Kurser hos CBS Efteruddannelse
Lær på din måde – tag et enkelt kursus, eller saml ECTS-point til et fuldt uddannelsesprogram hos CBS Efteruddannelse.
Opbyg dine kompetencer med vores brede portefølje af kurser – på enten dansk eller engelsk. Uanset om du ønsker at fordybe dig i et specifikt emne, udforske nye fagområder eller tage det første skridt mod en HD- eller Executive Master-uddannelse. Gå på opdagelse i vores udbud nedenfor.
Med vores nye CBS Executive Upgrade-tilbud, kan professionelle i den private sektor også vælge at tage enkelte kurser eller sammensætte udvalgte kurser inden for ledelse, strategi og digital handlekraft – og dermed opnå fleksibel, forskningsbaseret læring, der understøtter både umiddelbar anvendelse i praksis og langsigtet kompetenceudvikling. CBS Executive Upgrade kurser kan tælle som byggeklodser mod en Executive Master eller MBA. Se vores udbud her.
Lige kommet ud af klasselokalet? Hvis du gerne vil studere fuld tid, kan vores bachelor‑ eller kandidat niveaukurser være et bedre match.
M&A Tax
På dette kursus får du indsigt i, hvordan skatter og afgifter påvirker værdiansættelse, transaktionsstruktur og investeringsbeslutninger. Du lærer at analysere M&A-transaktioner ud fra et skatteretligt perspektiv og får forståelse for, hvordan juridiske og regnskabsmæssige hensyn spiller sammen i processen.
Toldret
Kurset klæder dig på til at identificere toldretlige problemstillinger, anvende reglerne korrekt og formulere velbegrundede løsninger i konkrete sager.
Toldprocedurerne
På dette kursus får du indsigt i de regler, der gælder for indførsel, eksport, særlige procedurer og bevillingsforhold.
EU-ret
EU-retten spiller en afgørende rolle i afgiftsretten – både i form af overordnede principper og konkret praksis fra EU-Domstolen. Dette kursus giver dig en grundlæggende forståelse af, hvordan EU-regler påvirker national afgiftsret, og hvilke forpligtelser og begrænsninger medlemsstaterne er underlagt.
Momsret – afgiftspligtig person, fradrag og udtagning
Et kursus for dig, der arbejder med moms i dybden – og som vil mestre de tekniske vurderinger, der ofte er afgørende i praksis.
Moms afgiftspligtig transaktion, afgiftsgrundlaget og leveringssted
På kurset trænes du i problemidentifikation, analyse og perspektivering ud fra en række forskellige nationale og EU-retlige kilder.
Momsfritagelser
Få indsigt i et af de mest komplekse og fortolkningsprægede områder i momsretten: fritagelserne i momslovens § 13.
Toldret - Toldskyld og toldgodtgørelse
Kurset tager udgangspunkt i teorien og retsgrundlaget vedrørende toldskyld og toldgodtgørelse, hvor EU-domstolens praksis spiller en afgørende rolle.
Momsret basis
På dette kursus får du en grundlæggende indføring i momssystemets vigtigste begreber og strukturer – herunder afgiftspligt, fradragsret og fastlæggelse af beskatningssted.
Start:
Århus 6. januar 2027 til 5. marts 2027
København 8. januar 2027 til 5. marts 2027
Toldret – Beskatningselementerne
På dette kursus opnår du et solidt kendskab til og overblik over toldrettens beskatningselementer i nationale og internationale regler.
Start:
København 7. april 2027 til 9. juni 2027
Aarhus 9. april til 1. juni 2027