompetencer du får på uddannelsen:
Se den fulde kompetenceprofil
Hvad lærer du på cand.merc. EMF?
Karrieremuligheder
Færdiguddannede arbejder indenfor forskellige brancher som fx:
- Marketing og reklame: Arbejde med markedsføringsstrategier, kampagneplanlægning og kundeloyalitetsprogrammer.
- Konsulentvirksomheder: Rådgivning om markedsanalyser, forretningsstrategier og kundeindsigt.
- Detailhandel: Analyse af forbrugeradfærd og udvikling af salgsstrategier.
- Finanssektoren: Markedsanalyse og kundeundersøgelser for banker og forsikringsselskaber.
- Teknologi og IT: Produktmarkedsføring og brugeroplevelsesforskning.
- FMCG (Fast Moving Consumer Goods): Brand management og produktudvikling.
Arbejdsopgaverne varierer meget, men konkrete eksempler kan være:
- Undersøge årsagerne til en virksomheds udfordringer på et nyt marked, herunder produktets udformning, forbrugerkultur og konkurrenceforhold.
- Give anbefalinger til, hvordan virksomheden bør gribe udfordringerne an baseret på undersøgelsens resultater.
- Måle omkostninger og resultater af marketingaktiviteter for at vise deres bidrag til virksomhedens økonomiske vækst.
- Anvende et helhedssyn på marketing, der inkluderer analyse af kunder, konkurrenter, ressourcer og strategier.
- Styre de led, der indgår i managementprocessen, for at finde en holdbar balance i produktsortiment, prisniveau, distributionskanaler og reklameomkostninger.
- Udvikle strategier for at optimere virksomhedens marketingindsats og sikre langsigtet succes på markedet.
Livslang læring
Vi ønsker at du som studerende skal fortsætte med at udvikle dig personligt og fagligt igennem hele livet. CBS vil gerne bidrage til at du bruger din viden både i din organisation og virksomhed. Vores mål er at du vil fortsætte med at udvikle din viden og dine færdigheder, og at du vil engagere dig i organisations- og samfundsudviklingen og blive medskaber af et bæredygtigt og demokratisk samfund.
Sådan søger du ind
CBS og din karriere
Med en uddannelse fra CBS har du gode muligheder for at få den karriere du drømmer om. Vi samarbejder med en lang række virksomheder i Danmark, fordi vi hele tiden udvikler vores uddannelser, så de passer til de behov samfundet har. Læs mere her om dine karrieremuligheder.
Kandidat Åbent Hus 2026
Overvejer du at læse en kandidatuddannelse på CBS? Så kom til Kandidat Åbent Hus og hør om dine muligheder.
Læs mere
Part-time master
Hvad er en erhvervskandidat?
En erhvervskandidat i Økonomisk markedsføring er en deltidsuddannelse for dig, der gerne vil læse og uddanne dig sideløbende, så du kan omsætte teori til praksis og bringe ny viden ind i din hverdag. Samtidig med at du studerer har du et relevant arbejde på minimum 25 timer pr. uge. Erhvervskandidaten er på i alt 120 ECTS.
Koster det noget at læse en erhvervskandidat?
Uddannelsen er fuldt statsfinansieret, og du skal derfor ikke betale noget for den selv.
Fuldtidsuddannelse på deltid
Økonomisk markedsføring som erhvervskandidatuddannelse er en fuldtidsuddannelse udbudt på deltid. Det betyder, at du tager kandidatuddannelsen i Økonomisk markedsføring på 4 år i stedet for 2 år. Det giver dig fleksibilitet til at kombinere din uddannelse med et relevant arbejde på minimum 25 timer om ugen.
Erhvervskandidaten bygger bro mellem teori og praksis, fordi du får mulighed for at koble det, du lærer på uddannelsen direkte med relevante arbejdsopgaver. Du bidrager med den nyeste akademiske viden til din arbejdsplads, mens dit arbejde giver dig erfaring med at anvende din viden i praksis.
Hvorfor læse erhvervskandidat i økonomisk markedsføring?
Tre grunde til at vælge en erhvervskandidat på deltid
Læring, du kan bruge med det samme
Samme faglige niveau – mere erfaring i spil
Karriereudvikling på dine præmisser
Semesterplan
1st semester
2nd semester
3rd semester
4th semester
5th semester
6th semester
7th semester
8th semester
Muligheder undervejs
Valgfag
På dit 5. og 6. semester kan du vælge valgfag, der matcher dine specifikke interesser. CBS udbyder en lang række forskellige valgfag inden for et bredt udvalg af fagområder. Du kan også vælge at tage valgfag på andre danske universiteter. De valgfag, du vælger, skal være relevante for cand.merc.aud.
Se en liste over alle valgfag, der udbydes på CBS på Enkeltfag og valgfag – kandidat
Minor
På dit 5. eller 6. semester semester kan du også tage en såkaldt minor. En minor er en pakke af valgfag inden for et bestemt fagligt område, og den består typisk af 3 valgfag. Ved at tage en minor kan du styrke dine kompetencer inden for et bestemt interesseområde, og du kan bruge det til at kvalificere dig til bestemte job eller brancher.
Hvis du vælger at tage en minor skal du kunne tage 22,5 ECTS på efterårssemestret.
Se en liste over alle minors, der udbydes på CBS på Minors – kandidat
Speciale
Du afslutter dit 7. og 8. semester med et speciale. Du vælger selv, hvilket emne du vil skrive om, og det giver dig fuld mulighed for at dykke ned i netop det, der interesserer dig. Du skriver typisk dit speciale sammen med en specialemakker.
“ Min baggrund i marketing har givet mig et kommercielt og virksomhedsnært syn på bæredygtighed, som giver mig et godt udgangspunkt for min fremtidige karriere. Jeg glæder mig til at kunne tage min erfaring fra CBS med videre i erhvervslivet. ” Anne
Studerende, cand. merc. EMF
Undervisning og forberedelse
Undervisning i dagtimerne på campus
Som deltidsstuderende på Økonomisk markedsføring har du undervisning sammen med fuldtidsstuderende på uddannelsen. Undervisningen ligger typisk i dagtimerne mandag - fredag kl. 8.00-17.00. Du skal forvente at have undervisning ca. 6-9 lektioner om ugen fordelt på 2-3 undervisningsgange. De vil være spredt over ugens dage, så du kan fx have undervisning mandag og onsdag formiddag og torsdag eftermiddag.
Undervisningen på Økonomisk markedsføring er en kombination af forelæsninger og øvelseshold på campus. I nogle af dine fag vil dele af undervisningen være streamet online eller videolektioner, hvor undervisningen er optaget på forhånd.
Vær opmærksom på, at undervisningen ikke bliver optaget eller lagt uden for arbejdstid, som den fx kan gøre på HD- og masteruddannelserne. Vi forventer derfor, at du møder op på campus og deltager aktivt i undervisningen.
Obligatoriske aktiviteter og gruppearbejde
I nogle af de obligatoriske fag på Økonomisk Markedsføring skal du bestå forskellige obligatoriske aktiviteter i løbet af undervisningen. Det er en forudsætning for, at du kan gå til eksamen. De obligatoriske aktiviteter består bl.a. af hjemmeopgaver, der skal skrives i grupper, caseøvelser og multiple choice tests.
På Økonomisk markedsføring skal du være forberedt på at lave en del gruppearbejde. Det forbereder dig på den måde, du kommer til at arbejde på, når du er færdiguddannet. Din studiegruppe kan bestå af både deltids- og fuldtidsstuderende.
Forberedelsestid
Din underviser forventer, at du har forberedt dig til undervisningen ved fx at have læst pensum til dagens forelæsning eller forberedt en case. Undervisningen er nemlig tilrettelagt efter, at studerende selv har forberedt sig på det emne eller teori, der skal arbejdes med. Derfor får du mest ud af dit studie, når du er godt forberedt.
Du skal forvente at afsætte 10 timer om ugen i gennemsnit på at forberede dig til undervisningen. Det kan både være individuelt og i grupper. Du vil måske bruge lidt mindre tid om ugen på at forberede dig i starten af semestret, mens du vil bruge mere tid op mod eksamen.
Det er derfor vigtigt, at du har forventningsafstemt med din arbejdsplads, så du har fleksibilitet til at forberede dig og deltage aktivt i din undervisning.
Læs mere på Undervisning og arbejdsformer.
Forventningsafstem med din arbejdsgiver
Vi forventer, at du møder op på campus og deltager aktivt i og forbereder dig til undervisningen. Du og din arbejdsgiver skal være opmærksom på, at undervisningen ikke bliver optaget eller lagt uden for arbejdstid, som den fx gør på HD- og masteruddannelserne.
Det er derfor vigtigt, at du har forventningsafstemt med din arbejdsplads, så du har fleksibilitet til at forberede dig og deltage aktivt i din undervisning.
Læs mere på Undervisning og arbejdsformer.
Økonomi og særlig støtte
Du modtager løn for dit arbejde
Løn og SU
Som deltidsstuderende er du ikke berettiget til at modtage SU, da du får løn fra dit arbejde. Du skal selv forhandle din løn med din arbejdsgiver. Bemærk, at den bør afspejle dit uddannelsesniveau og dine kompetencer.
Har du brug for særlig støtte?
Du skal være opmærksom på, at du ikke kan få specialpædagogisk støtte, SPS, på en erhvervskandidatuddannelse. Det kan du ikke, fordi uddannelsen ikke er SU-berettiget, og det er et krav for at kunne modtage SPS. Du kan dog stadig søge om særlige vilkår fx til eksamen.
Læs mere om særlige vilkår på uddannelsen
Betaling for uddannelsen
Du skal ikke betale for at læse på en erhvervskandidatuddannelse.
Men hvis du ikke er EU/EØS-borger, skal du betale ansøgnings- og studieafgift, ligesom på de øvrige kandidatuddannelser.
Læs mere på om tuition fee and application fee
Optagelse
Samme krav som på fuldtidsuddannelsen
Optagelse og adgangskrav er de samme for erhvervskandidatuddannelsen som for fuldtidsuddannelsen. Når du søger, skal du angive, at du ønsker at læse på deltid og dokumentere din ansættelse sammen med din ansøgning.
Der er ikke reserveret et særligt antal pladser til erhvervskandidaten, og det er derfor ikke nemmere at blive optaget på erhvervskandidaten frem for fuldtidsuddannelsen.
Når du søger om optagelse på erhvervskandidaten, skal du :
- Opfylde alle adgangskrav.
- Dokumentere, at du er i relevant beskæftigelse i minimum 25 timer pr uge.
- Angive, at du ønsker at blive optaget på erhvervskandidaten (Finansiering og regnskab - deltid) i ansøgningsportalen.
Dokumentation og krav til ansættelse
Læs om kravene til ansættelse her
Krav til ansættelse
For at blive optaget på en erhvervskandidat, skal du være i relevant arbejde minimum 25 timer om ugen.
Du kan ikke finde en facitliste på, hvad relevant arbejde er for cand.merc. i finansiering og regnskab. Arbejdet skal dog være inden for det erhvervsøkonomiske område. Du kan finde inspiration til, hvad relevant arbejde kan være, ved at kigge på karriereinformationen og kompetenceprofilen for FIR
Er du i relevant arbejde ved ansøgningsfristen 1. marts?
Hvis du er i relevant arbejde ved ansøgningsfristen 1. marts, skal du uploade blanketten "dokumentation for ansættelse" som dokumentation for relevant arbejde i ansøgningsportalen.
Er du ikke er i relevant arbejde ved ansøgningsfristen 1. marts?
Hvis du ved ansøgningsfristen 1. marts ikke har indgået en aftale med en virksomhed, kan du uploade et brev i ansøgningsportalen. I brevet skal du forklare, hvordan du senest 1. august kommer i relevant arbejde.
Når du er kommet i relevant arbejde, skal du senest 1. august uploade blanketten "dokumentation for ansættelse" i ansøgningsportalen
Hvis du bliver tilbudt plads på erhvervskandidaten, men ikke uploader blanketten "dokumentation for ansættelse" senest 1. august, bliver du optaget på fuldtidsuddannelsen i stedet.
Dokumentation
Du skal udfylde og uploade blanketten dokumentation for ansættelse i ansøgningsportalen.
Bemærk, at din ansættelseskontrakt ikke kan bruges som dokumentation for relevant arbejde.
Skift mellem fuldtid og deltid
Du kan undervejs i dit studie søge om at skifte mellem at være deltids- og fuldtidsstuderende.
Skift fra fuldtid til deltid fuldtidsuddannelse
Du har altid mulighed for at skifte fra at være deltidsstuderende til fuldtidsstuderende på samme uddannelse, hvis du får brug for det. Du skal dog være opmærksom på, at du ikke er garanteret muligheden for at skifte tilbage fra at være fuldtidsstuderende til deltidsstuderende igen.
Skift fra fuldtidsuddannelse til erhvervskandidat
Du kan søge om at skifte fra at være fuldtidsstuderende til deltidsstuderende. Bemærk dog, at vi ikke kan garantere, at det er muligt for dig at skifte fra fuldtid til deltid. Du kan læse mere om at skifte fra fuldtid til deltid på CBS' studenterintranet, my.cbs.dk, når du er optaget.
Hvad forpligter din arbejdsgiver sig til ?
En erhvervskandidatuddannelse bygger på, at både du og din arbejdsgiver investerer tid og tager ansvar for at forventningsafstemme, så begge parter får det bedste ud af det.
Bliv klogere på hvad det betyder for din arbejdsgiver.
Livslang læring
Vi ønsker at du som studerende skal fortsætte med at udvikle dig personligt og fagligt igennem hele livet. CBS vil gerne bidrage til at du bruger din viden både i din organisation og virksomhed. Vores mål er at du vil fortsætte med at udvikle din viden og dine færdigheder, og at du vil engagere dig i organisations- og samfundsudviklingen og blive medskaber af et bæredygtigt og demokratisk samfund.
Søg om optagelse
Indhold og opbygning
Muligheder undervejs
Valgfag
På dit 5. og 6. semester kan du vælge valgfag, der matcher dine specifikke interesser. CBS udbyder en lang række forskellige valgfag inden for et bredt udvalg af fagområder. Du kan også vælge at tage valgfag på andre danske universiteter. De valgfag, du vælger, skal være relevante for cand.merc.aud.
Se en liste over alle valgfag, der udbydes på CBS pådidatniveau
More on Cand.merc. i økonomisk markedsføring
På cand.merc. EMF lærer du at skabe grundlag for virksomhedens strategier og aktiviteter. Du vil fokusere på kundens behov og adfærd og lære at bruge både tal og interviews til at indsamle og analysere data.
Other master programmes
Curious about similar study programmes? You may find other study programmes that also match your interests and dreams for your career.