CBS Legal søger juridisk sagsbehandler til studiejura-teamet
Indledning
Vi søger en jurist eller AC'er med juridiske sagsbehandlingskompetencer til det uddannelsesjuridiske område på CBS med tiltrædelse 1. december 2026
Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø, hvor du arbejder med disciplinær- og klagesager samt juridisk rådgivning i uddannelsesadministrationen. Du er med til at sikre korrekt og sammenhængende praksis på tværs af universitetet. Teamet består af 9 (inkl. dig) medarbejdere med forskellige fagligheder.
I studiejura, der er en del af HR&Legal, arbejder vi på tværs af organisationen og løser opgaver inden for uddannelsesjura og fælles uddannelsesrammer, fx legalitetskontrol af studieordninger.
På vegne af rektor varetager vi ordensregler for studerende (disciplinærsager) og legalitetskontrol af studieordninger og klagesager. Vi yder også generel uddannelsesjuridisk rådgivning og bidrager i samarbejde med resten af uddannelsesadministrationen til at understøtte en god administrativ praksis, ligesom vi koordinerer og håndterer aktindsigter på tværs af uddannelsesområdet.
Arbejdsopgaver i stillingen
- Legalitetskontrol af klagesager fra studerende (fx over karakterer, særlige vilkår, prøveformer m.m.)
- Disciplinærsager
- Sparring og samarbejde med de øvrige enheder på CBS om juridiske spørgsmål i konkrete sager
- Uddannelsesjuridisk rådgivning af øvrige enheder på CBS
- Bidrag til harmonisering af studieadministrative processer og ensartet og holdbar praksis
- Dialog med styrelsen og andre myndigheder
- Fortolkning af lovgivning og bekendtgørelser på uddannelsesområdet samt bidrag til høringssvar
- Besvarelse af henvendelser til vores fælles postkasse.
Du har en juridisk kandidatuddannelse (cand.jur.) eller lignende (fx cand.merc.jur., cand.soc.jur.). Du kan også have en anden kandidatuddannelse. I så fald vil vi lægge vægt på erfaring med juridisk sagsbehandling inden for rammerne af forvaltningsloven.
Vi foretrækker kandidater, der har erfaring med uddannelsesområdet, gerne fra et universitet eller en professionshøjskole – alternativt fra lignende forvaltningsområder i den offentlige administration.
Såfremt du har en juridisk kandidatuddannelse, kan du også være nyuddannet med lyst og interesse for juridisk sagsbehandling inden for uddannelsesjura og uddannelsesadministration.
Herudover forventer vi, at du
- Har en solid forvaltningsretlig forståelse og kan omsætte regler til praksis
- Arbejder pragmatisk, empatisk og løsningsorienteret på et juridisk sikkert grundlag
- Ideelt set har erfaring med eller kendskab til studieadministrativ praksis og processer, fx studieordnings- og studienævnsarbejde
- Kan udvikle sammenhængende og holdbare løsninger, der både sikrer de studerendes retssikkerhed og en velfungerende administrativ praksis
- Kommunikerer klart og præcist mundtlig og skriftligt både på dansk og engelsk
- Trives i et samarbejdsorienteret miljø og bidrager konstruktivt til faglig sparring
Vi tilbyder
- Et fagligt stærkt miljø med engagerede kolleger, en uformel omgangstone og tæt samarbejde og sparring
- Et meningsfuldt arbejde tæt på universitetets kerneopgaver på uddannelsesområdet
- En spændende og afvekslende stilling på en dynamisk arbejdsplads, hvor der er gode muligheder for faglig udvikling og læring
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling gennem udfordrende og alsidige opgaver og ansvarsområder samt en høj grad af selvstændigt ansvar i opgavevaretagelsen
- Mulighed for at være del af en førende uddannelsesinstitution med viden og uddannelse på et højt niveau
- Gode muligheder for videre-/efteruddannelse
Løn og ansættelsesvilkår
Du indplaceres som fuldmægtig eller specialkonsulent alt efter din erfaring og kvalifikationer. Ansættelsen sker i henhold til overenskomst for Akademikere i Staten. Aflønning fuldmægtig er anciennitetsbestemt. Der vil være mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer. Stillingen har en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer, og vi har flekstid og mulighed for hjemmearbejde. Arbejdsstedet vil være Solbjerg Plads 3, Frederiksberg. Vi vil gerne have, at du starter 1. december 2026 eller tidligere.
Rekrutteringsprocessen
Copenhagen Business School inviterer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen. Et ansættelsesudvalg vil vurdere ansøgningerne og indkalde et udvalg af kvalificerede kandidater til samtale.
Et af CBS’ strategiske mål er at fremme mangfoldighed og inklusion i vores organisation. Derfor bestræber vi os på en ansættelsesproces, der mindsker potentiel bias. Vi opfordrer derfor ansøgere til ikke at inkludere foto eller unødvendige oplysninger om personlige forhold i ansøgningen.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillings indhold er du velkommen til at kontakte Har du indledende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Annette Moe, tlf. 4185 2210 / am.legal@cbs.dk eller specialkonsulent Gabriela Ojeda, tlf. 38152133 / gmo.legal@cbs.dk
Samtaler forventes afholdt uge 43 og 44
Du søger stillingen online, hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter ansøgning sammen med eksamenspapirer og CV.
WE TRANSFORM SOCIETY WITH BUSINESS
CBS er et globalt anerkendt businessuniversitet med dybe rødder i den nordiske, socioøkonomiske model. Vi har et bredt fokus på erhvervslivets og samfundets udfordringer i det 21. århundrede. Derfor har vi en samlet portefølje af tværfaglig forskning og uddannelse af høj kvalitet, der har styrket generationer af fagfolk og ledere i den private sektor og andre steder.
Universitetet ligger på Frederiksberg og har ca. 20.000 fuldtids- og deltidsstuderende, 800 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere, 200 ph.d.-studerende og 700 administrative medarbejdere samt en portefølje af bachelor-, kandidat-, MBA/EMBA-, ph.d.-og efter-/videreuddannelser udbudt på både dansk og engelsk.
Med vores globale profil følger en forpligtelse til at bidrage til udviklingen af transformative kompetencer hos studerende, kandidater og virksomhedsledere gennem vores uddannelsesaktiviteter og muligheder for livslang læring. Komplekse udfordringer kræver en fælles indsats, og derfor fokuserer vores strategi på at styrke nuværende og starte nye partnerskaber med andre videnskaber, erhvervslivet, myndigheder og civilsamfundet.
CBS arbejder kontinuerligt med at blive en mangfoldig og inkluderende organisation, og vi opfordrer alle uanset kønsidentitet og -udtryk, alder, etnicitet, religiøs overbevisning, LGBT+-status, kulturel baggrund m.m. at søge.
Kontakt os, hvis du har brug for assistance i søge- eller ansættelsesprocessen, hvis der er noget vi skal vide, eller hvis du som person med handicap ønsker at gøre brug af din fortrinsret.