HD2 Finansiering
Bringer dig på forkant med udviklingen i et fag, hvor der konstant udvikles nye produkter og værktøjer.
Vinteroptag 2027
Finansiel ekspertise
En HD2 Finansiering giver dig indsigt i finansiel analyse på et højt teoretisk og praktisk plan. Studiet er forankret i den finansielle viden og forskning ved Institut for Finansiering i samarbejde med velestimerede forskere og respekterede praktikere. Herigennem er studiet baseret på og bliver løbende tilpasset udviklingen i den finansielle teori og tilført nye forskningsresultater på det finansielle område samtidig med, at de undervisningspædagogiske egenskaber vægtes højt.
Denne HD-specialisering er rettet mod finansielle analyser og beslutninger i virksomheder, hvilket tjener ved vurdering af virksomhedernes værdi og ved deres drift, investeringer og kapitalfremskaffelse.
Videre analyseres regnskabsmæssige aspekter og skattemæssige rammer. De finansielle instrumenter og kontrakter og tilhørende risici indtager en central position i studiet igennem fag som 'Fixed Income', 'Portfolio Analysis' og 'Derivatives og Risk Management'.
FORSTÅ UDDANNELSEN PÅ 3 MINUTTER
Hør studiekoordinator Ken Bechmann fortælle om HD2 Finansiering
3 fordele der venter på dig
Mere i lønposen
Vores dimittender tjener ca. 14.500 kr. mere om året i sammenligning med personer på samme uddannelsesniveau.
Bliv bedre til at analysere
Du lærer at forstå overvejelser og beregninger, der ligger bag finansielle beslutninger.
Bliv en bedre leder
Ca. 20 pct. af vores studerende har personaleansvar ved studiestart. Efter uddannelsen har ca. 40 pct. personaleansvar.
Michael Bjerrekær
Kommerciel chef hos Formula Leasing
HD2 Finansiering handler om meget mere end at arbejde i en bank. Michael brugte sin HD til at skabe en unik profil til at forme sin karriere inden for hans passion - eksklusive biler.
Få tilsendt videopræsentation
Er du interesseret i at høre mere om det faglige indhold, og hvilke mulige karriereveje HD-uddannelsen tilbyder, så vil vi gerne sende dig en videopræsentation af HD1 eller en af vores HD2-uddannelser.
Cand.merc.aud
Læs videre
Ønsker du at fortsætte med at læse og blive statsautoriseret revisor, opfylder du, med en bestået HD2 i Finansiering, som udgangspunkt de faglige adgangskrav til kandidatuddannelsen cand.merc.aud.
Det er dog vigtigt, at du kan dokumentere, at du har bestået Dansk på A-niveau, og at dette dokument foreligger inden ansøgningsfristen.
Udvælgelseskriterier
Hvis der er flere kvalificerede ansøgere end ledige pladser til uddannelsen, vil udvælgelsen ske på baggrund af en helhedsvurdering af ansøgernes uddannelsesbaggrund på bachelorniveau (herunder HD2). Der lægges vægt på følgende:
- Karakterer fra bachelor / HD2
- Relevante fag og karakterer inden for erhvervsret og regnskab/økonomistyring fra bachelorgrad / HD2.
- Den skriftlige ansøgning.
Husk! Du skal altid holde dig opdateret ved at læse om adgangskrav, m.m. på cand.merc.aud.'s egen hjemmeside.
HD2 på to år
Den fulde HD2-uddannelse starter op hvert efterårssemester.
Ved at vælge den fulde HD2-uddannelse tilmelder du dig et studieforløb, der tager to år på deltid.
Du skal regne med mellem 6-12 lektioners undervisning om ugen (en lektion er 45 minutter), fordelt på 2-3 hverdagsaftener + enkelte weekender. I alt kan du forvente at bruge i gennemsnit ca. 20 timer ugentligt på studiet.
HD kurser
Den fulde HD2 uddannelse tager to år på deltid og består af 60 ECTS-point fordelt på fire semestre.
HD2 Finansiering udbydes foregår med on campus undervisning og den foregår på dansk.
Enkelte onlineaktiviteter (fx quizzer, korte videoer mv.) indgår i undervisningen, og skal ses som et supplement til on campus undervisningen for at understøtte læringen undervejs i forløbet.
Der lægges i undervisningen stor vægt på at inddrage problemstillinger og opgaver fra den finansielle virkelighed. I undervisningen bliver praktiske eksempler derfor inddraget til at illustrere den finansielle teori.
Klik på kurserne nedenfor for at læse mere om det faglige indhold, undervisningstidspunkter, læringsmål og eksamen.
Pensum
Du finder pensum på Academicbooks.dk - vælg uddannelsessted, studie og semester.