Ph.d.- forsvar af Cecilie Moesby-Jensen
Med henblik på opnåelse af ph.d.-graden har Cecilie Moesby-Jensen, Doctoral School of Organisation and Management Studies, indleveret en afhandling med titlen:
Social læring og fælles praksis.
Et mixed method studier, der belyser læringskonsekvenser af et lederkursus for et praksisfællesskab af offentlige mellemledere.
Denne afhandling handler om sociale processer og læring i arbejdslivet, og dette undersøges empirisk ved at afdække de tilsigtede og de utilsigtede læringskonsekvenser af et specifikt lederudviklingskursus for mellemledere på et kommunalt lokalcenter for ældre borgere. Kurset, der havde til hensigt at styrke ledernes ledelsesstil, udvikle og forbedre teamfunktionen og trivslen for de ansatte på lokalcenteret, var en del af en teamimplementeringsproces i kommunens afdeling for Ældreomsorg. Læringskonsekvenserne undersøges i afhandlingen ved hjælp af en kombination af kvalitative og kvantitative metoder og med Etienne Wengers sociale læringsteori som et overordnet perspektiv.
Vejleder:
Professor Finn Hansson, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, CBS
Bedømmelsesudvalg:
Professor Mette Mønsted (formand), Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, CBS
Professor Helge Hvid, Roskilde Universitet
Professor Eirik Irgens, Høgskolen i Nord-Trøndelag, Norge
En kopi af afhandlingen kan hentes her: http://openarchive.cbs.dk/cbsweb/handle/10398/8049
Doctoral School of Organisation and Management Studies er vært ved en lille reception umiddelbart efter forsvaret. Receptionen foregår i glasburet i Porcelænshaven.