Workspace
Workspace fra LSEG, London Stock Exchange Group, er en af de førende leverandører af finansielle markedsdata, regnskabstal og nyheder.
Fakta
Global finansiel og økonomisk data
Hvad er Workspace?
Workspace fra LSEG (London Stock Exchange Group) er en avanceret finansiel data- og analyseplatform, der giver adgang til realtidsmarkedsdata, økonomiske indikatorer, ESG-information, virksomhedsanalyser og makroøkonomiske rapporter fra hele verden.
Det kan du finde i Workspace
- Virksomhedsdata og finansielle oplysninger om børsnoterede virksomheder inkl. ESG
- Aktuelle data for børshandlede finansielle instrumenter (aktier, warrants, optioner, futures, indekser osv.)
- Nyheder
- Økonomiske data
- Råvarepriser
- Valutakurser
- Rentesatser
Excel add-in: Du eksportere data fra Workspace via en Excel add-in.
Hvordan hænger Workspace og Datastream sammen?
Workspace er en meget omfattende database med historiske makroøkonomiske og finansielle data tilbage fra 1950’erne og frem. Disse data har sin oprindelse i databasen Datastream, som der både er selvstændig adgang til via Workspace, og som også på visse områder er integreret i Workspace, hvor du bl.a. kan få adgang til Datastreams diagram- og analyseværktøjer.
Hvor Workspace giver adgang til realtidsinformation og interaktive analyser, leverer Datastream langtidsdata om aktier, makroøkonomi, renter, valuta, råvarer og indeks.
Hvornår er Workspace god at bruge?
Workspace har en god brugergrænseflade og indeholde ikke blot tal og statistik, men også nyheder og rapporter. Den kan meget af det samme som Bloomberg terminalerne.
Eksempler på anvendelse:
- Analysere virksomheder, markeder og sektorer gennem opdaterede data og grafer.
- Finde virksomheders årsregnskaber.
- Hente nøgletal og historiske data til finansielle og økonomiske analyser.
- Undersøge ESG-faktorer, aktiemarkeder og globale trends.
Hjælp til at bruge Datastream og Workspace
Vi har lavet en guide der bl.a. viser, hvordan du finder tidsserier og ESG-data i Datastream og Workspace. Og hvordan du bruger Excel plug-in.
Link til Libguide om Datastream
Log ind-procedure - vær tålmodig
- Log ind på computeren med dit CBS login
- Klik på ikonet LSEG Workspace.
- Så åbner fjernskrivebordet.
- På fjernskrivebordet skal du klikke på ikonet LSEG Workspace.
Efter du har startet Workspace, kan du åbne Microsoft Excel.
Datastream Formula ligger under fanen Workspace.
For mere information gå til: Libguide med vejledning til at bruge Datastream
Spørgsmål kan sendes til datalab.lib@cbs.dk