Ledelse af generationer
Hvordan leder du medarbejdere på tværs af alder uden at falde i generationsfælden? På dette webinar får du nye perspektiver på alder, generationer, anciennitet og livsfaser – og indsigt i, hvordan en mere nuanceret forståelse af alder kan styrke din ledelse og organisering.
Praktisk info
Kort om eventet
Webinaret er for dig, der som offentlig leder gerne vil blive klogere på, hvordan generationer godt nok er én måde at forstå alder på, men netop derfor skal suppleres med andre perspektiver på alder – fx kronologisk alder, anciennitet og livsfaser – for dermed bedre at kunne forstå, forklare og forbedre organisering og ledelse af alder i en tid, hvor der også på offentlige arbejdspladser sker – ganske naturligt – store aldersforandringer og udskiftninger.
Program
12:00 Velkommen
MPG-teamet byder velkommen og præsenterer kort morgenens program.
12:02 Ledelse af generationer
I disse år er der mange strukturelle ændringer indenfor alder: efterhånden er der flere unge end ældre ansatte, mange ældre ansatte bliver længere tid på arbejdsmarkedet og flere unge har ikke arbejdsplads-erfaring fra fx fritidsjob førend de starter i et studie- eller fuldtidsjob. Det fører på mange arbejdspladser til bl.a. et større aldersspænd mellem ansatte, og et ønske om bedre at forstå, hvordan og hvorfor aldersforskelle påvirker de måder vi organiserer og leder ansatte på. En udbredt måde at forstå alder på er ud fra generationer, men generationer kan føre til flere kløfter og stereotyper end en mere nuanceret forståelse af alder.
12:25 Refleksionsspørgsmål
Stil spørgsmål til Peter Holdt Christensen
12:40 Din vej videre
Du får tre korte steps til at komme igang på MPG, og vi er klar til at svare på dine spørgsmål. Vi fortæller også om næste MPG-event.
12:45 Tak for i dag
Tilmeld dig
Oplægsholder
Se relaterede kurser
Generationsledelse
Aldersforskelle er en ledelsesopgave. På kurset får du indsigt i, hvordan generationer, livsfaser og anciennitet påvirker samarbejde og trivsel, og hvordan du som leder kan skabe bedre rammer for medarbejdere i alle aldre.
Du kan tilmelde dig kurset fra 1. september.
Tillidsbaseret ledelse
Lær at lede med tillid og få værktøjer til at opbygge og vedligeholde tillid i din organisation.
Konflikthåndtering
Styrk din evne til at forstå og håndtere de forskellige typer af konflikter, du direkte eller indirekte involveres i på din arbejdsplads som leder. I alle tilfælde kræver det , at du som leder evner at navigere i konfliktfyldt farvand. Kurset klæder dig på til at analysere, reflektere over og handle i konflikter.