Skip to main content

Chefkon­su­lent til GBS sek­ret­ari­at­et på CBS

Unit
Department of Business Humanities and Law
Application deadline

Copenhagen Business School (CBS) søger en chefkonsulent til fagligt sekretariat.

Har du stor erfaring med ledelsesbetjening og lyst til at spille en central rolle i udviklingen og opbygning af et nyt sekretariat? Så er du måske vores nye chefkonsulent på CBS i sekretariatet for Geopolitics & Business Security.

 

Dine kommende opgaver

Som chefkonsulent får du en central rolle i opbygningen, udviklingen og driften af sekretariatet for Geopolitics & Business Security (GBS). Du vil arbejde tæt sammen med prodekanen for GBS og få ansvar for opgaver, der spænder fra strategisk udvikling til daglig ledelsesbetjening.

Dine hovedopgaver vil omfatte:

  • Tæt ledelsesbetjening af prodekanen, herunder udarbejdelse af beslutningsoplæg, talepapirer, notater og mødemateriale til topledelse og eksterne samarbejdspartnere
  • Strategisk udvikling af initiativet, herunder udvikling af samarbejder, koncepter og nye indsatsområder
  • Forberedelse og koordinering af møder på højt niveau, herunder med myndigheder, virksomheder og fonde
  • Selvstændig repræsentation af initiativet overfor interne og eksterne stakeholdere
  • Opbygning og vedligeholdelse af relationer til centrale interessenter i ind- og udland, herunder selvstændig repræsentation af initiativet overfor interne og eksterne interessenter.
  • Gennemførelse af analyser og udarbejdelse af policy- og baggrundsmateriale
  • Bidrag til fundraising, herunder udvikling af fondsansøgninger og strategiske partnerskaber
  • Koordinering på tværs af CBS, herunder samarbejde med institutter, forskere og administrative enheder
  • Understøttelse af sekretariatets drift, herunder planlægning af aktiviteter, events og opfølgning

Stillingen er kendetegnet ved stor variation i opgaver og et højt tempo, hvor du vil skulle kunne håndtere flere parallelle processer og interessenter.

 

Om dig

Vi søger en kandidat med stærk erfaring fra komplekse organisationer og med dokumenteret evne til at arbejde tæt på topledelse.

Vi forventer, at du:

  • Har betydelig erfaring med ledelsesbetjening – særligt af topledelse i offentlige myndigheder – herunder udarbejdelse af beslutningsoplæg, mødemateriale og strategiske notater
  • Har en samfundsvidenskabelig akademisk uddannelse på kandidatniveau, gerne med fokus på international politik, sikkerhed eller statskundskab
  • Har erfaring med at arbejde i universitetsverdenen og forståelse for forskning, forskningsmiljøer og fondsansøgninger
  • Har erfaring med udvikling af strategiske initiativer
  • Har erfaring fra krydsfeltet mellem forskning, myndigheder og erhvervsliv
  • Har arbejdet med internationale samarbejder eller sikkerhedspolitiske problemstillinger
  • Har stærke analytiske og strategiske kompetencer og kan omsætte komplekse problemstillinger til klare beslutningsoplæg
  • Har dokumenterede projektledelseskompetencer
  • Trives i en rolle med mange samtidige opgaver og skiftende prioriteringer og formår at bevare overblik og fremdrift
  • Har gode samarbejdsevner og kan begå dig på alle niveauer i en organisation
  • Har stærke skriftlige og mundtlige kompetencer på både dansk og engelsk

 

Om os

Du bliver en del af GBS-sekretariatet på CBS, som er en mindre enhed med tæt samarbejde mellem forskere, ledelse og eksterne partnere. Du vil arbejde tæt sammen med prodekanen og få en central rolle i at forme og drive initiativet. Du vil i det daglige referere til sekretariatetsleder Henrik Hermansen, BHL og Vice Dean for Geopolitics Anja Dalgaard-Nielsen.  

 

Vi tilbyder

Vi tilbyder en central og synlig rolle i en strategisk satsning med stor samfundsmæssig relevans. Du får mulighed for at arbejde tæt på beslutningstagere og bidrage til udviklingen af CBS’ position inden for geopolitik, sikkerhed og erhvervsliv.

Stillingen giver betydeligt ansvar, mulighed for faglig udvikling og indsigt i samspillet mellem forskning, policy og praksis.

 

Løn og ansættelsesvilkår 

Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation, med en indplacering og aflønning afhængig af kvalifikationer og erfaring. Der vil ved ansættelsen være mulighed for at forhandle personlige tillæg. Ansættelsen er 37 timer om ugen. 

GBS er tilknyttet Institut for Business Humanities and Law (BHL), hvorfor stillingen forankres her. BHL er organiseret i tre forskningsenheder: Entrepreneurship, Ethics and Leadership, Governance, Culture and Learning samt CBS Law. Instituttet rummer bred tværfaglig ekspertise inden for bl.a. statskundskab, sociologi, filosofi, historie, jura og ledelse. Fælles for forskningen på BHL er et fokus på mennesket og dets organisering i forskellige kontekster – herunder erhverv, økonomi, samfund og virksomheder. Instituttet indgår desuden i en række tværgående samarbejder på CBS, herunder GBS.

Arbejdsstedet er Kilevej 14A, 2000 Frederiksberg.


Rekrutteringsprocessen

Copenhagen Business School inviterer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen. Et ansættelsesudvalg vil vurdere ansøgningerne og indkalde et udvalg af kvalificerede kandidater til samtale.

Et af CBS’ strategiske mål er at fremme mangfoldighed og inklusion i vores organisation. Derfor bestræber vi os på en ansættelsesproces, der mindsker potentiel bias. Vi opfordrer derfor ansøgere til ikke at inkludere foto eller unødvendige oplysninger om personlige forhold i ansøgningen.

 

Yderligere information

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Henrik Hermansen, tlf 3815 3656, email hh.bhl@cbs.dk.

 

Ansøgningsfrist og proces

Ansøgningsfristen er den 24. september 2026. Samtaler vil blive afholdt løbende. Vi sigter mod ansættelse hurtigst muligt.

Du søger stillingen online, hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter ansøgning sammen med eksamenspapirer og CV. 

 

WE TRANSFORM SOCIETY WITH BUSINESS 

CBS is a globally recognised business school with deep roots in the Nordic socio-economic model. Our faculty has a broad focus on societal challenges, and we have earned a reputation for high-quality disciplinary and interdisciplinary research and education. 

We are located at Frederiksberg and have approximately 20,000 full and part-time students, 800 full-time faculty members, 200 PhD students and 700 administrative staff, and a full portfolio of bachelor, master, MBA/EMBA, PhD and executive programmes taught in English and Danish. 

Our global profile carries the obligation to address critical challenges in our research and to develop the transformational capabilities of students, graduates and business leaders via our educational activities and opportunities for lifelong learning. Complex challenges call for joint action, and therefore our strategy focuses on strengthening current and starting new partnerships with other sciences, the business community, authorities and civil society.

CBS is working continuously on becoming a diverse and inclusive organisation, and we encourage all regardless of gender identity and expression, ethnicity, religious beliefs, LGBT+ status, cultural background etc. to apply.
Reach out to us if you need assistance in the application or recruitment process, if there is something we should know, or if as a person with disability you wish to make use of your preferential access.