Study start
Læs her om studiestart, introduktionsuge, SU, bolig og andet, du skal vide, før du starter på en bacheloruddannelse på CBS.
Alt om studiestart
Vi har samlet al den information, du skal bruge for at blive klar til studiestart på studiestart.cbs.dk
Studiestart.cbs.dk åbner 25. juli 2025.
Sig "ja tak" senest 1. august (Panel content)
Du skal huske at sige “ja tak” til din studieplads inden 1. august kl. 23:59.
Hvis du ikke takker ja til din studieplads inden fristen, bliver din studieplads annulleret.
Læs mere i din optagelsesmail og på cbs.dk > Svar på din ansøgning.
Før du siger "ja tak" (Panel content)
Før du siger ja tak til en studieplads, bør du overveje, om du er helt klar til at starte på en uddannelse.
Det er en stor omvæltning at starte på en universitetsuddannelse, og der er meget nyt du skal vænne dig til. Du vil møde en masse nye mennesker. Du skal du lære et nyt sted at kende og nye systemer, regler, procedurer. Pensum er væsentligt større, end du oplevede det under din gymnasieuddannelse, og du skal lære nye måder at arbejde med fagene og din læring. For mange nye studerende kan studiestart være svært.
Vores erfaring er, at de studerende, der kommer nemmest gennem studiestarten og bliver glade for deres studie, har gjort sig følgende overvejelser:
Er du klar til at studere?
Som universitetsstuderende skal du selv tage ansvar for din uddannelse. Hvad og hvor meget du lærer, afhænger i høj grad af den indsats, du selv yder. Vi forventer naturligvis ikke, at du mestrer alt fra første dag – men, vi forventer, at du er bevidst om de nye udfordringer og gør en indsats for at lære at tackle dem. Og at du selv tager ansvar, når det svært eller hårdt.
Er du motiveret?
Har du virkelig lyst til at studere, eller har du valgt at søge ind, fordi du ikke vidste, hvad du ellers skulle? Du skal være forberedt på, at det er krævende at læse på et universitet, så du skal både have motivation og lyst til at bruge mange timer på at lære og studere.
Har du styr på bolig, økonomi og andet praktisk?
Det er en stor omvæltning at starte på en uddannelse. Det er derfor en fordel, hvis du har styr på din økonomi, bolig og andet praktisk, så du kan bruge din al din energi på at finde dig til rette på din nye uddannelse.
Har du fået plads på en lavere prioritet?
Er du blevet tilbudt en plads på et studie, du valgte for en sikkerheds skyld? Ved du egentlig, hvad uddannelsen går ud på, og hvad du skal studere de næste tre år? Nogle studerende oplever, at uddannelsen er noget helt andet end det, de havde forventet. Oftest skyldes det, at de ikke har sat sig ordentlig ind i, hvad uddannelsen egentlig handler om.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt en uddannelse nu også er den rigtige for dig, så er du meget velkommen til at ringe og tale med en studievejleder, som kan hjælpe dig med at blive afklaret omkring dit valg af uddannelse. Kontakt din studievejleder.
Spørg!
Har du spørgsmål eller er du i tvivl om noget – så spørg os.
Du kan finde meget information online. Men hvis der er noget, du er i tvivl om, eller blot har brug for at tale med nogen om, så er du altid velkommen til at spørge. Alle spørgsmål er velkomne.
CBS er et stort og nogen gange uoverskueligt sted – det ved vi godt. Men vi er mange, der er klar til at hjælpe dig.
Deltag i introduktionsugen
I 2025 ligger introduktionsugen 25 -29. august (uge 35). Vil du være sikker på ikke at gå glip af noget, så undgå at planlægge rejser, arbejde eller andre aftaler i den uge.
Introugen
I introduktionsugen, som er i uge 35, lærer du dine nye medstuderende at kende og får en grundig introduktion til alt det, du skal bruge de næste 3 år på. Du får også god tid til at lære dine medstuderende at kende, og det er ofte allerede under introduktionsforløbet at de første studie- og læsegrupper bliver dannet.
Vi anbefaler, at du prioriterer at deltage i alle aktiviteter. Erfaringen viser nemlig, at studerende, der deltager, får en bedre start på studiet, og det kan have stor betydning for det videre studieforløb.
Du vil blive guidet gennem introduktionsugen af dine studiestartsguider, som er ældre studerende fra samme uddannelse, som du skal starte på.
25. juli 2025, kan du finde alt om introduktionsugen for din uddannelse på studiestart.cbs.dk.
Bemærk: du skal muligvis tilmelde dig på forhånd.
Andre ting, du måske skal vide lige nu
Du kan finde alt du skal vide om studiestart på studiestart.cbs.dk 25.juli.
Indtil da kan du her læse mere om nogle af de ting, der kan være relevante for dig allerede nu:
[Når sider om bolig og SU findes, skal de tilføjes]
Tag en tur på campus
Videoen her giver dig en virtuel tur rundt på campus.
Du kan finde kort og mange flere tips til at finde rundt på campus på my.cbs.dk > Find vej (kræver CBS-login).