Det flek­sib­le ar­bejds­liv for­an­drer vo­res ar­bejds­plads – og vi be­ta­ler for det med fly­ver­plad­ser

Enmandskontorer. Skriveborde på rad og række. En medarbejderlounge. Et mørkt kopirum.

Mange ser indretningen af vores arbejdspladser som en fastlåst størrelse, hvor et par planter og nogle billeder er de eneste muligheder for at gøre arbejdspladsen hyggelig.

Men post-corona stiller behovet for det fleksible arbejdsliv helt nye og store krav til de rammer, vi arbejder i. Alligevel er det stadig ikke en prioritering på ledelsesgangene – eller i forskningen.

”På en måde er det lidt absurd, at de rum, vi hele tiden færdes i, måske er det, vi interesserer os allermindst for i forskningen om arbejdspladser,” fortæller Peter Holdt Christensen.

Peter Holdt Christensen er lektor på CBS og forsker i generationsledelse, hybridarbejde og det, der kaldes rumforskning: altså hvordan fysiske rum – forstået på flere forskellige måder – påvirker den måde, vi har det på og interagerer med andre på arbejdspladsen.

Peter er ofte ude på arbejdspladser for at fortælle om rumforskning, og her har han erfaret, at flere ledere anlægger et udefra-ind-perspektiv på arbejdspladsens fysiske rum. Kort sagt ser de det som en arkitektonisk opgave at skabe rummene, hvorefter virksomheden indretter sig efter dem.

”Men der er begyndt at være en lille interesse i forhold til det, man kalder et indefra-ud-perspektiv,” fortæller Peter. ”Nogle er begyndt at prøve at kigge på, hvordan rummene skal tage sig ud for at fungere i forhold til det, vi har brug for. Men interessen for området er stadig lille ift. andre problemstillinger på arbejdspladsen.”

Mindre plads, mere samvær
 

Med coronapandemien kom ikke bare en ny type virus på alles læber, men også en ny form for arbejdsliv, som stadig er i en udviklingsproces. Seks år efter pandemien arbejder hver tredje dansker i dag hjemme af og til, hvilket rykker samtalen om belægningsprocenten højt op på dagsordenen hos virksomheder og organisationer.

”Man tager nu stilling til, hvor stor en del af medarbejderne der egentlig er på arbejdspladsen i løbet af dagen eller ugen. Derfor kigger man på kvadratmeterpriser, og hvorvidt man kan dimensionere anderledes og spare på driften.”

Men fokusset på kvadratmeter handler ikke kun om besparelser, men også en ny brug af de eksisterende kvadratmeter.

”Der er også en diskussion om, hvorvidt rummene skal noget andet, end de skulle før corona. Lidt firkantet sagt, så kom du, før corona, ind på kontoret fra mandag til fredag, fra 8 til 16 på dit sted. Men med mere hjemmearbejde har du måske kun to eller tre dage på arbejdspladsen, hvor du har mulighed for at socialisere. Derfor taler man om, at rummene i højere grad skal understøtte socialisering, end de gjorde før.”

Som led i den proces kommer flyverpladser til at blive et mere udbredt fænomen på danske arbejdspladser, mener Peter. Selvom flyverpladser kan være ubehagelige for nogle, fordi de mister deres faste plads, er de en måde at få medarbejderne til at socialisere med andre og samtidig håndtere de mange kvadratmeter i forhold til belægningsprocenter under 100%.

”Med to eller tre hjemmearbejdsdage skal du simpelthen interagere på andre måder, end du gjorde før,” fortæller Peter.

Alle mine medarbejdere kom hjem?
 

Over de senere år har der været flere historier i medierne om store danske virksomheder, der kalder deres medarbejdere tilbage på arbejdspladsen fuld tid – lige fra Novo Nordisk til Mærsk.

Historier som disse gør det oplagt at stille spørgsmålet: Ser vi en tendens væk fra hjemmearbejdet? Spørger du Peter, er det ikke tilfældet.

”Det er ikke tendensen, at hjemmearbejdet rulles tilbage. Virksomheder som Novo Nordisk og Mærsk melder meget bastant ud, men mange gange vil det også være med små ændringer i forhold til, at man kan aftale afvigelser med sin nærmeste chef. Grunden til, at det får stor mediebevågenhed, er, at arbejdslivet er blevet mere fleksibelt, og så opstår der en ’krig’ omkring retten til hjemmearbejde.”

Den såkaldte hjemmearbejdskrig er svær at udkæmpe, ifølge Peter, fordi området er fyldt med synsninger og tager udgangspunkt i, hvad folk har vænnet sig til eller forventer. Folk, der har været på arbejdsmarkedet i 40-50 år, synes måske, at det er helt fair med fem arbejdsdage på kontoret, alt imens en nyere generation har vænnet sig til et fleksibelt arbejdsliv.

”Fra en forskningsvinkel er det lidt irriterende, at samtalen er baseret på, ’hvad jeg synes’, og ’hvilke holdninger jeg har’. Det er ikke baseret på viden. Og der er efterhånden vanvittigt meget viden om, hvordan det her hænger sammen, men der er også vanvittigt meget ikke-lydhørhed over for den viden.”

Fremtidens arbejdsplads bliver mindre forudsigelig
 

Så hvordan ser fremtidens arbejdsplads ud? Hvis du spørger Peter, er de åbne kontorlandskaber og flyverpladser den byttehandel medarbejdere må indgå for et mere fleksibelt arbejdsliv.

”Fleksibiliteten i forhold til kvadratmeterne kan vi få ved flyverpladser og åbne kontorlandskaber. Det problematiske for den enkelte er, at vi mennesker langt hen ad vejen er territoriale. Men det, som forskning viser i forhold til hjemmearbejdsdage kombineret med flyverpladser, er, at hjemmearbejdsdagene kan dæmpe den umiddelbare negative oplevelse af flyverpladser. Og så er det den pris, man må betale for at have muligheden for at arbejde hjemme.”

Desuden kommer rummene i mindre grad til at blive indrettet efter den enkelte medarbejders computer, skrivebord og personlige ejendele – og i højere grad efter flere medarbejderes skiftende behov.

”Et rum er ikke bare et sted, hvor du kan sidde, men også et sted, du kan gå hen i forhold til, hvad du laver,” forklarer Peter. ”For eksempel er der i nogle virksomheder områder, hvor du har roligere eller mindre støjende zoner, hvor du kan fordybe dig. Du kommer til at have en høj grad af autonomi i løbet af en arbejdsdag i forhold til at vælge dét sted på arbejdspladsen, der passer til det, du sidder og laver.”

Kort sagt bliver, hvor du arbejder, hvornår du arbejder, og med hvem du arbejder, meget mindre forudsigeligt og planlagt end det har været tidligere. Men virksomhederne har svært ved at hoppe med på udviklingen, ifølge Peter.

”Det er derfor, vi hører om virksomheder, der ruller tilbage. Dér ser vi generationskløften eller generationskampen, hvor nogen tænker, at de har gjort tingene på samme måde i 40 år, så hvorfor ændre det? Det accelererer eller fordyber måske den kløft, der er mellem dem, der altid har været på arbejdspladsen, og dem, der kommer ind. Det er en kamp, vi har set mange gange før.”

Derfor går der også lidt tid, før vi alle møder ind til flyverpladser, åbne kontorer, loungeområder, stillezoner og samtalekøkkener.

”Vi bruger en måde at tænke arbejdspladser på, som er lidt gammel. Den her idé om at samles har vi trods alt haft i over hundrede år, og den slipper man ikke så let.”