EMIS Next
Find information om lande, brancher, virksomheder og M&A fra hele verden. Vækstmarkederne, Emerging Markets, er godt dækket i EMIS Next, fordi den indeholder mange lokale kilder.
Fakta
4500+ kilder
Virksomhedsinfo: op til 5–15 år
M&A og nyheder: 10–15 år eller nyere
Få global indsigt i virksomheder og brancher
Det kan du finde
EMIS Next er en omfattende database med data og information om brancher, markeder og private virksomheder. Der er et særligt modul med M&A-aftaler med fokus på vækstmarkeder, de såkaldte emerging markets. Der er global nyhedsdækning fra licenserede partnere og offentligt tilgængelige websites.
Baseret på mere end 4.500 kilder fra hele verden kan du finde information om 197 markeder/lande og +370 sektorer. Du kan finde statistik, nyheder, rapporter og andre publikationer som giver indsigt i private virksomheder, deres økonomi, ejerskabsforhold samt opkøb og fusioner. Nyhederne fra lokale og globale kilder opdateres dagligt.
EMIS Next er særlig god til at levere svært tilgængelig information om emerging markets.
Mange sprog og oversættelse
Det globale kildemateriale betyder, at nyheder og rapporter også er på mange forskellige sprog. Google Translate er tilføjet som værktøj til søgegrænsefladen, så man kan oversætte resultaterne til bl.a. engelsk. I søgeboksen kan man også oversætte sine søgeord til andre sprog.
Opret dig som bruger
Der er mulighed for at gemme søgninger m.m., hvis du opretter dig som bruger. Menuen til venstre bliver da udvidet med Dashboard og Folders.
Tip til søgning
Søgeboksen er et godt sted at starte:
- Brug søgeboksen til at udforske alt indhold.
- Vælg den indholdstype du helst vil se under antallet af resultater
- Finjustér i filtrene til venstre for at indsnævre resultaterne.
Hvis du allerede ved, hvilken geografisk placering eller hvilken periode, du er interesseret i, kan du indstille det i filtre ved søgeboksen.
Virksomhedsrapporter
Vælg "Companies" og søg efter den virksomhed, du ønsker at få indsigt i. Under virksomhedsnavnet vises en række indholdstyper bl.a. Reports, News, Market Data og Company in industry. Der er mange forskellige kilder der leverer indholdet og dem kan du se i venstremenuen under Sources og filtrere efter dem du finder relevante.
Indsigt i lande og brancher
Vælg "Markets" i navigationsmenuen til venstre for at udforske enten lande- og brancheprofiler.
Hvornår er EMIS Next god at bruge?
- Når du arbejder med emerging markets
- Når du laver branche- eller markedsanalyser
- Når du har brug for virksomhedsdata
- Når du undersøger M&A eller investeringstendenser
Analyseværktøj i EMIS Next
Sammenlign virksomheder og eksportér
I værktøjet "Company Comparison" kan du sammenligne op til 10 virksomheder. Du vælger selv, hvilke data du vil sammenligne og eksportere til Excel. Det kunne for eksempel være Revenue, EBIT eller Market Capitalization.
Hjælp til at bruge EMIS Next
User guide
I User Guide får du detaljerede beskrivelser af, hvordan du bruger systemet. Der er trin-for-trin gennemgang af søgning, export og add-in.
Se, hvilke kilder der er med i EMIS
EMIS Next leverer deres indhold på baggrund af en mængde kilder. Det er både aviser, organisationer og market research virksomheder.
24/6 live chat
EMIS Next tilbyder 24/6 live chat, som du kan bruge, hvis du har brug for hjælp. Den vises på alle sider i nederste højre hjørne.