Så­dan har mag­ten i er­hvervs­li­vet æn­dret sig

For 50 år siden var knap 80 procent af landets 100 største virksomheder med i de centrale erhvervsnetværk i Danmark. I dag er det tal mere end halveret.

“Men selv om magteliten er blevet mindre, er den ikke mindre økonomisk magtfuld. Tilsammen udgør netværket fortsat omkring 50 procent af Danmarks BNP,” fortæller Majsa Stina Grosen, der i sin ph.d.-afhandling fra CBS har undersøgt, hvordan den danske erhvervselite har udviklet sig siden 1973. 

Dengang var Danmark i højere grad præget af små og mellemstore virksomheder. Hvis erhvervslivet ville have politisk indflydelse, krævede det derfor koordinering på tværs af mange virksomheder.

I dag ser billedet anderledes ud. Novo Nordisk, Mærsk, Lego, DSV, Vestas og ISS er eksempler på virksomheder, der fylder så meget, at de ikke nødvendigvis har brug for brede koalitioner for at blive hørt.

Store virksomheder kan gå enegang

“Der er sket en ændring i vores erhvervsstruktur, som vi ikke altid tænker over. Men i forhold til vores størrelse har vi faktisk nogle rigtigt store virksomheder, og de netværker ikke med de mindre virksomheder, for det har de ikke længere brug for,” fortæller Majsa Stina Grosen.

Hun peger på Novo Nordisk som et tydeligt eksempel på strukturel magt. 

Når en virksomhed i den størrelse træffer beslutninger om investeringer, arbejdspladser eller fyringer, kan det få betydning langt ud over virksomheden selv. Det påvirker medarbejdere, kommuner, skatteindtægter og dansk økonomi.

”Derfor behøver Novo Nordisk for eksempel ikke at rådføre sig med Silvan, som ellers også er blandt de 100 største virksomheder i Danmark. De står ganske enkelt i en anden forhandlingsposition over for det politiske system, selv om de formelt set er en del af samme erhvervsliv”, siger Majsa Stina Grosen.

Unikt datasæt kortlægger magten

Hendes datasæt er usædvanligt, fordi virksomhederne ikke kun er udvalgt efter omsætning, sådan som man ofte ser i erhvervsranglister. I stedet måler Majsa Stina Grosen virksomhedernes størrelse på tre parametre: antal ansatte, overskud og egenkapital. 

Antallet af ansatte siger noget om virksomhedens strukturelle betydning. En virksomhed med mange ansatte er ikke kun vigtig for sine ejere, men også for tusindvis af familier, for lokalsamfund og skatteindtægter. 

Overskud siger noget om, hvor mange penge virksomheden tjener, og dermed også om dens bidrag til selskabsskatten. 

Egenkapital gør det muligt at få finansielle virksomheder som banker og forsikringsselskaber med i analysen.

Lukket system møder kritik

“Det gør mit datasæt særligt. Listen bliver mere balanceret og giver et mere retvisende billede af, hvilke virksomheder der er vigtigst for samfundsøkonomien, og som derfor har lettere adgang til politikerne,” siger Majsa Stina Grosen, der samtidigt påpeger, at det er kompliceret at finde ud af, hvilke virksomheder der har politisk indflydelse, og hvordan de udøver den.

”Danmark har ry for at være et åbent, lige og tillidsbaseret samfund. Men når det gælder økonomisk magt og politisk indflydelse, er det langt fra alt, der er synligt for offentligheden,” siger hun og tilføjer:

“Danmark bliver kritiseret af EU for ikke at være særlig transparent. Vi kan ikke se, hvor mange penge forskellige aktører – herunder erhvervslivet, interesseorganisationer og rige individer – donerer til politiske partier.” 

Undervejs har hun ligeledes undersøgt, hvem der mødes med hvem. Hvis en virksomhedsleder har mange bestyrelsesposter og sidder i kernen af de økonomiske elitenetværk, stiger sandsynligheden for, at vedkommende også er med i politiske råd, nævn og kommissioner. Adgang giver således mere adgang. Nogle gange foregår det blot diskret.

Da statsministeren indkaldte til møde

Et aktuelt eksempel er ifølge Majsa Stina Grosen det lukkede møde, som statsminister Mette Frederiksen indkaldte til i januar 2025, efter at Donald Trump havde truet med told, fordi Danmark ikke ville sælge Grønland.

USA er et stort eksportmarked for Danmark, og truslen kunne derfor udvikle sig til en alvorlig økonomisk krise. Derfor blev en række virksomhedsledere inviteret til et privat møde. Men offentligheden fik ikke at vide, hvem der deltog. 

“Det er ikke offentligt, hvem, der får politisk adgang. Men det gør de ekstremt store virksomheder,” siger Majsa Stina Grosen.

Sådan var det også i dette tilfælde, hvor medierne fik opsnuset, at blandt andet topchefer fra Novo Nordisk, Carlsberg, Danfoss, Lego og Ørsted deltog.

Virksomhederne er koncentreret på færre hænder

Majsa Stina Grosens afhandling viser desuden, at ejerskabsformen i toppen af dansk erhvervsliv har ændret sig. Koncentreret ejerskab som familieejerskab og fondsejerskab fylder mere.

Det udfordrer ifølge forskeren den danske selvforståelse.

“Vi har en fortælling om Danmark som et meget lige samfund. Derfor taler vi måske ikke særlig meget om, hvem det er, der ejer de store danske virksomheder,” siger hun.

Særligt fondene spiller en central rolle. Danmark har en usædvanligt stor andel af erhvervsdrivende fonde med stor betydning for økonomien. Fondene har både økonomisk magt og nyder politiske privilegier som at være en del af inderkredsen og få adgang til information. 

Majsa Stina Grosen håber nu at kunne lave en database over virksomhederne i Danmark.