HA(fil.) - erhvervsøkonomi og filosofi
HA(fil.) giver dig en forståelse af de udfordringer, virksomheder møder i vores komplekse verden. Du lærer om virksomheders behov for økonomisk effektivitet og samfundets stigende krav om etisk ansvarlighed og bæredygtighed for at kunne udvikle konstruktive løsninger til gavn for alle.
Om HA(fil.) - erhvervsøkonomi og filosofi
Hvorfor læse HA(fil.)?
Filosofi og erhvervsøkonomi
Du vil gerne lære om virksomheders udfordringer gennem både et filosofisk og økonomisk perspektiv, så du kan finde løsninger, der både skaber vækst og gavner samfundet.
Find løsninger på komplekse udfordringer
Du er nysgerrig på, hvordan filosofiske teorier kan bruges til at analysere virksomheders problemer, hvor økonomiske interesser og etiske hensyn kan være i konflikt.
Se problemstillinger fra flere vinkler
Du er interesseret i at finde løsninger ved at stille kritiske spørgsmål til det, vi normalt tager for givet. Du lærer også at se problemer fra forskellige synsvinkler.
HØR OM UDDANNELSEN
Hør vores studievejleder fortælle, hvad HA(fil.) handler om, og hvad du lærer på uddannelsen.
Forandring er en del af hverdagen
Forestil dig en virksomhed, der står midt i et krydspres: Kunderne kræver grønne løsninger, myndighederne strammer reglerne, ejerne vil se resultater, medarbejderne vil høres og globale kriser presser sig på. Sådan ser virkeligheden ud for mange virksomheder. På HA(fil.) lærer du at forstå og navigere i kompleksiteten i de krav, dilemmaer og forandringer, virksomheder står overfor.
Find nye løsninger i en uforudsigelig verden
Du får både erhvervsøkonomiske og filosofiske værktøjer til at analysere, reflektere og træffe velbegrundede beslutninger.
Det gør dig i stand til at se problemer fra flere vinkler og finde løsninger, selv når der ikke findes ét rigtigt svar. Samtidig bliver du rustet til at navigere i uforudsigelige situationer, hvor du skal handle på et grundlag præget af usikkerhed og skiftende vilkår.
Det kan fx være, når en virksomhed står over for nye klimakrav. Her skal du kunne vurdere forskellige scenarier, afveje hensyn til økonomi, ansvar og langsigtet strategi og rådgive virksomheden, selv om reglerne endnu ikke er vedtaget.
Hør studerende fortælle om HA(fil.)
Få et indblik i, hvad Emmelie og Jonas tænker om og har oplevet på HA(fil.)
Se bag om antagelserne
Du lærer også at undersøge de antagelser, der ligger bag et problem. Du bliver trænet i at stille spørgsmål ved det, virksomheder ofte tager for givet, fx hvorfor man tror, at en bestemt prisstrategi altid virker. Ved at udfordre vanetænkning kan du opdage muligheder, virksomhederne selv kan være blinde for, og udvikle løsninger, der bygger på et nuanceret blik.
Samtidig arbejder du med forskellige perspektiver på centrale filosofiske begreber som menneske, værdi, viden og etik, og hvordan du kan bruge det til at skabe løsninger i praksis.
Forstå virksomhedens økonomi
Du får indblik i, hvordan virksomheder fungerer økonomisk. Du lærer at analysere, hvorfor nogle produkter sælger bedre end andre, hvordan kriser kan påvirke priser og efterspørgsel, hvordan nye investeringer skal finansieres, og regnskaber aflæses.
Samtidig får du indsigt i, hvordan økonomiske beslutninger hænger tæt sammen med kundernes adfærd og virksomhedens strategi.
Virksomheders værdi for samfundet
Du lærer, hvilken rolle virksomheder spiller i samfundet, og hvordan de påvirker og påvirkes af fx politiske beslutninger, klimamål og sociale bevægelser. Det giver dig indsigt i, hvordan virksomheder kan balancere egne mål med omverdenens forventninger – og udvikle nye måder at drive forretning på, der imødekommer begge dele.
Samtidig får du forståelse for trends og sammenhænge i erhvervslivet, hvilket giver et godt grundlag for at analysere virksomhedernes situation og bruge filosofiske perspektiver til at udvikle løsninger i praksis.
Kom til Åbent Hus
Kom med til Åbent Hus, hvor du kan blive klogere på hvilke uddannelser, der er noget for dig. Du kan også møde vores studerende og tale med medarbejdere.
Vi glæder os til at se dig!
Opbygning
Psykologi og filosofi
Du lærer at stille spørgsmål ved det, der tages for givet, og undersøge antagelserne bag et problem. Du bruger filosofiske perspektiver på fx etik til at forstå komplekse situationer og finde nye løsninger, også når der ikke findes ét rigtigt svar.
Økonomi og matematik
Du får indsigt i, hvordan virksomheder fungerer økonomisk. Du lærer at analysere regnskaber og se, hvordan økonomiske valg hænger sammen med kundernes adfærd og virksomhedens strategi.
Organisation og ledelse
Du lærer at forstå virksomheder i sammenhæng med samfund, mennesker og trends. Du arbejder med ansvarlig og retfærdig ledelse og med samspillet mellem virksomheder og deres samarbejdspartnere.
Kultur og samfund
Du arbejder med danske og globale samfundstendenser og de vilkår, virksomheder står overfor i en kompleks og uforudsigelig virkelighed. Det giver dig et bredt blik på forholdet mellem forretning og omverden.