Ind­sat­te bli­ver of­te­re iværk­sæt­te­re

Fængsel eller samfundstjeneste?

For den dømte kan svaret få betydning langt ud over selve afsoningen, viser ny forskning. 

Hvis en person dømmes til en tur bag tremmer, mens en anden får samfundstjeneste for en tilsvarende forbrydelse, er der større sandsynlighed for, at den fængslede senere bliver iværksætter. Personen med samfundstjeneste ender derimod oftere som lønmodtager.

Imidlertid klarer de nybagte entreprenører sig dårligt. De tjener færre penge end dem, der får samfundstjeneste og efterfølgende job som lønmodtagere. Og de ender oftere tilbage i kriminalitet.

Studie udfordrer udbredt fortælling 

”Vi kan desværre konstatere, at entreprenørskab ikke har den ønskede effekt i forhold til at integrere og hjælpe marginaliserede grupper, som mange ellers tror. Fortællingerne om iværksætteri som en universel løsning på reintegration holder ikke altid,” konkluderer professor Vera Rocha fra CBS. 

Hun er en af forfatterne bag studiet og forsker i forskellige aspekter af iværksætteri – blandt andet ulighed, køn og migration.

Studiet analyserer, hvad der sker, når mennesker med en kriminel dom skal tilbage på arbejdsmarkedet. Forskerne sammenligner karrierevejen hos personer, der er dømt for ensartet kriminalitet, men som har fået forskellige former for straffe.

Studiet punkterer samtidigt fortællingen fra tidligere forskning om, at iværksætteri fører til social mobilitet og nye muligheder. Især for mere utilpassede typer.

50.000 domme giver sjældent indblik

Sammen med kollegaen, Stefanie Sunao, har Vera Rocha via danske registre haft et udgangspunkt på omkring 50.000 sager, som strækker sig over tre årtier fra 1991-2019. I samme periode blev det på grund af en lovændring i Danmark muligt at afsone straffen for visse lovovertrædelser som samfundstjeneste i stedet for fængselsstraf.

I studiet fokuserer forskerne på personer, der er idømt fra få måneder op til et års straf for enten berigelseskriminalitet simpel vold eller røveri. 

Forskerne sammenligner derefter personer, der afsonede deres straf i fængsel, med personer, hvis straf blev omgjort til samfundstjeneste. Samtidig sikrer de, at personerne er sammenlignelige med hensyn til køn, alder, etnicitet, uddannelsesniveau, tilknytning til arbejdsmarkedet, kriminalitetstype og tidspunktet for lovovertrædelsen.

”Vi fulgte gruppen i fem år efter deres afsoning. Og mønsteret var tydeligt. Entreprenørerne klarede sig dårligere end dem, der blev lønmodtagere. Entreprenørerne tjente mindre og havde også større tilbøjelighed til at få tilbagefald til kriminalitet”, fortæller Vera Rocha.

Entreprenørskab er en nødudgang

”Når mange med en fængselsdom alligevel ender som iværksættere, skyldes det sjældent, at de har lyst til at starte egen virksomhed. Derimod bliver de fravalgt af arbejdsgiverne og ender i virkeligheden som entreprenører af nød,” vurderer CBS-forskeren.

”Samtidigt mangler de indsatte faglig viden, netværk og andre kompetencer i forhold til at starte en virksomhed. Hvorimod de dømte til samfundstjeneste i højere grad er i stand til at bevare en vis tilknytning til arbejdsmarkedet. Samfundstjeneste har altså bedre effekt end fængselsstraf, når det gælder om at etablere sig på arbejdsmarkedet”, konkluderer hun.

Vera Rocha oplyser, at hun og hendes kollega i deres studie har vurderet entreprenørskab meget bredt. Ofte er der tale om enmandsvirksomheder, hvor den tidligere dømte forsøger at etablere en lille kiosk, et rengøringsfirma eller en lille cafe eller restaurant.

Fodfæste på arbejdsmarkedet kræver hjælp

Resultaterne i studiet peger på, at iværksætteri ikke i sig selv løser de udfordringer, som tidligere dømte møder på arbejdsmarkedet. Hvis samfundet ønsker bedre reintegration, kræver det mere end blot muligheden for at starte egen virksomhed.

”Hvis vi vil hjælpe tidligere fængslede ind på arbejdsmarkedet, skal de have adgang til viden, finansiering og netværk. For nogle kan løntilskud hos etablerede iværksættere eller virksomheder være en mulighed. Så det handler også om at indføre incitamenter for arbejdsgivere til at ansætte denne gruppe,” vurderer Vera Rocha og foreslår, at anden forskning efter et stykke tid i tester effekten af de nye tiltag.

Studiet hedder “Where Sentence Is Served: Entrepreneurship and Socioeconomic Mobility Among Ex-Offender.”  Det er publiceret i Organization Science, som er et af de mest anerkendte internationale tidsskrifter inden for del af videnskaben. 

Forskningen er gennemført med støtte fra Carlsbergfondet via en Semper Ardens: Accelerate-bevilling.