Di­gi­ta­li­se­ring ko­ster ikke ar­bejds­plad­ser – den ska­ber dem

Mange frygter, at digitalisering og kunstig intelligens vil føre til færre arbejdspladser. Men i virkeligheden har de en tendens til at skabe flere. Det er konklusionen i en ny undersøgelse fra forskere ved CBS og University of Oxford.

Forskerne analyserede en halv million jobopslag fra 7.500 virksomheder på det danske arbejdsmarked. Derefter undersøgte de, hvordan efterspørgslen efter digitale kompetencer hænger sammen med udviklingen i virksomhedernes beskæftigelse og produktivitet.

Konklusionen er klar: Virksomheder, der i stigende grad efterspørger digitale kompetencer, oplever højere produktivitet, større omsætning og flere medarbejdere.

“Det, der overraskede mig mest, var, hvor konsekvent digitalisering hang sammen med jobvækst frem for jobtab. Den offentlige debat fokuserer ofte på teknologi som en erstatning for arbejdskraft. Men i vores data ser vi, at virksomheder, der investerer mere i digitale kompetencer, typisk vokser,” siger Cédric Schneider, der er lektor ved CBS.

Produktivitet skaber flere job

Ifølge forskerne er forklaringen, at digitale værktøjer gør virksomheder mere produktive.

“Og mere produktive virksomheder kan producere billigere, sælge mere og vokse,” siger Cédric Schneider og uddyber:

“Når en virksomhed vokser, ansætter den typisk flere medarbejdere. I vores data ser vi, at omsætning og værdiskabelse stiger i takt med efterspørgslen efter digitale kompetencer. Beskæftigelsen følger efter cirka et år senere.”

Cédric Schneider tilføjer, at forskernes data viser, at en stigning på 10 procentpoint i andelen af jobopslag, der kræver digitale kompetencer, fører til 0,6 procent flere medarbejdere året efter.

København trækker fra resten af landet

Selvom digitalisering skaber vækst samlet set, er gevinsterne ulige fordelt. Når man ser nærmere på Danmarkskortet, bliver forskellene tydelige.

Hovedstadsområdet oplever de største gevinster i beskæftigelsen, især når virksomheder investerer i dataanalyse og kunstig intelligens.

Nordjylland ligger i den modsatte ende af skalaen. Det betyder ikke, at arbejdspladser forsvinder i stor stil uden for de største byer, men væksten er ikke lige stærk alle steder.

“Forklaringen er sandsynligvis, at København har større og mere internationalt orienterede virksomheder med mange højtuddannede medarbejdere, især med it-uddannelser. Vi kan se, at organisationer med flere ledere også investerer mere, mens mindre virksomheder med en mindre uddannet arbejdsstyrke typisk halter bagefter,” siger Cédric Schneider.

Påvirker flere faggrupper end forventet

Selvom han understreger, at undersøgelsen viser, at mange forskellige faggrupper nyder godt af væksten, der er knyttet til nye teknologier, er der stadig forskelle.

Ledere, specialister, administrative medarbejdere og teknikere får størst udbytte af udviklingen, mens medarbejdere inden for salg, håndværksfag og job med lave kvalifikationskrav ikke oplever de samme gevinster.

“Vi ser ikke, at digitalisering ødelægger disse job. Men de medarbejdere får ikke i samme grad del i væksten,” konstaterer Cédric Schneider.

“Men samlet set blev vi overraskede over, hvor bredt effekterne slog igennem. Jobvæksten var ikke begrænset til højt specialiserede teknologimedarbejdere,” tilføjer han.

Implementeringen er afgørende

Undersøgelsen viser også, at øget vækst ikke kun handler om ny teknologi, men også om ledelse.

“De virksomheder, der får mest ud af digitalisering, er ikke nødvendigvis dem med flest programmører. Det er også dem, der er gode til at organisere arbejdet omkring nye værktøjer,” siger Schneider.

Han peger derfor på, at efter- og videreuddannelse af ledere kan være afgørende for, om flere virksomheder formår at omsætte ny teknologi til vækst og nye job. Samtidig understreger han, at nye digitale teknologier til en vis grad erstatter eksisterende arbejdsopgaver, mens de samtidig skaber det økonomiske grundlag for at udvikle nye.

“Den samlede beskæftigelse stiger efter investeringerne, hvilket betyder flere nye job. Men vi ser også en kortvarig stigning i det, økonomer kalder reallokering, hvor flere medarbejdere skifter job eller funktion. Det peger på omstruktureringer og nye måder at arbejde på,” siger han.

Teknologi har aldrig ført til massearbejdsløshed

Cédric Schneider tilføjer, at nye teknologier historisk set har gjort visse eksisterende kompetencer overflødige, men samtidigt har de skabt efterspørgsel efter nye.

Han henviser også til økonomen David Autor fra Massachusetts Institute of Technology i USA, som har argumenteret for, at to århundreders arbejdsbesparende teknologi ikke har ført til massearbejdsløshed, fordi produktivitetsgevinster øger produktionen, løfter indkomsterne og skaber nye opgaver hurtigere, end gamle forsvinder.

En anden økonom, Daron Acemoglu, der modtog Nobelprisen i 2024, beskriver dette som en konkurrence mellem en fortrængningseffekt og en produktivitetseffekt.

“Vores data tyder på, at produktivitetseffekten lige nu vejer tungest for den gennemsnitlige danske virksomhed, der investerer i digitale kompetencer,” siger Cédric Schneider.