Scite
Forskningsværktøj designet til at hjælpe med at finde, analysere og forstå forbindelser i videnskabelig litteratur effektivt. Det giver et hurtigt overblik over et forskningsfelt.
Fakta
Dyk ned i forskningssamtalerne bag citationstal
Hvad er Scite?
Scite er et forskningsværktøj, der hjælper dig med at forstå, hvordan videnskabelige artikler citeres. I stedet for blot at vise, hvor mange gange en artikel er citeret, viser Scite, hvordan den er blevet citeret f.eks. om den understøttes, modsiges eller blot nævnes i andre studier.
Platformen bygger på kunstig intelligens og analyserer millioner af akademiske publikationer for at skabe kontekst omkring citater og forskningspåstande. Scite bygger på forskningslitteratur fra både Open Access og fra betalingsindhold.
Scite har to hovedområder
- Smart Citations viser konteksten af citationerne og beskriver, om den citerende artikel giver understøttende eller modstridende beviser.
- Research Assistant lader dig stille spørgsmål i naturligt sprog og modtage svar samlet fra forskningsartikler.
Hvad kan Smart Citation?
- Scite analyserer citater i akademiske artikler og konteksten, hvori de optræder.
- Ud fra en startartikel kan du udforske, hvordan og hvor den er blevet citeret.
- Den viser dig om citerende artikler er enige, uenige eller neutrale overfor startartiklen.
Skræddersyet til dine behov
Scite samarbejder med store akademiske udgivere for dybere indsigt og indholdet er mere end Open Access og abstracts.
- Du kan skræddersy dine søgninger ved først at define tidsskriftsæt og årsrækker.
- Research assistenten leverer svar baseret på brugerdefinerede kilder og kriterier.
Hvornår er Scite god at bruge?
Scite er særligt nyttig, når du:
- vil vurdere kvaliteten og troværdigheden af en videnskabelig artikel.
- vil forstå forskningsdebatten omkring et emne
- vil se hvordan resultater diskuteres i litteraturen.
Sådan logger du ind
- Vælg ’Log in’ i topmenuen
- Indtast din CBS-mail
- Klik 'Authenticate with SSO for Copenhagen Business School'