Skip to main content
Article

"Det er ikke mig, der bæ­rer festi­va­len, det er fæl­les­ska­bet"

Det kræver helt særlige lederevner at motivere og inspirere 30.000 frivillige ildsjæle, der en gang om året bygger en by på størrelse med Aalborg op fra bunden og skaber Nordens største musikfestival. Signe Lopdrups recept hedder ’fællesskabende ledelse’ – også selvom det tit er bøvlet og tager lang tid at nå frem til en beslutning.

Leadership Career
MMD alumne Signe Lopdrup
Author

Master of Management Development

Fællesskabende ledelse

Selvom MMD-dimittend Signe Lopdrup har titel af direktør for Roskilde Festival-gruppen, der blandt andet omfatter Roskilde Festivalen, opfatter hun sig ikke som chefen for det hele, men derimod som dén, der faciliterer det fællesskab, der har holdt Roskilde Festival i live og i udvikling i mere end 50 år. Det stiller store krav til hendes lederskab. Hver gang, hun får en ide eller lægger an til en beslutning, skal hun sørge for at få baglandet med. Også selvom det kan tage utrolig lang tid. Læs hele artiklen fra lederstof.dk via knappen herunder. Foto: Lasse Mortensen, Roskilde Festival

““Det er ikke mig, der bærer festivalen, det er fællesskabet. Det er en meget bred skare af mennesker, som er med til at sætte retning og beslutte, hvor den her virksomhed skal bevæge sig hen.”” Signe Lopdrup
Direktør for Roskilde Festival

Signe Lopdrups bedste ledelsesråd

1. Du har ikke svarene selv – ledelse sker sammen med andre

Det er vigtigt at stå stærkt i værdier og sætte en klar retning, men du skal ikke bestemme vejen selv. Lyt altid til din organisation og dine folk, og vær åben og nysgerrig på, hvilke veje der er til målet – og vær villig til at ændre kurs og tempo undervejs. Et godt gehør, tillid og improvisation er nøglen. Du lykkes kun som leder, hvis I lykkes sammen.

2. Du skal gøre en forskel

Ledelse er på en gang et ansvar og en pligt. Som leder må du tage ansvaret på dig for at gøre en forskel og sikre en bæredygtig værdiskabelsen hele vejen rundt. At tage et bæredygtigt ansvar for din organisation og de mennesker, der er en del af fællesskabet, og at sikre, at I sammen når jeres mål og gør en forskel i verden, er din opgave.

3. Mening slår både krav og belønning

Som leder skal du sikre bevægelse og udvikling, og hvis du som leder vil lykkes med at flytte og ændre noget, skal du have alle med. Det er en forudsætning og meget mere motiverende, hvis du prioriterer involvering og fælles meningsskabelse omkring strategi og forandring. Det tager tid, og det kan være frustrerende at skulle vente på at få de sidste med, men hvis alle ikke er ombord, er der enorm høj risiko for at fejle, uanset hvor godt projektet er.

4. Vær modig

Du skal prioritere at hente inspiration til at gå forrest i den forstand, at det er din opgave at pejle fremtiden og vise retningen. Det betyder også, at du skal være villig til at gå nye veje – og tage risici. Det kræver mod.

Ledelse i relationer

På MMD bliver du inspireret til ledelse i relationer. Det skaber udvikling og værdi i din organisation ved at styrke dig som menneske og dit handlerepertoire som leder. Udfyld formularen nedenfor for at læse mere i vores brochure.