Skip to main content

Er du pro­jekt­le­de­ren der fo­re­træk­ker sam­ar­bej­de og selv­stæn­dig­hed, hand­ling og kom­mu­ni­ka­tion, og rig­tig gode kol­le­ger?

Unit
Afdeling for Ejendomme og Arealer
Application deadline

Vil du arbejde med både bygninger og brugere, og sikre at løsninger fungerer i praksis?
CBS søger 1-2 projektleder(e), der kan skabe overblik, sikre fremdrift og gennemføre opgaver i en organisation med mange interessenter og rammer.

Om stillingen

Du bliver en del af Afdelingen for Ejendomme og Arealer i Campus Services, som har ansvaret for udvikling, drift og vedligeholdelse af CBS’ ca. 140.000 m². Vi arbejder med både nyindretning, ombygning og drift, og vores opgaver spænder fra strategiske til helt konkrete indsatser i bygningerne.

Stillingen indebærer mulighed for en høj grad af selvtilrettelæggelse. Du får dine egne opgaver og forventes at planlægge, prioritere og gennemføre dem. Samtidig bliver du en del af et højt fagligt miljø, hvor kollegial sparring, videndeling og samarbejde er en integreret del af hverdagen.

Din rolle

Du har ansvar for at bringe opgaver frem til en afklaret og gennemført løsning. Det indebærer, at du strukturerer forløb, afklarer behov, involverer relevante parter og følger op på fremdrift og leverancer.

Opgaverne varierer ofte i både skala og karakter. Du varetager typisk flere mindre bygge-, renoverings- og indretningsprojekter, håndterer opgaver fra den daglige drift og gennemfører ændringer i arbejdspladser og brug af bygninger. I opgaver, hvor målet fra start synes uklart, forventes det, at du kan tage ansvar for at afgrænse opgaven, skabe overblik og etablere en realistisk vej frem.

Du har løbende dialog med brugere, kolleger, rådgivere og leverandører og sikrer sammenhæng mellem behov, løsninger og de gældende tekniske og organisatoriske rammer.

Dine opgaver vil blandt andet være

  • Projektledelse af mindre bygge-, drifts- og indretningsopgaver fra afklaring til gennemførelse 
  • Koordinering mellem brugere, drift, rådgivere og leverandører 
  • Afklaring af behov og omsætning til konkrete løsninger 
  • Understøttelse af ændringer i arbejdspladser og brug af bygninger 
  • Opfølgning på kvalitet, fremdrift og økonomi 
  • Håndtering af opgaver, der opstår i drift, og som kræver struktur, overblik og handling 

Hvem er du?

Du har erfaring med projektledelse inden for byggeri, drift eller indretning og kan selvstændigt løse opgaver fra afklaring til gennemførelse.

Du arbejder struktureret og kan skabe overblik i komplekse forløb, samtidig med at du håndterer situationer, hvor ikke alle forhold er afklaret på forhånd. Du følger op på aftaler og sikrer fremdrift gennem dialog og koordinering.

Du kan navigere i en organisation med både formelle og uformelle beslutningsveje og tilpasse din tilgang til forskellige interessenter.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant uddannelsesbaggrund, fx som bygningskonstruktør, ingeniør, arkitekt eller lignende 
  • Har erfaring med projektledelse og samarbejde med rådgivere og leverandører 
  • Har kendskab til gældende byggelovgivning og AB18 
  • Kommunikerer klart og professionelt på dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt
  • Er fysisk mobil og kan fx gå på stiger til anlæg på tage, samt teknikrum 
  • Har erfaring med brugerprocesser, kontorindretninger eller forandringsprocesser.

Hvad tilbyder vi?

Du får en hverdag med stor variation i opgavetyper og projektstørrelser. Rollen indebærer et selvstændigt ansvar kombineret med adgang til faglig sparring fra kolleger med forskellige kompetencer.

Du bliver en del af et team på 15 personer og en kultur præget af tillid, samarbejde og udvikling. Vi lægger vægt på, at opgaver løses i fællesskab, og at der er plads til forskellige tilgange til arbejdet.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant faglig organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg.
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt. Stillingen ønskes besat 1.12. 2026 eller efter nærmere aftale.

Arbejdssted

Copenhagen Business School
Solbjerg Plads 3
2000 Frederiksberg

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til bygningschef Peter Elverdam på tlf. 4185 2541.

Ansøgning

Ansøgningsfristen er søndag d. 27. september 2026, og samtaler forventes afholdt i uge 41.

Du søger stillingen online ved at åbne linket ”Søg online”, hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter:

  • Motiveret ansøgning 
  • CV 
  • Eksamenspapirer og relevant dokumentation

WE TRANSFORM SOCIETY WITH BUSINESS 

CBS er et globalt anerkendt businessuniversitet med dybe rødder i den nordiske, socioøkonomiske model. Vi har et bredt fokus på erhvervslivets og samfundets udfordringer i det 21. århundrede. Derfor har vi en samlet portefølje af tværfaglig forskning og uddannelse af høj kvalitet, der har styrket generationer af fagfolk og ledere i den private sektor og andre steder.

Universitetet ligger på Frederiksberg og har ca. 20.000 fuldtids- og deltidsstuderende, 800 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere, 200 ph.d.-studerende og 700 administrative medarbejdere samt en portefølje af bachelor-, kandidat-, MBA/EMBA-, ph.d.-og efter-/videreuddannelser udbudt på både dansk og engelsk.

Med vores globale profil følger en forpligtelse til at bidrage til udviklingen af transformative kompetencer hos studerende, kandidater og virksomhedsledere gennem vores uddannelsesaktiviteter og muligheder for livslang læring. Komplekse udfordringer kræver en fælles indsats, og derfor fokuserer vores strategi på at styrke nuværende og starte nye partnerskaber med andre videnskaber, erhvervslivet, myndigheder og civilsamfundet.

CBS arbejder kontinuerligt med at blive en mangfoldig og inkluderende organisation, og vi opfordrer alle uanset kønsidentitet og -udtryk, alder, etnicitet, religiøs overbevisning, LGBT+-status, kulturel baggrund m.m. at søge.
Kontakt os, hvis du har brug for assistance i søge- eller ansættelsesprocessen, hvis der er noget vi skal vide, eller hvis du som person med handicap ønsker at gøre brug af din fortrinsret.