Hvor me­get kri­tisk tænk­ning kan vi ud­li­ci­te­re?

Ekspert i AI og uddannelse, Sine Zambach, peger på tre helt centrale spørgsmål: Hvordan virker den? Hvordan kan man bruge den? Og hvordan kan man forholde sig kritisk til den? Det er ikke blot aktuelle udfordringer - de bliver mere presserende, jo længere tid der går. ”Om fem år har vi studerende, der har haft sprogmodeller som deres faste studiemakker gennem hele gymnasiet. Om ti år vil de have fulgt dem hele vejen fra folkeskolen. Nogle vil have lært at bruge teknologien fornuftigt, andre ikke. Og meget afhænger af, hvor hurtigt lærere og ministerier vælger at rykke,” siger hun.

”Det vigtigste, de unge skal kunne, er kritisk tænkning. Men kritisk tænkning kræver formentlig en basisviden,” tilføjer Zambach. Hun advarer mod, at eleverne snyder sig selv, hvis de bruger ChatGPT som en genvej til færdige svar – medmindre det er en del af øvelsen: ”Så mister de de grundlæggende færdigheder, der skal til for overhovedet at kunne forholde sig kritisk til outputtet.”

Når lærerne ikke kan - eller vil - være med

Mens teknologien buldrer frem, er mange lærere tilbageholdende. Nogle afviser elevernes brug af AI, fordi de ikke selv har tilstrækkelig viden. Andre er skeptiske over for kvaliteten af sprogteknologierne. Konsekvensen er, at eleverne ofte føler sig efterladt. ”Så er det utrolig nemt at komme til at bruge det på en dårlig måde,” siger Zambach.

Hun peger på, at skepsissen også varierer mellem fag. Jeg har set en del matematiklærere være kritiske, måske fordi sprogteknologierne stadig er dårlige til regnestykker. Til gengæld har jeg oplevet lærere i fag som religion eller oldtidskundskab der ser muligheder, fordi modellerne kan trække på enorme mængder viden og præsentere eleverne for nye perspektiver.

Denne forskel illustrerer, at barriererne ikke kun handler om teknologi, men også om fagkultur og pædagogiske traditioner. Og det efterlader eleverne i en skæv situation: De stærkeste finder selv ud af at bruge teknologien konstruktivt, eller får hjælp af deres forældre, mens de svageste risikerer at stå tilbage med dårlige vaner og ukritisk brug. Dermed kan en teknologi, med et stort potentiale for at udjævne forskelle, i stedet skabe nye former for ulighed.

Kritisk tænkning i forskellige discipliner

Kritisk tænkning er blevet et mantra i uddannelsesdebatten. Men ifølge Zambach er det ikke én færdighed, der kan læres på tværs af fag. ”I programmering handler kritisk tænkning om at optimere kode, gøre den mere præcis og forstå, hvorfor et output ser ud, som det gør. I international politik er kritisk tænkning noget helt andet – der handler det i højere grad om at vurdere kilder og perspektiver,” forklarer hun.

Fælles for alle fag er dog, at kritisk tænkning forudsætter en vidensbase. Uden den bliver sprogteknologiens output svært at gennemskue. Generativ AI producerer sandsynlige svar - ikke nødvendigvis rigtige svar. Og det kan være problematisk, hvis eleverne ikke har redskaberne til at opdage fejlen.

Zambach giver et konkret eksempel: Da en sprogmodel i en live lancering af OpenAIs GPT5 blev bedt om at forklare, hvordan en flyvinge fungerer, lød svaret overbevisende - men det var faktuelt forkert. ”Det er en forklaring, der florerer mange steder på nettet, selvom NASA har påvist, at den ikke passer. Og netop fordi den gentages så ofte, bliver den forstærket i modellerne,” siger hun.

Dermed rejser AI en gammel udfordring i en ny form: Hvordan lærer vi eleverne at skelne mellem plausibilitet og viden? Hvor man tidligere skulle lære at gennemskue kildekritik i tekster, skal man nu også gennemskue sandsynlighedsbaserede svar fra maskiner. Og her er det ikke nok at læse resultatet – man skal forstå principperne bag, og hvorfor fejlen opstår.

Fra læring til dannelse

Diskussionen handler dog ikke kun om faglighed. Uddannelse er også dannelse. Det handler om at møde andre, diskutere og indgå i netværk, der rækker ind i fremtidens arbejdsliv. Her kan AI støtte, men (endnu) ikke erstatte.

Hvis AI bliver reduceret til en hurtig genvej, mister vi den sociale og kritiske dimension af læring. Risikoen er, at vi forveksler informationsadgang med indsigt - og viden med visdom. Og det kan på sigt underminere den del af uddannelsen, der gør unge til selvstændige borgere i et demokrati.

AI literacy som fremtidens nøgle

AI literacy bliver derfor nøglen til fremtidens uddannelse: forståelse, brug, kritik. Spørgsmålet er ikke længere, om generativ AI skal indgå i undervisningen - men hvordan.

Dagens studerende eksperimenterer allerede med AI i deres læring. Snart vil en hel generation møde op på universitetet med teknologien indlejret i deres studievaner. Om den bliver et redskab til dybere refleksion eller blot en genvej, afhænger af, hvordan vi vælger at undervise med den nu.

”Generativ AI kan blive en kraftfuld forlængelse af menneskelig tænkning. Men uden en kritisk og dannelsesorienteret ramme risikerer vi, at den udhuler netop det, uddannelse skal give: evnen til at tænke selv, afslutter Sine Zambach.