Course content
Dette kursus lærer dig teori og praksis om at kommunikere med andre – med praksisorienteret fokus på effektive strategier og teknikker til at brænde igennem med sin kommunikation i forretningsverden.
Nedenunder alt, hvad vi foretager os i virksomhederne og på arbejdspladserne, ligger vores evne til at kommunikere med andre – at forstå og blive forstået. Succes i erhvervslivet handler med andre ord i meget høj grad om din evne til at kommunikere. Dette er en evne, du kan lære, og som du kan træne. Og jo mere, du gør det, jo større er sandsynligheden for, at dine ideer er dem, der bliver lyttet til, og at du samtidig bringer det bedste frem i andre gennem din lytning. Samtidig lærer du at gennemskue kommunikationens – ofte uudtalte - rolle i processerne på arbejdspladsen, og hvordan du kan navigere i det. Kurset handler med andre ord om at lære og træne grundfærdigheder, der er helt afgørende at mestre i stort set alle sammenhænge.
Kurset introducerer dig til en række teorier om forskellige aspekter af interpersonel kommunikation. Men fokus er på praksis, og der bliver rig lejlighed til at træne de lærte færdigheder – for at lære god kommunikation er lidt som at lære at køre på cykel: Andre kan godt forklare dig, hvordan man gør, men du lærer det først rigtigt, når du sidder på cyklen.
Lektioner (nogle skal muligvis strække sig over flere gange)
Kommunikationsteori: Hvad er grundreglerne for kommunikation?
Verbal kommunikation: De ord, du bruger, og den effekt, det har
Nonverbal kommunikation: Det, du faktisk siger, er kun en mindre del af din kommunikation
Lær at lytte: Dygtige talere er også dygtige til at lytte
Kultur og kommunikation: Kommunikér med blik for, hvordan ting lander anderledes i andre kulturer
Gruppekommunikation: Grupedynamikker og strategier
Lederkommunikation: Når ledere taler, bliver der lyttet på en anden måde
Kommunikation i forhandlinger: Teknikker til effektive forhandlingsprocesser
Møder og videomøder: Alle skal høres, men nogle skal styre
Konflikthåndtering: Strategier til at tale sig ud af konflikter og kriser
Overtalelse: Overbevisende argumenter handler ofte mere om psykologi end fornuft
SoMe og AI: Hvordan kan man (ikke) bruge disse værktøjer i sin egen kommunikation
Eksamensformen er "aktiv undervisningsdeltagelse". Det betyder, at du ikke som normalt skal til eksamen efter kursusforløbet. Til gengæld vil der være løbende feedback under forløbet. OG du skal aflevere en række produkter af tilfredsstillende kvalitet undervejs i undervisningen, som vurderes til bestået/ikke bestået - og som også er den karakter, du modtager efter at have gennemført kurset.
See course description in course catalogue