EUR-Lex
EUs juridiske database med adgang til gældende lovgivning, EU-tidende, traktater, internationale aftaler, retspraksis mv.
Fakta
EU-lovgivning og retspraksis ét sted
Hvad er EUR-Lex?
EUR-Lex er EU’s officielle juridiske database, hvor du kan finde al EU-lovgivning og relaterede dokumenter samlet ét sted. Databasen giver gratis adgang til traktater, forordninger, direktiver, domme, forslag, beslutninger og lovgivningsprocesser på alle EU’s officielle sprog.
Det kan du finde i EUR-Lex
EU-lovgivning, retspraksis og andre juridiske dokumenter, der hovedsagelig kommer fra EU-institutionerne:
- traktater
- retsakter fra EU's institutioner
- forberedende dokumenter i forbindelse med EU-lovgivning
- EU-retspraksis
- internationale aftaler
- EFTA-dokumenter
- referencer til nationale gennemførelsesforanstaltninger samt til tekster vedrørende nationale gennemførelsesforanstaltninger for de medlemsstater, der har indvilliget i at levere dem
- referencer til national retspraksis i forbindelse med EU-ret.
Du kan også se en detaljeret oversigt over de forskellige dokumenttyper, der findes på EUR-Lex.
Skal du bruge EU-Tidende?
EUR-Lex udgiver den officielle version af EU-Tidende (Den Europæiske Unions Tidende).
Når nye dokumenter offentliggøres, kan du se titler og referencer samme dag. De fulde tekster og bibliografiske oplysninger bliver som regel tilgængelige inden for to arbejdsdage. Derfor kan der være en kort forsinkelse mellem offentliggørelsen i EU-Tidende og den fulde adgang på EUR-Lex.
Hvornår er EUR-lex god at bruge?
Den er særlig nyttig, når du som studerende skal:
- finde autentiske og opdaterede EU-love, forordninger og direktiver
- følge lovgivningsprocessen fra forslag til vedtagelse
- læse resuméer af EU-lovgivning i et klart og letforståeligt sprog
- få adgang til EU-Tidende, hvor alle nye retsakter offentliggøres
Brug EUR-Lex, når du har brug for pålidelige kilder til opgaver, projekter eller forskning om EU og europæisk ret.
Hjælp til at bruge EUR-Lex
Indhold på EUR-Lex
Sådan søger du
Resultatlisten
Kender du Eurovoc?
Eurovoc er EU's flersprogede tesaurus, det vil sige et sæt emenord, der beskriver dokumenterne i EUR-Lex.
Du kan browse i emner og underemner, og lave søgninger i Eur-Lex.