Department of Business Humanities and Law

Kampen om den danske model - Da sosu'erne rystede det etablerede system

Ny bog af professor Kurt Jacobsen og lektor Dorthe Pedersen, LPF

01/08/2010

Af Kurt Jacobsen og Dorte Pedersen

 

Overenskomstforhandlingerne 2008 vil utvivlsomt gå over i historien som skelsættende og nogle af de mest dramatiske i danmarkshistorien. Det kom bag på alle i juni 2007, da sosu'erne, som de hurtigt blev døbt, nedlagde arbejdet og aktionerede landet over for mere i løn. Hele forløbet fra sosu'ernes oprør til indgåelsen af de sidste forlig i juni 2008 var helt usædvanligt, og især sosu'ernes og FOA's ageren fik mange til at advare om, at "den danske model" var i fare.

Denne bog sætter sosu-strejkerne og overenskomstforhandlingerne 2008 ind i en større sammenhæng. De stærkt politiserede forhandlinger og strejkerne analyseres detaljeret, og på baggrund heraf diskuteres konsekvenserne for den danske model. Formålet er ikke at udpege helte eller skurke. I stedet ses forløbet som kulminationen på mange års institutionelt pres på det kollektive aftalesystem og som et resultat af de helt nye vilkår, som blandt andet skattestoppet sætter.

Hvori består det aktuele opbrud i den danske model? Hvilke udfordringer stiller det for de parter, der forventes at tage lederskab heri? Det er den debat, som bogen giver nye og overraskende perspektiver på.

Informations forlag, 2010.

 

The page was last edited by: Department of Business Humanities and Law // 04/29/2013