Gå fra teori til værdi med en Master i Forretningsudvikling
Claus Visø fra Novo Nordisk fik til opgave at gøre perioden, hvor faciliteter og udstyr skulle lukkes ned for at blive vedligeholdt, mere effektiv. Han trak på viden fra sin masteruddannelse om at involvere brugerne i forretningsudviklingen. For det stod klart, at der var tale om en adfærdsændring, snarere end et matematikstykke der skulle løses.
Samme mængde vedligeholdelsesarbejde skulle udføres, men på kortere tid. Det var opgaven, Claus Visø stod overfor i Novo Nordisk. Ind imellem lukkes den løbende produktion ned, for at faciliteter og udstyr kan holdes ved lige. Som en del af virksomhedens forretningsudvikling ville man gerne udføre det arbejde hurtigere for at kunne producere i flere uger i løbet af et år.
”Tidligere ville jeg hurtigt have etableret en projektgruppe med et fast antal medlemmer, som lagde en plan og uddelegerede opgaver med de nødvendige ændringer til udstyrsejere og håndværkere. Men på Master of Business Development, MBD, har jeg lært meget om meningsskabelse og de faktorer, der er bestemmende for, hvor meget man tilslutter sig et forandringsprojekt. Nu ved jeg, at det ikke blot handler om, hvorvidt folk er med. Men om hvor meget de er med,” fortæller Claus Visø.
Adfærd frem for matematik
Han designede et værktøj til at facilitere processen med flere workshops, der involverede de medarbejdere, som i sidste ende er dem, der står for både planlægningen og udførslen af nedlukningen og vedligeholdelsesarbejdet. Blandt andet designede Claus Visø et storyboard til at kortlægge, hvordan nedlukningen ville forløbe mere konkret.
”Vi bevægede os fra kortlægning og åbne debatter om mulighederne, til en fasttømret, konkret og forankret plan. For motivationen står og falder med, om deltagerne tager ejerskab for ændringerne. Begrebet ’pitstop-vedligehold’ dukkede op undervejs. Mange har brugt Formel 1 og dets pitstop som et billede på det gode teamwork. Medarbejderne så en mulighed for at udføre noget af vedligeholdelsen i pauserne undervejs i produktionen. De kaldte det ’pitstop-vedligehold’. Den navngivning af en nødvendig adfærdsændring kom kun, fordi medarbejderne selv var involverede – og selv fik lov til at se nødvendigheden.”
Det er endnu for tidligt at konkludere på effekten af den forkortede periode, hvor faciliteter og udstyr er sat på pause for at blive vedligeholdt. Ifølge Claus Visø er man godt på vej og følger planen for projektet sammen med medarbejderne.
”De kan genkende forandringerne, som løbende udføres, og det er en meget vigtig forudsætning for succes. Det er ikke matematikken men adfærden, der bliver det afgørende i den her proces.”
Fra teori til værdi
Claus Visø mener, at en af styrkerne ved MBD-uddannelsen er, at teorien fra undervisningen skaber værdi i deltagernes organisationer.
”Jeg har flere gange i undervisningen på MBD hørt andre deltagere sige: ’Det ved jeg allerede’. For sagen er, at på uddannelsen får du sat begreber på det arbejde, du står med i din hverdag og dermed allerede kender. På den måde kan begreber og erfaring blive til værktøjer, du proaktivt finder frem, i stedet for at det er noget, du leder efter, når du møder en udfordring. Mavefornemmelsen bygges om til kompetencer, når du tager en masteruddannelse, og du kan tage teorien fra undervisningen og skabe værdi i din organisation.”
Artiklen er skrevet i sommeren 2020. Claus Visø er i dag Operational Excellence Manager hos BEC Financial Technologies.
To refleksioner om succesfuld forretningsudvikling fra Claus Visø
1. Se verden i funktioner og kompetencer:
Når du begynder at koge virksomheder ned til funktioner og kompetencer, bliver det nemmere at kortlægge, hvordan indre og ydre forandringer påvirker virksomheden.
2. Drop krigsretorikken:
Man kan ikke se win-win-situationer, hvis konkurrenter er fjender. En del af succesfuld forretningsudvikling er at få det rette perspektiv ind i strategi og kultur.
Læs mere
Få nyheder fra MBD i din indbakke
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende spændende artikler, podcasts og nyheder direkte i din indbakke. Vi udsender 6-8 nyhedsbreve om året.