Stor bevilling til tværfagligt forskningscenter om kvanteteknologi
Hvad sker der, når kvanteteknologi bevæger sig fra at være en videnskabelig mulighed til at blive en del af samfundet? Det skal et nyt tværfagligt forskningscenter med forskere fra Copenhagen Business School og Københavns Universitet undersøge med en bevilling på 50 millioner kroner fra Carlsbergfondet
Kvanteteknologi bliver ofte omtalt som en af de teknologier, der kan komme til at forandre verden. Men mens forskere arbejder på at flytte teknologien fra laboratorierne og ud i praksis, står et centralt spørgsmål stadig åbent:
Hvordan formes og udvikles praksisser, markeder og styringsformer omkring kvanteteknologi, og hvordan kan vi bedst navigere i de muligheder og den usikkerhed, der følger med i fremtiden?
Det er spørgsmål som disse, det nye forskningscenter ’Crafting Quantum: From Scientific Promise to Societal Pathways’ skal være med til at besvare.
Centret modtager 50 millioner kroner fra Carlsbergfondet over de kommende seks år og ledes af professor Christina Lubinski og professor Silviya Svejenova fra Copenhagen Business School sammen med professor Christian Borch fra Københavns Universitet.
”Vi er meget taknemmelige for muligheden for at undersøge kvanteteknologi, mens dens anvendelser og betydning stadig er ved at tage form. Centret samler forskere i blandt andet organisation, historie, sociologi og kunst, som skal arbejde tæt sammen med kvanteforskere, praktikere og beslutningstagere. Sammen vil vi blive klogere på, hvordan nye teknologier kan udvikles på en kreativ og ansvarlig måde og blive en del af samfundet,” siger Silviya Svejenova.
“Når en teknologi først er blevet en del af hverdagen, kan det være svært at få øje på alle de beslutninger, forestillinger og interesser, der var med til at forme den. Men med kvanteteknologi har vi mulighed for at følge udviklingen, mens fremtiden stadig er åben” Christina Lubinski
Professor
Fremtiden er stadig åben
Formålet med Crafting Quantum er ikke at undersøge fysikken bag kvanteteknologi. I stedet retter forskerne blikket mod det, der sker, når videnskabelige gennembrud møder virksomheder, investorer, beslutningstagere og samfundet som helhed.
”Kvanteteknologi er meget teknisk, men hvad den bliver til, er ikke kun et teknisk spørgsmål. Teknologier får betydning og værdi gennem organisationer, markeder, regulering, den offentlige debat og de fortællinger, vi skaber om deres muligheder,” siger Christina Lubinski.
Det særlige ved kvanteteknologien er ifølge forskerne, at det endnu står åbent, hvordan den vil blive anvendt i fremtiden. Netop derfor er tidspunktet interessant.
”Når en teknologi først er blevet en del af hverdagen, kan det være svært at få øje på alle de beslutninger, forestillinger og interesser, der var med til at forme den. Men med kvanteteknologi har vi mulighed for at følge udviklingen, mens fremtiden stadig er åben,” forklarer Christina Lubinski.
Teknologien udvikler sig hurtigt, samtidig med at både dens anvendelse og bredere samfundsmæssige betydning fortsat er forbundet med stor usikkerhed.
”Lige nu bliver kvanteteknologi ikke kun udviklet i laboratorier. Den bliver også formet af de fortællinger, billeder og valg, der påvirker, hvordan vi ser på teknologiens muligheder. Gennem kunstbaseret forskning kan vi gøre nogle af de mulige fremtider lettere at forestille sig og tale om. Det kan hjælpe os med at forstå, hvorfor nogle muligheder bliver set som mere realistiske, værdifulde eller risikable end andre,” siger Silviya Svejenova.
Centret skal blandt andet undersøge, hvordan markeder opstår omkring kvanteteknologi, hvordan virksomheder og beslutningstagere navigerer i usikkerheden, og hvordan forventninger og forestillinger om teknologiens muligheder påvirker de beslutninger, der bliver truffet allerede i dag.
50 millioner giver mulighed for at tænke langsigtet
Bevillingen er en del af en ekstraordinær uddeling på i alt 150 millioner kroner, som Carlsbergfondet foretager i anledning af sit 150-års jubilæum.
Pengene går til tre nye tværfaglige forskningscentre, som hver modtager 50 millioner kroner over seks år. Ud over Crafting Quantum etableres centre med fokus på henholdsvis kunstig intelligens og menneskelig tænkning samt genopretning af økosystemer.
For forskerne bag Crafting Quantum betyder den lange tidshorisont, at de kan opbygge et egentligt forskningsmiljø omkring et felt, der stadig er under udvikling.
”Den seksårige tidshorisont giver os mulighed for at følge kvanteteknologien, mens feltet selv udvikler sig, frem for blot at tage et øjebliksbillede af det på ét bestemt tidspunkt,” siger Christina Lubinski.
Over de seks år skal forskerne samarbejde på tværs af fagområder og med aktører i det danske kvanteøkosystem.
”Danmark tilbyder et usædvanligt godt udgangspunkt for denne forskning med en historisk arv fra Niels Bohr kombineret med et hastigt voksende økosystem af kvanteforskning, startups, investeringer og offentlig politik. Målet er ikke blot at gennemføre en række enkeltstående studier, men at skabe et forskningsfællesskab, der kan følge disse udviklinger over tid.”
Carlsbergfondets jubilæumsbevilling blev udbudt i åben konkurrence som et initiativ målrettet ambitiøs grundforskning på tværs af naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora.
Fakta: Crafting Quantum
- Fuldt navn: Crafting Quantum: From Scientific Promise to Societal Pathways
- Bevilling: 50 millioner kroner over seks år
- Ledelse: Professor Christina Lubinski og professor Silviya Svejenova, Copenhagen Business School, samt professor Christian Borch, Københavns Universitet
- Fagområder: Organisationsstudier, historie og sociologi
- Bevillingsgiver: Carlsbergfondet
- Baggrund: Centret er ét af tre nye tværfaglige forskningscentre, der tilsammen modtager 150 millioner kroner i anledning af Carlsbergfondets 150-års jubilæum.