HA(mat.) - erhvervsøkonomi og matematik
På HA(mat.) arbejder du med virksomheders økonomiske problemer ud fra en matematisk tilgang. Matematik, statistik og programmering giver dig tankegangen og redskaberne til at analysere og vurdere usikkerheder, som kan hjælpe virksomheder med at træffe bedre beslutninger.
About HA(mat.) - erhvervsøkonomi og matematik
Hvorfor læse HA(mat.)?
HØR OM UDDANNELSEN
Få et indblik i hvad HA(mat.) handler om, og hvad du lærer på uddannelsen.
Vurdér risiko med data
Virksomheder skal ofte træffe økonomisk store beslutninger, der rækker langt ind i fremtiden. Men verden forandrer sig hele tiden– og jo længere ud i fremtiden man kigger, jo sværere bliver det at forudsige, hvad der sker. Derfor har virksomheder brug for værktøjer, der kan måle risiko og skabe overblik.
På HA(mat.) bruger du matematik, statistik og kvantitativ erhvervsøkonomi til at analysere og løse konkrete problemstillinger. Du arbejder fx med algoritmer, der kan optimere logistikken i en virksomhed – som lagerstyring eller produktionsflow – og med modeller, der vurderer risici på fx finansielle markeder.
Matematik som beslutningsværktøj
Matematik hjælper virksomheder med at træffe bedre beslutninger. Du lærer at bruge matetik til at analysere informationer og omsætte det til databaserede strategier. Det kan være forudsigelser af kunders adfærd, optimering af produktion eller vurdering af investeringer.
Du lærer at identificere, hvad der er vigtigst i en kompleks situation, og at tænke logisk og struktureret. Med en matematisk tilgang lærer du at se, hvilke forudsætninger en situation bygger på, hvad du kan konkludere – og hvordan ting hænger sammen.
HØR STUDERENDE FORTÆLLE OM UDDANNELSEN
Få et indblik i, hvad Alma, Patricia og August tænker om og har oplevet på HA(mat.)
Økonomi i et matematisk perspektiv
På HA(mat.) arbejder du med erhvervsøkonomi ved hjælp af matematik og data. Det betyder, at du lærer at analysere økonomiske problemstillinger gennem beregninger, modeller og statistiske metoder. Du får en grundlæggende forståelse for virksomheders økonomi – og hvordan matematik kan bruges til at lægge strategier for fx produktion og finansiering. Samtidig arbejder du med samfundsøkonomiske forhold, som påvirker virksomhedernes hverdag – fx hvordan konjunkturer påvirker vækst og investeringer.
Statistik og strategi
Du lærer at bruge statistik og sandsynlighedsteori til at vurdere og håndtere risici, tilfældigheder og chancer, når der skal træffes økonomiske beslutninger.
Virksomheder indsamler store mængder data, og du lærer at finde mønstre i fx kundeadfærd. Det gør det muligt at målrette markedsføring og styrke kundegrundlaget. Du kommer også til at arbejde med, hvordan man sammensætter den optimale investeringsportefølje – fx den bedste kombination af aktier og obligationer i forhold til et ønsket risikoniveau. Her bliver programmering et vigtigt værktøj, der hjælper dig med at analysere data.
Når matematik er dit sprog
På HA(mat.) lærer du at omsætte økonomiske problemstillinger til modeller og formler, der beskriver virkeligheden i kvantitative termer. Den træning gør dig samtidig bedre til at analysere komplekse problemer generelt – fordi du lærer at tænke struktureret, gennemskue antagelser og vurdere, hvilke konklusioner der er holdbare.
Kom til Åbent Hus
Kom med til Åbent Hus, hvor du kan blive klogere på hvilke uddannelser, der er noget for dig. Du kan også møde vores studerende og tale med medarbejdere.
Programmet for de to arrangementer er ens, så du kan møde op den dag, der passer dig.
Vi glæder os til at se dig!
Structure
Economics and mathematics
HA(mat.) har lige dele matematik og økonomi. Du bruger matematik og statistik til at løse økonomiske problemstillinger af særlig kvantitativ natur. De økonomiske emner relaterer sig især til virksomhedens forhold, men også til dem i samfundet.
IT and technology
Du lærer at programmere og at anvende flere typer it-programmer. Du lærer at bearbejde information i form af datamateriale, så du kan lave beregninger i økonomiske og statistiske modeller.
Innovation and entrepreneurship
Det er ikke et separat fag på HA(mat.), men emnet går igen gennem uddannelsen, hvor du vha. matematikken eksempelvis optimerer virksomhedens produktion eller analyserer dens afsætningsmuligheder.
Oversigt over uddannelsen
1st semester
2nd semester
3rd semester
4th semester
5th semester
6th semester
Muligheder undervejs
Valgfag
På 5. semester kan du vælge fag, der matcher dine specifikke interesser. CBS udbyder en lang række forskellige valgfag inden for et bredt udvalg af fagområder. Du kan også vælge at tage valgfag på andre danske universiteter. De valgfag, du vælger, skal være relevante for din uddannelse.
Se en liste over alle valgfag, der udbydes på CBS på fag på bachelorniveau.
Udveksling
Mange studerende tager på udveksling på 5. semester. De tager typisk afsted til et af CBS’ mere end 300 partneruniversiteter. Når du tager på udveksling gennem CBS, skal du ikke betale for undervisningen (med få undtagelser), og du kan tage din SU med.
Se en liste over alle CBS' partneruniversiteter her.
Kom til Åbent Hus
Kom med til Åbent Hus, hvor du kan blive klogere på hvilke uddannelser, der er noget for dig. Du kan også møde vores studerende og tale med medarbejdere.
Programmet for de to arrangementer er ens, så du kan møde op den dag, der passer dig.
Vi glæder os til at se dig!
Study environment
Et lille hold – et stærkt fællesskab
Når du starter på HA(mat.), bliver du en del af et hold på cirka 100 studerende. Fordi årgangen er lille, lærer du hurtigt de andre at kende, og der opstår hurtigt et tæt fællesskab – både fagligt og socialt.
Matematik er sjovere i fælleskab
Du behøver ikke være et matematikgeni for at starte på HA(mat.). Men du vil opleve, at mange af dine medstuderende godt kan lide at nørde matematik både alene og i fællesskab. Det er helt normalt at finde HA(mat.)-studerende på biblioteket eller rundt omkring på campus, hvor de fx diskuterer, hvordan man bedst optimerer en virksomheds produktionsflow med lineær programmering og algoritmer.
Faglige og sociale aktiviteter
De studerende er gode til at danne studiegrupper, hvor de hjælper hinanden med alt fra teori til opgaver. Og fællesskabet rækker videre end bare din egen årgang – ældre studerende hjælper ofte de nye, især i fag som programmering, som kan være en udfordring i starten.
Studenterforeningen MØK står også for en række sociale arrangementer som gallafest, julefrokost og andre events, hvor du kan lære dine medstuderende at kende uden for undervisningen.
Læs mere om studielivet på CBS.
DE STUDERENDE FORTÆLLER
Hør hvordan Alma, Patricia og August oplever studiemiljøet på HA(mat.)
Meet the students
Undervisning og eksamen
Undervisning
På HA(mat.) har du både forelæsninger i et auditorium med hele din årgang og undervisning på mindre øvelseshold. Til forelæsninger bliver du introduceret til teorier og modeller, du skal lære, mens du på øvelsesholdet arbejder mere praktisk med at løse opgaver.
Gruppearbejde
På HA(mat.) skal du kun i enkelte fag aflevere gruppeprojekter til eksamen, så gruppearbejde fylder mindre end på andre af CBS' bacheloruddannelser. Alligevel vælger mange HA(mat.)-studerende at danne frivillige studiegrupper for at hjælpe hinanden med teori og opgaver.
Læs mere om Undervisning og arbejdsformer
Eksamen
På HA(mat.) møder du forskellige eksamensformer – både skriftlige stedprøver, større skriftlige opgaver og mundtlige eksaminer. Du vil dog afslutte størstedelen af dine fag med en skriftlig stedprøve.
Læs mere om Eksamen
Tidsforbrug
Arbejdsbyrde
Du skal være opmærksom på, at det er krævende at læse en bacheloruddannelse, og at pensum og arbejdsbyrden er langt større end på gymnasiet.
Tidsforbrug
Du skal forvente at bruge ca. 37 timer om ugen på dine studier. Arbejdsbyrden varierer i løbet af året.
Særligt hektiske perioder
Perioder op til opgaveafleveringer og eksamener kan være hektiske, og arbejdstiden kan her nemt nå over 40 timer om ugen.
Forberedelse til mundtlige eksamener kan være særligt tidskrævende, da du skal kunne forklare og diskutere modeller, idéer og teorier og lære ting udenad.
Mere om Undervisning og arbejdsformer
Studiejob
Du kan godt have et studiejob ved sin af dine studier. De fleste studerende arbejder max. 15 timer om ugen på deres studiejob for at have tilstrækkelig tid til deres studier.
Studie i Danmark - for internationale
Hvis det første gang du skal læse i Danmark, vil du sandsynligvis opleve at undervisnings- og eksamensformer, karakterskala og den akademiske kalender er meget anderledes, end du er vant til.
Læs mere på International Students
Kom til Åbent Hus
Kom med til Åbent Hus, hvor du kan blive klogere på hvilke uddannelser, der er noget for dig. Du kan også møde vores studerende og tale med medarbejdere.
Programmet for de to arrangementer er ens, så du kan møde op den dag, der passer dig.
Vi glæder os til at se dig!
Entry requirements
Admission in numbers
Udfordringer og overvejelser
HVAD SKAL DU OVERVEJE?
Vores studievejleder fortæller om udfordringerne på HA(mat.) og hvad du skal overveje, inden du søger.
Faglige udfordringer
Matematik
Matematik fylder meget på studiet, og du skal være interesseret i og kunne lide at arbejde med matematik. Du lærer matematik ud fra både en teoretisk og en praktisk tilgang, så du kan løse konkrete økonomiske problemstillinger. Nogle gange vil du dog også arbejde med matematik udelukkende på et teoretisk plan.
Du bygger videre på A-niveau fra gymnasiet
Matematikken starter dér, hvor du slap ved gymnasieniveau A. Men det kræver, at du følger godt med hele tiden. Hvis du kommer bagud, kan det være svært at gennemskue de næste skridt og løse opgaverne, fordi metoder og mellemregninger hurtigt bygger videre på hinanden.
Programmering og sandsynlighedsregning
Datalogi og statistik fylder en del på HA(mat.). Nogle studerende oplever, at fag som datalogi, hvor du lærer at programmere, og fag som sandsynlighedsregning og statistik, kan være svære, fordi de fagligt ligger et stykke fra det, du måske tidligere har arbejdet med.
Du skal derfor være forberedt på at skulle lægge en ekstra indsats – især i starten.
Tidsforbrug
På HA(mat) har du typisk undervisning 20-25 timer om ugen. Det er meget sammenlignet med andre universitetsuddannelser, men normalt inden for matematik.
Du skal udover de 20-25 timers undervisning bruge tid på forberedelse. Du vil typisk bruge tiden før og efter undervisningen til at forberede dig sammen med andre studerende i en studiegruppe.
Det kan være svært at finde tid og overskud til et studiejob, især i de første år af uddannelsen. Du skal især være forberedt på at bruge mange timer på studiet op mod eksamensperioderne
Følg med fra starten
Der er en høj grad af progression på HA(mat.), hvor fagene bygger videre på det, du har lært tidligere – især i matematikken. Derfor er det vigtigt, at du følger med fra starten og løbende arbejder med stoffet.
Det kan være fristende at springe forberedelse og opgaver over, men så risikerer du at falde bagud – og det kan være svært at indhente.
Ligesom et håndværk kræver det tid og øvelse at få matematikken ind under huden. Det er de færreste, der kan nøjes med at læse op kort før eksamen og samtidig forstå matematikken og dens logik.
HVORFOR VALGTE DE HA(mat.)?
Hør hvad Alma, Patricia og August overvejede, inden de søgte ind på HA(mat.)
Har du brug for særlig støtte?
Har du en funktionsnedsættelse som fx ordblindhed, angst, autisme, ADHD, senfølger efter hjernerystelse eller en anden fysisk, psykisk eller neurologisk funktionsnedsættelse?
Så har du som studerende på CBS mulighed for at søge specialpædagogisk støtte (SPS) og særlige vilkår på din uddannelse.
Det sikrer, at du kan studere på lige fod med dine medstuderende.
Søg om optagelse
Kom til Åbent Hus
Kom med til Åbent Hus, hvor du kan blive klogere på hvilke uddannelser, der er noget for dig. Du kan også møde vores studerende og tale med medarbejdere.
Programmet for de to arrangementer er ens, så du kan møde op den dag, der passer dig.
Vi glæder os til at se dig!
After the programme
Master's degree after HA(mat.)
De fleste studerende på HA(mat.) fortsætter på en toårig kandidatuddannelse, så den samlede studietid bliver fem år.
Det er i høj grad kandidatuddannelsen – og ikke bacheloren – der kommer til at forme dine fremtidige karrieremuligheder.
Når du har gennemført HA(mat.), er du garanteret en plads på den naturlige overbygning: cand.merc.(mat.)
Hvad lærer du på HA(mat.)?
Karriere
De fleste, der færdiggør HA(mat.), fortsætter direkte på en kandidatuddannelse. Senere arbejder de typisk i forskellige brancher eller afdelinger, såsom:
- konsulentbranchen
- forsikringsbranchen
- den finansielle sektor fx risikostyring eller investeringer
- mediebranchen
Arbejdsopgaverne varierer meget, men konkrete eksempler kan være:
- at behandle store datamængder
- at lave risikoanalyser
- at undersøge hvorfor prisen på produkter som fx forsikringer eller flybilletter, er som den er
- at analysere markedets efterspørgsel efter specifikke produkter
DINE MULIGHEDER EFTER HA(mat.)
Vores studievejleder fortæller om dine muligheder efter HA(mat.)
Kom til Åbent Hus
Kom med til Åbent Hus, hvor du kan blive klogere på hvilke uddannelser, der er noget for dig. Du kan også møde vores studerende og tale med medarbejdere.
Programmet for de to arrangementer er ens, så du kan møde op den dag, der passer dig.
Vi glæder os til at se dig!
More on HA(mat.) - erhvervsøkonomi og matematik
På HA(mat.) arbejder du med virksomheders økonomiske problemer ud fra en matematisk tilgang. Matematik, statistik og programmering giver dig tankegangen og redskaberne til at analysere og vurdere usikkerheder, som kan hjælpe virksomheder med at træffe bedre beslutninger.
Related master programmes
Other bachelor programmes
Curious about similar study programmes? You may find other study programmes that also match your interests and dreams for your career.