Course content
Internship er et valgfag på 15 ECTS som har til formål at give den studerende mulighed for at forbinde teori og praksis med afsæt i en konkret problemstilling i en virksomhed, hvor den studerende er tilknyttet for en afgrænset periode. Gennem deltagelse i et eller flere projekter får den studerende erfaring med – og anledning til at reflektere over – hvordan praksisbetingelser påvirker mulighederne for at udøve projektledelse.
Parallelt med internship’et udvikler den studerende en skriftlig opgave, som dokumenterer erfaringerne fra internship’et og anvendes som oplæg til den mundtlige eksamen. Gennem arbejdet med opgaven opnår den studerende viden om og får erfaring med hvordan studiets teorier, begreber og metoder kan bruges til at analysere problemstillinger i praksis. Internship-faget trækker principielt på de fag og fagområder som har været repræsenteret tidligere på studiet.
Internship’et kombineres med klyngevejledning på CBS, samt to workshops undervejs i perioden: en introduktionsworkshop og en metodeworkshop. Hver studerende tilknyttes desuden en vejledningsklynge, hvor de studerende sammen med vejleder igennem 4 vejledningsgange hjælper hinanden med at reflektere over erfaringer fra internshippet og udvikle den skriftlige opgave. Vejlederen vil være eksaminator på eksamen, der afslutter internship forløbet.
Internship’et finder sted i perioden september-december på studiets 5 semester. Det valgte internship skal være relevant i forhold til kompetenceprofilen for HA (pro). Etablering af en aftale om Internship foregår på følgende måde: Den studerende afleverer en kontrakt som underskrives af både virksomheden og den studerende og hvor de forventede arbejdsopgaver fremgår. Kontrakten skal godkendes af fagansvarlig. Kontrakten findes på my.cbs.dk og skal sendes til Marianne Stang Våland: msv.marktg@cbs.dk senest den 1. august 2024 (men kan også fremsendes inden sommerferien). Man får hurtigt svar på om kontrakten er godkendt, men først efter d. 1. august bliver de studerende samlet tilmeldt faget via administrationen.
HA Pro støtter internships i startups i forbindelse med CSE. Dette kræver en aftale med CSE, som følger en separat ansøgningsproces – for mere information se https://cse.cbs.dk/internship-with-ects/
Efter en aftale med CSE, skal der sendes en ansøgning til forhåndsgodkendelse og registrering af internship som med ethvert andet internship.
See course description in course catalogue