Cand.merc.(jur.) - erhvervsøkonomi og erhvervsjura
Kandidatspeciale
About the course
What you learn
Den studerende skal demonstrere evne til at formulere og analysere en kompleks, tværfaglig problemstilling på kandidatniveau. Kandidatspecialet skal indeholde lige dele jura og økonomi, såvel kvalitativt som kvantitativt, tillige med en integreret analyse. Såfremt kandidatspecialet skrives i faget strategisk kontrahering, kan hele specialet skrives intradisciplinært, dvs. det behøver ikke opdeles i henh. en juridisk, økonomisk og integreret del. Karakteren 12 gives, når kandidatspecialet på fremragende vis, d.v.s. med ingen eller få uvæsentlige mangler lever op til følgende krav:
- Kandidatspecialet er styret af en for uddannelsen relevant problemformulering udviklet af den studerende, og bygger på den for emnet relevante (forsknings)litteratur.
- Der er konsistens imellem problemformulering, afgrænsning, disposition, analyse og konklusion således, at besvarelsen fremstår logisk i lyset af problemformuleringen.
- Kandidatspecialet reflekterer kritisk over de(n) valgte teori(er), metode(r) og evt. empiri samt vurderer deres anvendelighed for besvarelsen af problemformuleringen.
- Analysen fokuserer på et velafgrænset problem, dvs. går i dybden og skaber syntese på baggrund af teorier og empiri.
- Kandidatspecialet diskuterer de videnskabsteoretiske præmisser, teorierne bygger på, og disse præmissers betydning for, hvilken viden der kan skabes.
- Kandidatspecialet bidrager med et nyt perspektiv, f.eks. ved at kendt teori anvendes på ikke tidligere undersøgt empiri, ny (kombination af) teori anvendes på et kendt problem.
- Der er ligevægt mellem jura og økonomi, og der indgår en integreret analyse.
- Såfremt kandidatspecialet skrives i faget strategisk kontrahering: Opbygningen af kandidatspecialet skal afspejle det metodiske fundament for strategisk kontrahering, som navnlig indeholder nyinstitutionel økonomi med de der indeholdte teorier, som anvendes mhbp. at kvalificere kontraktindholdet og eksekveringen i et retsdogmatisk perspektiv og evt. med inddragelse af komparativ ret.
- Stave- og formidlingsevne indgår i bedømmelsen