Bro­en mel­lem køns­for­skel­len i øko­no­misk ad­færd: Et nyt forsk­nings­i­ni­ti­a­tiv

I en verden, hvor økonomiske beslutninger i stigende grad er individualiserede, står folk overfor flere økonomiske valg end nogensinde før – fra forbrugslån til investeringer og opsparingsplaner. Disse valg er afgørende for at forme ens økonomiske fremtid. Forskning viser dog, at der fortsat eksisterer en vedvarende kønsforskel i økonomisk adfærd. For eksempel er kvinder mindre tilbøjelige til at deltage i risikofyldte aktivmarkeder, og hvis de gør, investerer de en mindre del af deres økonomiske portefølje i risikofyldte aktiver. Kvinder udnytter derfor ikke aktiepræmien i samme grad som mænd.

Arna Olafsson, adjunkt på CBS og en ledende forsker inden for husholdningsfinans, har til formål at ændre fortællingen om disse kønsforskelle. Som en del af et banebrydende femårigt forskningsinitiativ sigter Arna efter at identificere de drivende faktorer bag kønsforskellen i økonomi – faktorer, der endnu ikke er godt forstået – hvilket kan skabe grundlag for fremtidige politikker, der kan føre til en mere lige økonomisk fremtid for alle. Den omfattende forskning vil indsamle data på mange parametre, i et forsøg på at skabe en 360-graders forståelse af de økonomiske valg der træffes og sætte dem i forhold til samfundsmæssige faktorer og livsbegivenheder for at kortlægge, hvornår og hvorfor hullet mellem mænd og kvinder opstår.

Forældreskab: Et skelsættende øjeblik i økonomiske beslutninger

En vigtig del af Arnas forskning vil fokusere på den rolle, livsbegivenheder, især forældreskab, spiller i formningen af økonomiske valg. Tidligere undersøgelser tyder på, at mænd og kvinder udviser lignende økonomisk adfærd, før de bliver forældre, men efter forældreskab sker der et markant skift i kvinders økonomiske adfærd.

"For mange kvinder er forældreskab et afgørende vendepunkt," forklarer Arna. "Det er først, når de bliver mødre, at vi ser et reelt skift i deres økonomiske prioriteter."

For mange kvinder ser det ud til, at børns ankomst medfører et stort skift i fokus mod umiddelbare familiemæssige behov, såsom udgifter til børneopdragelse. Som et resultat reducerer kvinder ofte deres eksponering for økonomiske risici og synes at prioritere at sikre stabilitet for deres familier frem for langsigtede velstandsopbygningsstrategier.

"Kvinder, når de bliver mødre, har tendens til at opleve et markant fald i deres investeringer og opsparing," siger Arna. "Deres økonomiske adfærd bliver mere konservativ, og de er mindre fokuserede på økonomiske investeringer."

Derimod har mænd tendens til at opretholde deres økonomiske strategier efter at være blevet forældre, ofte fortsætter de med at prioritere langsigtede investeringer, såsom aktier eller andre aktiver. "Mænd oplever ikke samme skift i deres økonomiske adfærd efter forældreskab. De forbliver mere konsekvente i deres investeringsstrategier, mens kvinder reducerer deres involvering i risikofyldte aktivmarkeder og bruger mindre af deres opsparing," siger Arna.

Teknologiens rolle i at ændre økonomiske beslutninger

I takt med at det økonomiske landskab udvikler sig, gør måden, folk håndterer deres økonomi, det også. I de senere år har fremkomsten af fintech-platforme gjort økonomiske beslutningstagning mere tilgængelig, hvilket giver individer mulighed for at spore deres forbrug, sammenligne finansielle produkter, investere og bedre forstå deres økonomiske adfærd. Dette digitale skift har potentiale til at spille en væsentlig rolle i at mindske kønsforskellen i økonomiske beslutninger.

Arna ser dette som et nøglefokusområde. "Efterhånden som finansiel teknologi bliver mere tilgængelig, bliver det muligt for individer at spore deres forbrug, forstå deres økonomiske situation, træffe mere informerede beslutninger, udføre investeringer og giver dem næsten øjeblikkelig adgang til forbrugslån," forklarer hun. "Vi ved ikke meget om, hvorvidt disse teknologiske ændringer vil mindske eller forværre den økonomiske kløft gennem mænds og kvinders forskellige brug af finansiel teknologi."

Nye finansielle platforme giver individer, uanset køn, adgang til de samme økonomiske oplysninger, men der kan være en kønsforskel i, hvordan de bruger disse oplysninger, og i den måde, de udnytter de forbedrede oplysninger, de modtager. Arna mener, at den øgede gennemsigtighed, som finansiel teknologi giver, muligvis kan hjælpe med at reducere kønsforskellene i økonomisk adfærd ved at give individer mulighed for at træffe smartere valg om deres investeringer og generelle økonomiske sundhed. En stor del af dette kunne være at afmystificere kompleksiteten ved investering, da det ikke nødvendigvis behøver at være svært at deltage i de finansielle markeder. Men det er også muligt, at det kan forværre uligheder. Derfor er det vigtigt tidligt at følge med i, hvordan dette påvirker mænds og kvinders økonomiske valg: ”Det er muligt at påvirke udviklingen gennem forskellige evidensbaserede interventioner. Men for det skal vi have beviser, ” siger Arna.

Det større billede: Økonomisk lighed og inklusion

Arnas forskning om kønsforskelle i økonomisk adfærd er ikke kun en akademisk bestræbelse – det er også et skridt mod at skabe et mere retfærdigt økonomisk system. Ved at forstå de grundlæggende årsager til kønsforskellen mener Arna, at forskere kan hjælpe med at skabe politikker, der fremmer større økonomisk lighed og inklusion.

"Økonomisk adfærd afspejler bredere sociale strukturer," forklarer hun. "Ved at studere disse mønstre kan vi designe politikker, der hjælper med at reducere uligheder og sikre, at alle – uanset køn – har de nødvendige værktøjer til at få succes økonomisk."

Efterhånden som forskningen skrider frem, håber Arna, at det vil føre til en bedre forståelse af, hvordan økonomisk adfærd adskiller sig mellem mænd og kvinder og hjælpe med at udvikle politikker, der fremmer større deltagelse i det økonomiske system. Resultaterne fra disse undersøgelser kan vise sig at være afgørende for at skabe et mere inkluderende økonomisk miljø for både mænd og kvinder.

Øget samarbejde mellem akademia og finansielle institutioner

Ud over teknologiske fremskridt fremhæver Arnas forskning også det voksende samarbejde mellem akademia, finansielle institutioner og beslutningstagere. Disse partnerskaber er afgørende for at udvikle en mere nuanceret forståelse af økonomisk adfærd og for at skabe politikker, der bedre tjener både mænd og kvinder.

Arna har været involveret i flere sådanne samarbejder og bemærker, at banker begynder at se værdien i at arbejde sammen med forskere for bedre at forstå deres kunder. "Banker indser vigtigheden af at samarbejde med forskere for at designe produkter, der imødekommer deres kunders forskellige behov," forklarer hun. "Dette samarbejde gavner samfundet ved at gøre det muligt for finansielle institutioner bedre at tilpasse deres tilbud og sikre, at produkter fungerer for både mænd og kvinder."

Arnas nye forskning er muliggjort gennem samarbejde med Islands største bank, Landsbankinn. I de nordiske lande, herunder Danmark, Sverige og Norge, har forskere i mange år brugt data fra skatteregistre til at studere økonomisk adfærd, mens de i de senere år i stigende grad er afhængige af data gennem samarbejder med fintech-virksomheder og finansielle institutioner. Hun siger, at samme tendens finder sted i resten af Europa, og at hun tror, at denne samarbejdstrend vil fortsætte med at vokse. "Vi ser flere banker samarbejde med forskere, ikke kun i Norden, men i hele Europa," siger hun. "Det er win-win: Finansielle institutioner får værdifuld indsigt i forbrugeradfærd, hvilket hjælper dem med bedre at tilpasse deres produkter og tjenester til forbrugernes behov, mens forskere får adgang til data, som de bruger til at generere ny viden og forme fremtidige politikker. Finansielle institutioner værdsætter også muligheden for at bidrage til det almenvelgørende gennem vidensproduktion."