Nye ledelsesstrategier til nye generationer?
Hvordan skaber man meningsfuld og opmuntrende ledelse til generationer, der søger mening, balance og værdi i deres arbejdsliv?
Vær nysgerrig og inddrag medarbejderne
Hør oplægsholdere Pernille Steen Pedersen fra CBS og Jesper Theil Thomsen fra SOUNDBOKS fortælle om de unges tilgang til arbejdsmarkedet, og hvordan man som leder bedst imødekommer deres behov.
"De nye generationer er nogle, vi taler meget om... Men vi glemmer ofte på arbejdspladsen at tale med dem.”
I dag savner hver tredje unge mening i deres job. De stiller nye krav til deres arbejdsplads og har i det hele taget andre holdninger til hierarki, work-life balance, strukturer og processer.
Hvad indebærer det af nye ledelseskrav? Hvordan skaber man god ledelse til en generation, der søger mening, balance og værdi i deres arbejdsliv? Hvad bliver lederrollen, og hvordan kan virksomheder og ledere i det hele taget omstille sig til de nye krav?
I samarbejde med CBS Leadership Centre satte dette CBS Executive Education event fokus på ledelse af nye generationer.
Med et stærkt panel af CBS-forskere og praktikere fra SOUNDBOKS og Lundbeck, der har erfaring med at lede de nye generationer i både start-ups og corporate, blev der diskuteret generationsforskelle, sårbarhed, ledelsesstrategier og delt personlige erfaringer fra både unge og ældre.
Mød talerne
Pernille Steen Pedersen
Pernille Steen Pedersen er ph.d. og ansat som adjunkt på CBS Institut for Business Humanities and Law.
Pernille er ledelsesforsker med særligt fokus på stress og skam og har udgivet de forskningsbaserede bøger ”Slip stress ud af skammekrogen” (2016) og Stress og skam i arbejdslivet- guide til fælles forebyggelse” (2021). I sit nuværende forskningsprojekt: ”Stressprevention among students at CBS” har hun fokus på trivsel blandt studerende.
Peter Holdt Christensen
Peter er lektor på CBS og fokuserer i sin forskning på menneskers adfærd på arbejdspladser.
Specifikt arbejder han sammen med organisationer for bedre at forstå og forbedre bl.a. videndeling, hybridarbejde, forskellige generationer i arbejde og fysiske rums betydninger for motivation og interaktioner.
Jesper Theil Thomsen
Jesper er CEO og Co-founder af SOUNDBOKS, en hardware-startup, der bygger bærbare højttalere til sociale begivenheder. Virksomheden blev grundlagt, da Jesper var gymnasieelev, og beskæftiger nu 100 medarbejdere, med et klart fokus på værdidrevet ledelse og psykologisk sikkerhed på arbejdspladsen.
Udover SOUNDBOKS er Jesper stifter af SAGA, en NGO, der arbejder for at få flere unge med i demokratiet, samt bestyrelsesmedlem i Børns Vilkår, en NGO, der arbejder for at stoppe omsorgssvigt af børn.
Signe Jensen
Signe leder Global IT Transformation Office hos Lundbeck, en enhed hun har opbygget fra bunden. Afdelingen består primært af Management Consultant-talenter, som arbejder med at drive forandring og introducere nye tilgange inden for IT og på tværs af Lundbeck. Signes ledelsesfilosofi bygger på stærke netværk, åben dialog og samarbejde. Et integreret aspekt af hendes ledelsesstil er hendes engagement i at tilføre sjov i hendes initiativer og derved skabe et miljø, hvor innovation og produktivitet blomstrer.
Frank Meier
Frank er Lektor ved CBS og en ivrig studerende i ledelse og ledelsesudvikling, nærmere bestemt de kommunikative praksisser og processer, hvorigennem ledelse og dets udvikling konstitueres. Frank har publiceret artikler i Human Relations, Leadership, SAGE Handbook of Leadership Studies og Scandinavian Journal of Management og er tilknyttet CBS Leadership Think Tank.
Denne viden blev delt til et CBS Executive Education event
Udforsk vores events her.Hos CBS Executive Education skaber vi et fællesskab, hvor fagfolk kan udvikle sig gennem hele deres karriere. Vores arrangementer tager fat på virkelighedens udfordringer og samler mennesker på tværs af brancher og generationer for at lære, udveksle idéer og skabe reel forandring.
Læs mere
Din vej til mere viden
Fandt du dette interessant? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til endnu mere af vores forskning og til vores events.
CBS Efteruddannelse adresserer de store samfundsudfordringer og giver dig mulighed for at lære gennem undervisning og events, som bygger på forskning tæt forbundet med din hverdag.
Udfyld formularen og få:
- Personlige invitationer event invitationer
- Adgang til vores nyeste forskning, når det udkommer i form af artikler, podcast, video
- Mere viden om vores efter- og videreuddannelse