CBS søger Infrastrukturarkitekt
Vær med til at forme fremtidens IT-infrastruktur på CBS
CBS søger en infrastrukturarkitekt til IT-afdelingens driftsenhed, der kan være med til at drifte, udvikle og modernisere universitetets IT-infrastruktur. Du får en central rolle i arbejdet med at sikre, at CBS' tekniske fundament understøtter både den daglige drift og fremtidige behov.
Vi søger en kollega med stærke kompetencer inden for drift af enterprisemiljøer og infrastruktur, som kan omsætte tekniske og forretningsmæssige behov til robuste, skalerbare og sikre løsninger.
Om rollen
Som Infrastrukturarkitekt har du ansvar for at designe og videreudvikle CBS' tekniske infrastruktur. Du arbejder på tværs af drift, projekter og sikkerhedsområdet og sikrer, at nye løsninger passer ind i den eksisterende arkitektur og følger de overordnede tekniske principper og strategier.
Rollen spænder fra drift og videreudvikling af infrastrukturen til arkitektur, roadmap, procesudvikling og teknologivalg. Du vil fungere som en vigtig sparringspartner for både infrastrukturspecialister, projektledere, løsningsarkitekter og ledelse.
Du kan både sætte den strategiske retning og deltage i den tekniske realisering af løsningerne.
Dine opgaver
- Udvikle og vedligeholde CBS' infrastrukturarkitektur.
- Drive teknologivalg og bidrage til den langsigtede udvikling af CBS' platforme.
- Designe løsninger på tværs af cloud- og on-premise-miljøer.
- Sikre sammenhæng mellem nye løsninger og eksisterende systemer og platforme.
- Drive roadmap, standarder og arkitekturprincipper for infrastrukturområdet.
- Understøtte projekter med arkitekturfaglig rådgivning og løsningsdesign.
- Bidrage til høj driftssikkerhed, robusthed og sikkerhed.
- Udarbejde og vedligeholde teknisk dokumentation og processer.
- Driftsopgaver og problemløsning efter behov.
- Indgå i CBS' arkitektforum sammen med de øvrige arkitektroller
Vi forventer, at du
- Gerne har en grundig baggrund indenfor drift af enterprise miljøer
- Har erfaring med infrastrukturarkitektur i større eller komplekse IT-miljøer.
- Har erfaring med cloud-platforme og hybride infrastrukturløsninger.
- Har bred teknisk forståelse inden for servere, netværk, identitet, virtualisering og cloud-tjenester.
- Har fokus på stabil drift, sikkerhed og standardisering.
- Kan skabe overblik og sikre sammenhæng på tværs af teknologier og projekter.
- Arbejder struktureret med dokumentation og governance.
- Trives med at samarbejde på tværs af faglige områder.
Vi tilbyder
- En central rolle i udviklingen af CBS' fremtidige infrastrukturplatforme.
- Mulighed for at præge arkitektur, teknologivalg og cloud-strategi.
- Et fagligt stærkt miljø med fokus på drift, sikkerhed og moderne platforme.
- Stor indflydelse på både strategiske og tekniske beslutninger.
- Gode muligheder for faglig udvikling og sparring med erfarne kolleger.
Hos CBS vil du arbejde i et teknologisk bredt it-miljø baseret på Microsoft, Open Source og cloud-teknologier. Du får mulighed for at præge udviklingen af en moderne infrastruktur og platform, der understøtter forskning, undervisning og administration.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår alt efter kvalifikationer, anciennitet og uddannelsesbaggrund i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation. Der er tale om en fuldtidsstilling og der vil være mulighed for forhandling af tillæg afhængig af kvalifikationer.
Rekrutteringsprocessen
Copenhagen Business School inviterer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen. Et ansættelsesudvalg vil vurdere ansøgningerne og indkalde et udvalg af kvalificerede kandidater til samtale.
Et af CBS’ strategiske mål er at fremme mangfoldighed og inklusion i vores organisation. Derfor bestræber vi os på en ansættelsesproces, der mindsker potentiel bias. Vi opfordrer derfor ansøgere til ikke at inkludere foto eller unødvendige oplysninger om personlige forhold i ansøgningen.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte CISO/driftschef Morten N. Nielsen på mnn.it@cbs.dk eller på telefon 41 85 20 72.
Samtaler forventes afholdt i uge 43.
Din ansøgning
Du søger stillingen online, hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter ansøgning med oplysninger om tidligere beskæftigelse, eksamenspapirer og CV.
WE TRANSFORM SOCIETY WITH BUSINESS
CBS er et globalt anerkendt businessuniversitet med dybe rødder i den nordiske, socioøkonomiske model. Vi har et bredt fokus på erhvervslivets og samfundets udfordringer i det 21. århundrede. Derfor har vi en samlet portefølje af tværfaglig forskning og uddannelse af høj kvalitet, der har styrket generationer af fagfolk og ledere i den private sektor og andre steder.
Universitetet ligger på Frederiksberg og har ca. 20.000 fuldtids- og deltidsstuderende, 800 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere, 200 ph.d.-studerende og 700 administrative medarbejdere samt en portefølje af bachelor-, kandidat-, MBA/EMBA-, ph.d.-og efter-/videreuddannelser udbudt på både dansk og engelsk.
Med vores globale profil følger en forpligtelse til at bidrage til udviklingen af transformative kompetencer hos studerende, kandidater og virksomhedsledere gennem vores uddannelsesaktiviteter og muligheder for livslang læring. Komplekse udfordringer kræver en fælles indsats, og derfor fokuserer vores strategi på at styrke nuværende og starte nye partnerskaber med andre videnskaber, erhvervslivet, myndigheder og civilsamfundet.
CBS arbejder kontinuerligt med at blive en mangfoldig og inkluderende organisation, og vi opfordrer alle uanset kønsidentitet og -udtryk, alder, etnicitet, religiøs overbevisning, LGBT+-status, kulturel baggrund m.m. at søge.
Kontakt os, hvis du har brug for assistance i søge- eller ansættelsesprocessen, hvis der er noget vi skal vide, eller hvis du som person med handicap ønsker at gøre brug af din fortrinsret.