Hvor­dan be­kæm­per du hver­dags­diskri­mi­na­tion?

Hverdagsdiskrimination er typisk forklædt som ros, komplimenter eller omsorg. Professor og MPG-underviser Sara Louise Muhr kalder det velmenende hverdagsdiskrimination og kommer med et eksempel: 
 
”En kollega kan sige til en anden kollega alene pga. vedkommendes hudfarve: ’Hvor taler du godt dansk’. Det er ment som et kompliment, men opfattes måske ikke sådan, hvis nu kollegaen er opvokset i Danmark,” siger Sara Louise Muhr og fortsætter med et eksempel på velmenende sexisme:
 
”En chef siger til en ung, kvindelig medarbejder: ’Pas på dig selv og arbejd ikke for meget. Vi vil jo gerne beholde dig, når du får børn.’ Men den chef ved intet om, om kvinden vil have børn, og diskriminationen sker også, fordi sådan noget typisk bliver sagt til kvinder og ikke til mænd.”  
 
Netop fordi hverdagsdiskriminationen kan være indlejret i måden, vi omgås hinanden på, og fordi den kan være velmenende, så kan det være svært for både ledere og medarbejdere at få øje på den og også bekæmpe den. Samtidig understreger Sara Louise Muhr, at den, der bliver ramt, på ingen måde vil have svært ved at identificere hverdagsdiskriminationen.  
 
I videoen nedenfor kommer hun med råd og redskaber til, hvordan I i din organisation kan identificere den velmenende diskrimination og komme den til livs. Det handler bl.a. om 4 ting:

• Spørg individet og forvent ikke noget ud fra stereotyper
• Du skal ikke generalisere fra en til mange. Husk igen individet.
• Vær som leder opmærksom på, at hverdagsdiskrimination foregår både i privatlivet og på arbejdspladsen. Du kan som leder ikke tage ansvar for det, der sker i privatlivet, men du kan tage ansvar for at forstå, at situationer fra privatlivet også påvirker individet på arbejdspladsen. Og at den ene joke på arbejdspladsen kan medarbejderen have hørt mange gange før i privatlivet. 
• Den inkluderende tone starter med dig og mig, og som leder er du særlig vigtig, fordi andre kopierer dig.