Course content
HRM-praksis formes ikke alene af forhold internt i organisationen, men også af de bredere institutionelle, økonomiske og politiske rammer, som virksomheder indgår i. Arbejdsmarkedet er i dag præget af teknologiske forandringer, nye ansættelsesformer, geopolitisk usikkerhed og ændrede karriere- og arbejdslivsmønstre i både dansk og international kontekst. For at kunne arbejde strategisk med HR, må organisationer derfor kunne forstå og navigere i komplekse og foranderlige arbejdsmarkedsvilkår.
Kurset introducerer centrale klassiske og nyere arbejdsmarkedsteorier, begreber og institutionelle perspektiver med fokus på deres anvendelse i analyse af aktuelle arbejdsmarkedsfænomener og udviklingstendenser. De studerende arbejder med at forstå teori som analytisk redskab og med selvstændigt at udvælge og anvende relevante teoretiske perspektiver i relation til konkrete problemstillinger og cases.
Kurset behandler blandt andet den danske model i sammenligning med andre arbejdsmarkedsmodeller, arbejdsmarkedets centrale aktører og institutioner samt aktuelle udviklinger relateret til AI, automatisering, og robotteknologi, platformsøkonomi, demografiske forandringer, (im)migration, geopolitik, global usikkerhed, foranderlige karriere- og arbejdslivsmønstre, samt udviklingstendenser i internationale arbejdsmarkeder, herunder USA's forandrede rolle og Asiens voksende betydning.
See the full course description in the course catalogue