Hy­bri­d­ar­bej­de - ba­lan­cen mel­lem nye og gam­le må­der at ar­bej­de på

Course content

Millioner af mennesker fik under pandemiens massive nedlukninger i 2020 og 2021 masser af erfaringer med at arbejde på afstand af hinanden. Selvom mange for første gang oplevede at arbejde – og at arbejde sammen - hjemmefra, er det ikke noget nyt at arbejde på afstand af hinanden. Det har ansatte i bl.a. internationale virksomheder gjort i årevis. Ligesom enkelte arbejdspladser allerede inden pandemiens nedlukninger gav ansatte mulighed for i perioder at arbejde hjemmefra.

Men at arbejde på afstand af hinanden er blevet aktualiseret og accelereret af nedlukningerne. Derfor er det på mange arbejdspladser i dag – sammenlignet med for blot få år siden – en udbredt praksis at give mulighed for i flere dage om ugen at arbejde hjemmefra, og dermed er der også en øget interesse i at forstå hvordan arbejdet på afstand bedst muligt håndteres.

Dette nye arbejdsliv betegnes bl.a. som hybridarbejde, da det netop består af en vekselvirkning mellem nogle gange at arbejde på kontoret, og andre gange at arbejde andre steder fra. Eksempelvis hjemmefra.

Hybridarbejde er kendetegnet ved mere decentralsering, mere variation, mere fleksibilitet, mere brug af teknologi og hyppigere afstand mellem ansatte, og dette arbejdslivets nye normal har naturligvis konsekvenser for de måder vi organiserer og leder arbejde på.

I faget udforsker vi disse konsekvenser, og fokuserer bl.a. på følgende tre temaer som både hver for sig, og tilsammen, bidrager med en forståelse for, hvordan og hvorfor hybridarbejde bedst muligt organiseres og dermed ledes:

1. Hvad er fundamentet for hybridarbejde? Herunder hvordan arbejdets karakter, den digitale parathed og vores ændrede arbejdsopfattelse (opstået ud fra især de tvungne nedlukninger) gør det muligt oftere at arbejde sammen på afstand af hinanden.

2. Ændrede interaktionsmønstre. Når vi knap så tit mødes ansigt-ti-ansigt, og fx oftere holder digitale møder påvirker det bl.a. vores forpligtigelse til samarbejdet, men det kan også være en social termostat, der giver mulighed for at balancere antallet af interaktioner med kolleger.

3. Konsekvenser. Arbejdslivets nye normal og dermed de ændrede interaktionsmønstre har en lang række - både positive og negative - konsekvenser for de måder arbejdspladser fungerer på. Det handler bl.a. om oplevelsen af større frihed, men også oplevelsen af, at kontoret er lidt af et ørkenlandskab, da mange kolleger - lige netop i dag - arbejder hjemmefra.

Opsummerende giver faget en opdateret, nuanceret og forskningsbaseret forståelse af, hvordan og hvorfor hybridarbejde udfordrer og giver muligheder for organisering og ledelse, samt hvordan disse udfordringer og muligheder bedst muligt håndteres af ledelsen, organisationen og den enkelte ansatte.