Gå til hovedindhold
Artikel

Be­vil­ling: CBS-for­ske­re skal un­der­sø­ge ny ten­dens på of­fent­li­ge ar­bejds­plad­ser

Det Frie Forsk­nings­råd har net­op be­vil­get godt 6,3 mil­li­o­ner kro­ner til Kirsti­ne Zin­ck Pe­der­sen og Tri­ne Pal­le­sen til at un­der­sø­ge kon­se­kven­ser­ne, når ad­færds­de­sign bru­ges til at sty­re of­fent­li­ge an­sat­te i be­stem­te ret­nin­ger.

Forfatter

Kent Kri­sten­sen

Det kan give god mening at nudge borgere til at smide affald i skraldespanden i stedet for i rendestenen. Eller at få os til at tage trappen i stedet for rulletrappen. 

Men i de senere år er nudging – eller mere præcist adfærdsdesign - rykket ind i offentlige organisationer som et management-instrument. Målet er at få medarbejdere til at handle i en bestemt retning, uden at de nødvendigvis tænker over det. 

Men hvilke fordele og ulemper medfører det? Såvel praktiske som etiske? 

Det har lektor Kirstine Zinck Pedersen (PI) og lektor Trine Pallesen (co-PI) netop modtaget godt 6,3 millioner kroner til at undersøge. Bevillingen kommer fra Danmarks Frie Forskningsråd, Samfund og Erhverv. De kommer til at lede forskningsprojektet sammen, og de planlægger at ansatte en post.doc samt en ph.d.-studerende.

Skal ud i felten

”Vi skal blandt andet ud på en række offentlige arbejdspladser og  observere hvordan adfærdsdesign forandrer opgaver for de ansatte, herunder deres møder med f.eks. patienter, jobsøgende og andre borgergrupper. Vi skal også følge nogle af de offentligt ansatte, mens de uddannes som adfærdsdesignere”, fortæller Kirstine Zinck Pedersen.

Trine Pallesen tilføjer, at adfærdsdesign anvendes som en form for forandringsledelse, men at vi ved meget lidt om, hvad der sker, når det bruges til at transformere offentligt ansattes arbejde:

”På den ene side er der sikkert masser af fornuft i det. Tanken er, at ansatte kan handle hurtigere og mere effektivt og i en ønsket retning. Men det er også en balancegang, for hvad nu hvis man begynder at lave ændringer, som førhen ville have medført en faglig refleksion eller debat, som nu forsvinder”?  

Kirstine Zinck Pedersen giver et tænkt eksempel:

”Hvis man for eksempel vil have læger til at udskrive mindre af en bestemt medicin og derfor konsekvent sætter den nederst på listen. Så flytter man ansvaret og indsnævrer skønsrummet hos fagpersonalet. Hvis det sker mange steder i den offentlige sektor, så kan det i sidste ende ændre kvaliteten af serviceindsats og borgeroplevelse.” 

Om stu­di­et

  • Adfærdsdesign anvendes i stigende grad i den offentlige sektor. 
  • Vi meget lidt om, hvad der sker, når det bruges som ledelsesværktøj til at transformere offentligt ansattes arbejde. 
  • Den viden skal dette studie bibringe.
  • Studiet er kvalitativt og forventes at løbe over fire år.
  • Studiet hedder ”BEHAVE: Behavioural Design of Public Service Work”
  • Bevillingen er på 6.335.885 kroner
  • Lektor Kirstine Zinck Pedersen (P1) og lektor Trine Pallesen (co-PI) – begge fra CBS - skal drive studiet.