Ar­gu­men­ta­tions­te­o­ri

Course content

Argumentationsteorifaget har til formål at bidrage til de studerendes teoretiske forståelse af argumentation som kollektiv deliberation, samt at udvikle deres evne til at indgå i kollektive deliberative rum. Den filosofiske og videnskabelige tradition er, fra Platon og frem, baseret på ideen om kollektiv deliberation som en form for ideal samfundsinstans. Det er gennem kollektiv deliberation, at vi sikrer os at videnskab adskiller sig fra personlig holdning og overtro. Politisk og moralsk set er det via argumentation forstået som kollektiv deliberation, at vi går fra at overtale til at overbevise hinanden; fra et spørgsmål om retorik og magt, til et spørgsmål om, hvad der er velbegrundet ud fra fælles indsigt i det gode og det sande.

Fagets formål er dermed at introducere de studerende til de filosofiske principper bag det kollektive deliberative fællesskab som en ideel menneskelig kommunikationsform, samt at udforske de empiriske betingelser, der kræves for at muliggøre at argumentation fungerer som kollektiv deliberation. Faget vil opøve de studerendes kompetencer til sagligt at indgå i både akademiske, erhvervsmæssige, samt demokratiske samtaler. Det vil også være et nyttigt fag i forhold til at forberede de studerende på at udvikle et konsistent og overbevisende argument i deres BA-projekt.

Faget er opdelt i tre overordnede emner. Første emne præsenterer de normative idealer som strukturerer kollektiv deliberation, samt de abstrakte antagelser disse idealer hviler på. Næste emne omhandler den argumentative praksis som muliggør, at man stræber mod disse idealer. Det sidste emne præsenterer eksempler på en serie empiriske betingelser, som kan underminere muligheden for at praktisere kollektiv deliberation i et forum. Her vil vi problematisere ting som politisk debatkultur, uenighed om videnskaben autoritet, samt moderne medier og teknologier, så som chatGPTs, indflydelse på kollektive deliberative rum.