CBS-for­sker får pre­sti­ge­fyldt ERC-be­vil­ling til at un­der­sø­ge, hvor­dan nye stem­mer for­mer den øko­no­mi­ske de­bat

I årtier har centralbanker, forskere og ministerier spillet en central rolle i udviklingen af økonomisk viden. Her er økonomiske eksperter blevet uddannet, ideer er blevet afprøvet, modeller er blevet udviklet og bestemte forståelser af økonomien er blevet toneangivende.

Nu kan det ikke længere tages for givet.

I dag bliver økonomisk diskurs også udviklet, debatteret og udbredt via YouTube, podcasts, sociale medier, blogs og onlinefora. Her kan fortællinger om penge, gæld, inflation og økonomisk politik tiltrække et kæmpe publikum, også dem, hvor økonomisk forskning ligger langt fra hverdagen.

Det er omdrejningspunktet i Digital Interactions and the Rise of New Economic Ideas (DIRE), et forskningsprojekt, der ledes af Oddný Helgadóttir, lektor ved CBS, som lige har modtaget det prestigefyldte ERC Starting Grant fra det Europæiske Forskningsråd.

For Helgadóttir er spørgsmålet ikke bare, hvilke nye økonomiske ideer, der opstår. Det er også, hvad der sker med den økonomiske autoritet, når de institutioner, der traditionelt har haft en privilegeret rolle i at fortolke økonomi, nu bliver udfordret af nogle helt andre stemmer.

“De har ikke længere monopol på fortolkningen. En stor del af den foregår nemlig andre steder nu, og vi har stadig ikke den fulde forståelse af, hvordan de steder opnår indflydelse,” siger Oddný Helgadóttir.

Et skifte efter finanskrisen

Projektet bygger oven på Helgadóttirs tidligere forskning i økonomiske ideer og makroøkonomiens område. Hun har bl.a. undersøgt, hvordan økonomer udvikler modeller og opbygger faglige netværk, og hvordan bestemte ideer bevæger sig fra forskning til økonomisk politik.

Finanskrisen i 2008 blev et vendepunkt.

Krisen ramte økonomieksperterne, som havde stor autoritet, men som hverken forudså krisen eller formåede at forklare dens omfang, da den først var indtruffet. Samtidig var den digitale offentlighed i rivende udvikling.

De to ting faldt sammen. I takt med at tilliden til de etablerede økonomiske institutioner kom under pres, gav nye digitale medier alternative aktører mulighed for at præsentere deres egne forklaringer på, hvad der var gået galt, og hvad der burde gøres.

“Lige pludselig sidder der nye aktører online og kommer med helt andre fortolkninger og begynder at udfordre de etablerede fortolkninger. Den dynamik er jeg meget interesseret i,” siger Oddný Helgadóttir.

Et eksempel er Modern Monetary Theory, eller MMT.

Teorien har opbakning fra nogle forskere, men ligger udenfor den etablerede økonomiske forskning og er blevet mødt af massiv kritik fra etablerede økonomer. Samtidig opstod der et aktivt onlinefællesskab omkring MMT, hvor ideerne blev diskuteret og videreudviklet gennem blogs og internetfora.

Derfra fandt ideerne vej til en langt større politisk debat. I USA blev MMT debatteret af dele af den politiske venstrefløj og indgik i debatter med politikere som Bernie Sanders og Alexandria Ocasio-Cortez.

 “Med lynets hast gik MMT fra at være et internetfænomen til at være noget, indflydelsesrige politikere tog seriøst,” siger Oddný Helgadóttir. “Det varede dog ikke så længe. Da inflationen steg kraftigt, mistede MMT hurtigt sin politiske tiltrækningskraft, bl.a. fordi teorien havde et begrænset institutionelt fundament at støtte sig til, samtidig med at diskussionen om, hvor meget staten kan bruge, blev langt mere intens.”

Kryptovaluta er et andet eksempel.

Her er Helgadóttir ikke kun interesseret i teknologien eller de store kursudsving men også i de økonomiske og politiske ideer, der findes i dele af kryptomiljøet såsom kritik af centralbanker, skepsis over for staten og forestillingen om, at traditionelle valutaer udgør et grundlæggende problem i sig selv.

Vi kender de institutioner og faglige normer, der giver professorer, embedsmænd og økonomer i centralbankerne troværdighed og autoritet. Men hvad sker der, når økonomisk autoritet bliver skabt uden for disse organisationer?

“Hvad er det, der får en økonomisk YouTuber, podcastvært eller en anden digital aktør til at virke troværdig? Det er en af de mekanismer, DIRE ønsker at undersøge. Formålet er i virkeligheden at forstå kilderne til denne nye alternative autoritet,” siger Oddný Helgadóttir.

Pludselig kendte de studerende til fiatvaluta

Oddný Helgadóttir lagde første gang mærke til den udvikling, der førte til det nye projekt, i undervisningslokalet.

I omkring ti år har hun undervist studerende i politisk økonomi, blandt andet om forskellige pengesystemers historie. Ét begreb brugte hun tidligere meget tid på at forklare, nemlig fiatvaluta; altså penge, der ikke er understøttet af fysiske aktiver som guld eller sølv, men bygger på tillid til den stat, der udsteder dem. Det er ikke et intuitivt begreb.

Men så begyndte noget at ændre sig.

For omkring seks år siden bemærkede hun, at flere studerende mødte op med en overraskende detaljeret forståelse af begrebet.

”Pludselig kendte de studerende allerede til et begreb og et fænomen, som jeg tidligere havde brugt meget tid på at forklare, og ikke bare forstod de, hvad fiatvaluta er, de kom også med meget forskellige holdninger til, hvad begrebet betyder, og hvad der er rigtigt eller forkert ved det. Bag de holdninger lå hele politiske og økonomiske verdenssyn, hvor mange var præget af interessen for kryptovaluta eller andre internetdrevne fænomener. Det var det, der for alvor fik mig til at begynde at tænke over alt det her,” siger Oddný Helgadóttir.

Den lille ændring i undervisningen pegede på et langt større spørgsmål: Hvis de studerende allerede kommer til universitetet med økonomiske verdensbilleder, der er formet i digitale fællesskaber, kan universiteterne ikke længere tage for givet, at det er her, de studerende – eller borgerne mere generelt – for første gang udvikler deres forståelse af økonomien.

Kampen om de økonomiske idéer begynder længe før, de studerende starter på universitetet.

“Vi er nødt til at forstå, hvad der sker”

Det ville være nemt at forklare denne udvikling som bare endnu en historie om fake news på nettet. Etableret faglig viden på den ene side og tvivlsomme internetforklaringer på den anden.

Men det er netop ikke den konklusion, Helgadóttir ønsker at bygge projektet på fra begyndelsen.

”Jeg vil gerne undersøge det empirisk frem for at tage udgangspunkt i, at nogle økonomiske idéer er rigtige, og andre er forkerte,” siger hun. ”Formålet er ikke at afgøre, hvilken forståelse af økonomien der er den rigtige, men at forstå, hvilke idéer der får indflydelse, hvordan de gør det, og hvorfor.”

Den tilgang bygger også på økonomifagets egen historie. De dominerende idéer om, hvordan økonomien fungerer, har ændret sig markant gennem tiden. Idéer, der engang blev betragtet som perifere, er siden blevet en del af den etablerede økonomiske tænkning. Ingen økonomisk teori eller model kan indfange hele det økonomiske liv. Hver teori fremhæver bestemte fænomener og dynamikker, mens andre træder i baggrunden. Forskellige tilgange giver med andre ord forskellige måder at forstå økonomien på.

DIRE handler derfor ikke om at opdele økonomiske påstande i dem, der er legitime, fordi de kommer fra etablerede eksperter, og dem, der er mistænkelige, fordi de opstår online. Projektet undersøger i stedet, hvordan forskellige forståelser af økonomien opstår og spredes, og ikke mindst hvordan nogle af dem opnår indflydelse og autoritet.

”Det interessante spørgsmål er ikke, om idéerne kommer inden for eller uden for den etablerede økonomi. Det er, hvorfor nogle måder at forstå økonomien på vækker genklang hos mennesker, bevæger sig på tværs af digitale fællesskaber og nogle gange begynder at præge den politiske debat. Det er den proces, jeg gerne vil forstå,” siger Oddný Helgadóttir.

Tid og et team

ERC Starting Grant giver Helgadóttir mulighed for at undersøge disse spørgsmål i en skala, som ellers ville være vanskelig.

DIRE er planlagt som et forskningsprojekt med Helgadóttir, to postdocs og en ph.d.-studerende. Sammen skal de undersøge, hvordan nye økonomiske idéer opstår og spredes online, hvordan bestemte aktører opbygger troværdighed, og hvad der sker, når idéerne bevæger sig mellem digitale fællesskaber, etablerede institutioner og den bredere politiske debat.

For Helgadóttir er bevillingen også en anerkendelse af et projekt, der bevidst placerer sig mellem flere forskningsområder.

”Det føles som en vigtig anerkendelse af en lidt anderledes idé,” siger hun.

Men bevillingen giver hende også noget mere håndgribeligt.  Noget, som i forskningsverdenen næsten kan være lige så svært at finde som en god idé:

”Rent fagligt betyder det, at jeg får tid. Tid og et team, og det er utrolig værdifuldt,” siger Oddný Helgadóttir.