Bæ­re­dyg­tig­hed mod et vær­dikæ­de­per­spek­tiv - Valg af kon­tra­he­rings­form

Course content

I faget skal de studerende have indsigt i ,hvorledes reguleringen i forhold til klima- og bæredygtighedsretten er funderet i folkeretten, EU-retten og national ret. og hvorledes det påvirker virksomhedens kontraktadfærd. Økonomisk har faget sit afsæt i det ny-institutionelle forskningsprogram. hvor der bl.a. sker inddragelse af spilteori, transaktionsomkostningsteori og prospektteori. Faget har et normativt perspektiv med henblik på at fastlægge, hvorledes den enkelte virksomhed skal kontrahere i lyset af virksomhedens kontraktportefølje

Fokus i faget er de juridiske og økonomiske implikationer af en række centrale EU-retsakters, f. eks. Corporate Sustainability Due Diligence Direktivet (CSDDD) og Corporate Sustainability Reporting Direktivet (CSRD). Herunder betydningen af kravene til såvel direkte som indirekte omfattede virksomheder i relation til de nye krav til bæredygtighed, due diligence, og hvorledes der skal kontraheres.

Udgangspunktet i dansk ret og i andre jurisdiktioner er princippet om kontrakters relativitet, som EU- retsakterne kommer til at gribe ind i, idet der anlægges et værdikædeperspektiv/aktivitetskædeperspektiv, som har betydning for såvel de direkte som indirekte omfattede virksomheder.

Dermed kommer EU-retsakterne  til at gribe ind i  den almindelige kontraktret og obligationsretten, hvorfor en central del af faget har til formål at afdække ingrebsgraden, og hvorledes paradigmeskiftet mod et værdikædeperspektiv/aktivitetkædeperspektiv får betydning for kontraheringsformen, herunder om der skal kontraheres med afsæt i strategisk eller konventionel kontrahering, herunder også hvad der skal være kontraktkongruens om.