Course content
Kurset beskæftiger sig med følgende temaer: Branding-begreber og branding-paradigmer, brandledelse og -strategi, brand- identitet, nyere branding-tilgange inklusive corporate branding, brand relationer herunderinklusive brand communities, branding i nye kontekster og på sociale medier samt kritiske perspektiver på brands inklusive branding som neo-normativ kontrol. Endelig afsluttes kurset med et syntese-perspektiv samt diskussion af, hvor branding bevæger sig hen.
Kurset giver de studerende et overblik i branding som teoretisk koncept og belyser de strategiske og organisatoriske problemstillinger, som organisationer møder i arbejdet med at tilrettelægge og koordinere deres brand-aktiviteter.
Kurset søger at bygge videre på den erhvervsøkonomiske og markedskommunikationsfaglige ballast som de forudgående semestres undervisning har bibragt de studerende.
Sigtet er at give de studerende overblik og indsigt i relevante faglige begreber, analytiske modeller og aktuelle problemstillinger for derigennem at forberede dem på at arbejde med branding i forskellige typer organisationer (herunder kommunikations- eller reklamebureauer), under deres praktikophold på 5. semester (og senere karrierer).
Kurset begrænser sig ikke til et virksomhedsstrategisk perspektiv på branding, men udfordrer de antagelser, der ligger til grund for brandledelse som teoretisk og praktisk koncept. Således rejses i faget spørgsmål om fx realiseringen af synergi; kontrol og magt; måleproblemer; modtagere og målgruppers rolle, og teoriudvikling i branding.
See course description in course catalogue