Ge­ne­ra­tion Z: Bed­re end sit ryg­te

Er du selv en af dem? Eller din kollega? Eller dine børn? En generation Z, født mellem 1995 og 2012?

I hvert fald udgør Generation Z i dag næsten 30 procent af alle lønmodtagere i Danmark. Det er en firedobling på bare ti år. 

I kølvandet på Z’ernes indtog er der skyllet en fortælling ind over den offentlige debat om, at de repræsenterer noget helt nyt. At de skiller sig ud med deres forventninger til en rummelig arbejdsplads med plads til følelser, fleksibilitet og forandringer. 

Det hedder sig også, at Z’ernes tilgang har medført en hidtil ukendt værdikamp rundt om på kontorer, produktionshaller og ledelsesgange. Her har boomerne hidtil regeret med normer om respekt, rettidighed og robusthed.

Nyt studie punkterer myte

Men ifølge et nyt studie af lektor Peter Holdt Christensen fra CBS, er ovenstående mest en myte. 

Han har således undersøgt, hvordan generation Z møder nutidens arbejdspladser, og hvordan den enkeltes forventninger håndteres i praksis. 

Og selv om CBS-forskeren anerkender, at netop forventningen om fleksibilitet ofte skiller vandene på de danske kontorer, er hans overordnede konklusion, at generation Z ikke stikker specielt ud i forhold til andre grupper.

”Derimod er vi i disse år inde i en markant, men ganske naturlig omfordeling på arbejdsmarkedet.  I 25 år har boomere og generation X udgjort et flertal, men det har nu ændret sig,” forklarer Peter Holdt Christensen.

Stor udskiftning på arbejdspladserne

Når der i disse år er gang i samtalerne om, hvordan vi organiserer arbejdslivet, og hvordan vi får forskellige generationer til at spille sammen, skyldes det ifølge CBS-forskeren netop, at vi i øjeblikket oplever en stor aldersforskydning.

Siden 2015 er andelen af boomers og generation X blandt de fuldtidsbeskæftigede således faldet fra 64 procent til 42. 

Samtidig er millennials og generation Z vokset fra 36 procent til næsten 58 procent. 

Nu udgør denne gruppe altså flertallet på arbejdsmarkedet.

Tænk i livsfaser frem for generationer

Som led i sit projekt har Peter Holdt Christensen udført feltstudier på virksomhederne, ligesom han har gennemgået hundredvis af forskningsartikler om forskellige generationer på arbejdsmarkedet. Og både hans egen og tidligere forskning peger i samme retning:

”Der er ikke videnskabeligt belæg for at påstå, at forskellige generationer på arbejdspladsen medfører store udfordringer. Præmissen om, at de skal ledes forskelligt på baggrund af, hvornår de er født, er simpelt hen forkert. Det bør være efter livsfaser,” siger CBS-forskeren og uddyber:

”Hvis du er 25 år med en småbørnsfamilie, har du flere fælles behov med kollegaen på 35, der også har små børn, end med din jævnaldrende kontorfælle, der er single. Derfor er det for unuanceret og stereotypt udelukkende at kategorisere alder ud fra generationer”, tilføjer CBS-forskeren.

Han undrer sig også over, at vi i en tid med stor individualisme og krænkelsesparathed er begyndt at putte mennesker i kasser ud fra generationer. I stedet foreslår han, at ledelsesgangene fokuserer på alder ud fra parametre som livsfaser og anciennitet.

Hver deres særkende

Peter Holdt anerkender, at alle generationer til en vis grad har deres eget særkende. 

Boomerne har typisk forældre, der oplevede Anden Verdenskrig, kriser og arbejdsløshed. 

Derfor er de i højere grad opdraget til at være loyale og taknemmelige. Og sammen med generation X er de vokset op i en kultur, hvor det emotionelle ikke skulle fylde så meget. ”Hvis du skal snakke følelser, kan du gå hjem”.

Hvorimod Generation Z har været vant til at blive inddraget i familiens beslutninger og har lært at være kritiske og argumentere ud fra egne behov. 

Z er træt af sit rygte

”Men der er ikke noget nyt i, at unge medarbejdere kommer med andre forventninger og tilgange end deres ældre kolleger. Og forskellene er størst mellem den ældste og yngste generation og mindre mellem de mellemliggende generationer,” understreger CBS-forskeren og uddyber: 

”Eksempelvis er afstanden i arbejdsopfattelsen størst mellem boomers og Z’er, og mindre mellem boomers og generation X’er, eller mellem millennials og Z’er.”

Under sine feltstudier oplevede han, hvordan generation Z er træt af at blive kaldt skrøbelige og krævende. 

”Når jeg talte med ledere og ansatte, handlede forskellene meget lidt om reelle generationskløfter eller en kamp mellem ung og gammel. Faktisk var jeg positivt overrasket,” siger Peter Holdt Christensen.

Generation Z er norm-stormere

”Selvfølgelig er der uenigheder. Især, når ældres arbejdsmoral møder de yngres ønske om frihed og fleksibilitet. Men de uenigheder er nødvendige. De bidrager til udviklingen af arbejdspladserne,” påpeger han.

Han tilføjer, at et af problemerne i den nuværende generationsdebat er, at den typisk tager udgangspunkt i boomerne og generation X’s behov – og dermed typisk kigger bagud. I stedet for skue fremad.

”I virkeligheden er generation Z – ligesom det formentlig altid har været tilfældet med den yngste generation – norm-stormere. De er en af flere forudsætninger for at gentænke de måder, vi tilrettelægger arbejdslivet på og implementerer nye praksisser,” siger Peter Holdt Christensen og reflekterer:

”Vi har udråbt Z’erne til at være generationen, der skal redde os fra en dyster fremtid med klimakrise og geopolitiske spændinger. Så skal de også være med til at videreføre, udfordre og udvikle nye måder at organisere arbejdslivet på.”