Le­del­se af eks­pe­ri­men­ter: Gå fra at være målsty­ret til mis­sions­sty­ret

En leder bliver typisk opfattet som en, der går forrest. Men hvad ville der ske, hvis du valgte at stille dig bagerst for at følge efter? Det tankeeksperiment er afgørende for dig, der gennem eksperimenter vil udvikle din organisation, fastslår MPG-underviserne Anders la Cour og Christa Breum Amhøj.

”Mange eksperimenter medfører radikale opgør med forståelsen af, hvad en leder er. En leder bliver ofte opfattet som en, der har autoritet og kontrol og er forudseende. Men i nogle af de kommuner, jeg har samarbejdet med omkring eksperimenter, der fungerer det bedst, når lederen i stedet for at gå foran følger efter og har modet til at slippe noget af kontrollen for at lade andre have de innovative idéer. Derfor skal der en redefinering af lederrollen til,” siger Anders la Cour.

Christa Breum Amhøj supplerer:

”Du skal som leder ikke overtale nogen til at gøre noget. Men åbne mulighedsfeltet op. Forstå ressourcer på nye måder. Være i bevægelsen mellem det, din organisation gør, og det den vil være bedre til. Du skal som leder være en kreativ stifinder i stedet for at lede lineære processer med mål og milepæle. Du skal ikke være måstyret, men missionsstyret. Vi taler nogle gange om, at en leder skal minimere forskelle. I eksperimenter skal en leder multiplicere mulighederne og være fødselshjælper.”

De to undervisere har udviklet MPG-faget "Ledelse i den eksperimenterende organisation", hvor de gennem både teori og eksperimenter i praksis sammen med deltagerne undersøger, hvilke særlige ledelsesudfordringer, der er forbundet med eksperimenter og innovation.

”Vi taler i den offentlige sektor om frisættelse. Men frisættelse til hvad? Det vil vi gerne undersøge sammen med lederne, så det ikke bare bliver frisættelse til et tomt rum, men til at gentænke samfundet. Hvordan vi bruger ressourcer bedre og skaber værdi på nye måder ved at eksperimentere,” siger Christa Breum Amhøj.

New Public Entrepreneurship

Begge MPG-undervisere begrunder behovet for eksperimenter med samfundsudviklingen: Usikkerheden, kompleksiteten og kriserne stiller nye krav til offentlige ledere, for der er kommet et øget fokus på, at ledere ikke længere kan blive ved med at gøre mere af det samme. Det er nemlig nødvendigt at gentænke både ledelse, organisering og værdiskabelse for at bidrage til løsninger på nogle af tidens helt store udfordringer. Og det betyder, at de velkendte doktriner for New Public Management og New Public Governance i dag suppleres af New Public Entrepreneurship, en ny doktrin for innovation og eksperimenter i den offentlige sektor.

”Wicked problems og en samtidighed af kriser gør, at vi er nødt til at gøre noget andet, end vi plejer, hvis vi vil skabe noget andet, end vi plejer. Udfordringer i dag er sammenvævede og tvetydige og kan derfor ikke ledes på simple måder,” siger Christa Breum Amhøj.

Anders la Cour fortsætter:

”Innovationen accentueres yderligere af regeringsgrundlaget og et politisk ønske om frisættelse af kommuner ud fra en idé om, at regler begrænser mulighederne for innovation. Det gør de også. Men fordi du er frisat fra regler, så bliver du altså ikke innovativ af den grund.”

Eksperimenter før innovation

For at forstå ledelsesopgaven i den eksperimenterende organisation er det vigtigt at gøre sig klart, at der er forskel på eksperimenter og innovation, fortæller Anders la Cour:

”Før du overhovedet kan planlægge innovative forandringer, så skal du eksperimentere. Og du opdager hurtigt, at det sjældent går som planlagt. Så det at planlægge innovation er en umulighed, for det kræver forudgående eksperimenter. Det er vigtigt som leder at være opmærksom på.”

Begge undervisere understreger, at innovationsprocesser stiller krav til styring og ledelse. For det er ikke sådan, at den eksperimenterende tilgang overflødiggør lederen. Langt fra. Tilgangen kalder i stedet på nye måder at lede på.

”Eksperimenter udfordrer det formelle lederskab. Du skal som leder lære at gå på kanten af det formelle lederskab og lede i mellemrummet på nye måde. Det er udfordrende i organisationer, der har være vant til at lede gennem magt over andre. Den eksperimenterende organisation udfordrer lederskabet og det at tænke strategisk, fordi strategien bliver at have en masse ongoing eksperimenter,” siger Christa Breum Amhøj.

Anders la Cour peger på endnu en ny dimension, som eksperimenter føjer til ledelse. Det handler om at sikre læring, mens eksperimenterne foregår.

”Som leder får du ansvar for, at der finder læring sted undervejs. Det er spændende, at eksperimenter sjældent udvikler sig, som du troede, og det er en enorm stor generator for læring. Men den mister du meget nemt på gulvet, hvis du som leder ikke er dygtig til at facilitere en snak om læring. Og det er virkelig krævende at blive klogere af en vild proces. For omkring eksperimenter kan det være meget svært at gennemskue årsag/virkning,” forklarer han.

Afvigelserne er ifølge Christa Breum Amhøj vigtige:

”Det handler om at lære gennem hvert eneste skridt, organisationen tager. Og ikke at vælge de samme rutiner, men hele tiden vælge at gøre noget kvalitativt anderledes. I New Public Management skal lederen reducere afvigelser fra planen. Men i New Public Entrepreneurship er afvigelser potentiel læring og udvikling.”

Både mikro- og makroeksperimenter

Begge peger på, at innovation ikke alene er knyttet til store dagsordener. Det kan være alt fra mikro-eksperimenter i forhold til at mobilisere og involvere medarbejdere på mere tillidsfulde og skabende måder til store og langvarige eksperimenter som for eksempel forenklingen af regelsæt for jobcentrene, så der bliver mere plads til borgernes særlig ønsker og medarbejdernes faglige skøn.

Som en del af MPG-faget skal deltagerne arbejde med et eksperiment i deres egen organisation.

”Det kan være, du gerne vil undersøge nye mødeformer for at øge motivationen. Eller at du vil gentænke rutinerne på din afdeling, så I samarbejder bedre med en anden af hospitalets afdelinger. Som deltager på faget bliver du præsenteret for teoretiske bud på, hvordan forskellige former for eksperimenter muliggør frisættende mønsterbrud, der kan gentænke relationer, organiseringsformer og lederskab på værdiskabende måder,” siger Christa Breum Amhøj.