HA(jur.) - erhvervsøkonomi og erhvervsjura
Selskabsret
About the course
What you will learn
En iværksætter har brug for et selskab som juridisk ramme for sin virksomhed. Den studerende skal kunne beskrive de forskellige selskabsformer, der kendes i dansk ret, således at den studerende bliver i stand til at rådgive iværksætteren, der da sættes i stand til at bidrage med løsninger på samfundets udfordringer. Den studerende skal i denne forbindelse kunne forklare ligheder og forskelle mellem de enkelte selskabsformer for så vidt angår de grundlæggende regler for beskyttelse af selskabsdeltagerne og selskabernes kreditorer. På denne baggrund skal den studerende kunne argumentere for fordelene og ulemperne ved de enkelte selskabsformer for den enkelte erhvervsdrivende. Derudover skal den studerende kunne redegøre for de grundlæggende principper vedrørende stiftelse, ledelse, afholdelse af generalforsamling og opløsning, der gælder for de enkelte selskabsformer. De studerende skal på grundlag af et konkret eksempel kunne bedømme, om en påtænkt eller gennemført disposition er lovlig i selskabsretlig henseende. På denne baggrund kan den studerende medvirke til, at selskaberne bidrager til samfundets vækst og tager samfundsansvar. Den studerende skal understøtte sin konklusion med henvisning til de relevante retskilder. Den studerende skal i denne henseende anlægge en analytisk tilgang til de foreliggende retskildemateriale (data) og forholde sig kritisk hertil